Mødrehjælpens historie
I 2024 kunne Mødrehjælpen fejre 100-års jubilæum. I gennem årene har Mødrehjælpen været en pioner i det sociale arbejde og gjort en værdifuld indsats for sårbare gravide og børneforælderes rettigheder og trivsel.
Alt for mange gravide og børnefamilier har det svært i Danmark. Vi ser et velfærdssamfund, der for sjældent lykkes med at hjælpe familier i krise. Og hvor mødre og fædre i stigende grad oplever, at de hverken bliver set eller hørt, når livet slår knuder.
I Mødrehjælpen stiller vi op for de børnefamilier, der har det sværest. Vi hjælper forældrene til at få en god start på familielivet. Vi er deres kompas, når de farer vild og står i deres livs krise. Vi inviterer familierne ind i vores lokale fællesskaber, så de får brudt med ensomhed og isolation. Når forældrene trives – så trives deres børn også. Sammen finder vi løsninger, der giver familierne fornyet håb og styrke til at komme godt videre i livet.
Gennem 100 år har Mødrehjælpen været en pioner i det sociale arbejde. Vi tror på, at de fleste kan selv, hvis de får den rette hjælp og støtte. Derfor bidrager vi også med konkrete og politiske løsninger, der styrker og nytænker vores velfærdssamfund. Der er brug for en ny socialt ansvarlig familiepolitik, der prioriterer hjælp til selvhjælp.
Fordi ingen børnefamilier skal stå alene!
Enlige forsørgere – skammen har taget ny form
For 100 år siden var det forbundet med stor skam at være enlig mor. For mange var det så stor en ulykke, at de efterlod deres barn i gaderne eller slog det ihjel. Som en reaktion på den armod blev Mødrehjælpen stiftet. Udskamningen af enlige forsørgere er heldigvis fortid, men noget af det mest skamfulde er stadig at svigte som mor eller far. En bekymring, der fylder i mange hjem. Halvdelen af dem, der ringer til vores rådgivning, er enlige forsørgere. De kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen, med økonomi og manglende overskud. Der er stadig meget at gøre for at sikre bedre rammer for dem og deres børn.
Fattigdom findes stadig – men ser anderledes ud i 2025
For 100 år siden var børn, der tiggede i gaderne i hullet, laset tøj, en del af hverdagen. Familier, der måtte bo på gaden, og børn der døde alt for tidligt. Det er heldigvis fortid. Det er børnefattigdom ikke. Over 49.500 børn vokser stadig op i fattigdom i dag. De er ikke kun ramt på økonomien – de er også fattige på fællesskaber. Der er ikke råd til, at de kan gå til fodbold med vennerne, der er ikke penge til at invitere klassen hjem til børnefødselsdag, og der er ingen historier at dele på skolebænken efter ferien, fordi der ikke har været råd eller overskud til at skabe minderne. Alle familier kan blive ramt af en krise, som presser økonomien og dræner overskuddet. Mødrehjælpen tilbyder rådgivning og fællesskaber i vores lokalforeninger og på den politiske bane kæmper vi for, at ingen børn skal vokse op i fattigdom.
Fri abort – din krop -dit valg
For 100 år siden kunne kvinder ikke bestemme over deres egen krop. Det kan de heldigvis i langt større udstrækning i dag. Men skyld og skam er vi ikke sluppet af med. Alt for mange kvinder oplever, at de stadig står alene med tvivlen og de svære følelser. Mødrehjælpen har gennem 100 år mødt kvinder, der er blevet gravide og hvor graviditeten var en livsomvæltende begivenhed. I 50 år har de selv kunne bestemme om de ønsker at gennemføre graviditeten eller afbryde den, men de har stadig brug for langt mere støtte, når det svære valg skal træffes. Derfor kæmper vi for mere uvildig rådgivning og for at vi får taget livtag med skylden og skammen. Vi tror ikke på, at der findes et rigtigt eller et forkert valg – det rigtige valg er kvindens valg – og vi står ved hendes side uanset, hvad hun vælger.
Familiernes stærke stemme – dengang og i dag
For 100 år siden begyndte Mødrehjælpen at støtte, rådgive og arbejde for sårbare børnefamilier og gravide. Det gør vi også politisk, for vi ved, at vejen til politisk indflydelse er lang for almindelige mennesker, og den kræver energi og overskud. Derfor er vi de gravide og børnefamiliernes talerør – og vi sikrer, at de bliver hørt. Vi kender deres udfordringer, og vores 100 års erfaring gør, at vi taler med en vis tyngde. Når vi banker på, bliver der lyttet på Christiansborg. Også det arbejde fortsætter vi ufortrødent.
Mødrehjælpens organisationsudvikling gennem 100 År
- Forløberne for Mødrehjælpen
I 1905 og 1906 blev der oprettet to private hjælpeorganisationer, der havde til formål at hjælpe dårligt stillede, enlige mødre. De to organisationer hed “Foreningen for ulykkeligt stillede mødre” og “Foreningen for enligtstillede nødlidende kvinder med børn”.
“Foreningen for ulykkeligt stillede mødre” oprettede et mødrehjem for førstegangsfødende, og “Foreningen for enligtstillede nødlidende kvinder med børn” beskæftigede sig primært med adoption. Med hjælp fra foreningerne skulle kvinderne blive i stand til at klare sig selv. Ideerne om fristeder for kvinderne og adoptionssager skulle senere vise sig at blive en del af Mødrehjælpens arbejde.
- Mødrehjælpens oprettelse og indflydelse
“Foreningen for ulykkeligt stillede mødre” og “Foreningen for enligtstillede nødlidende kvinder med børn” blev slået sammen i 1924 og fik navnet Mødrehjælpen. Det var fortsat en privat organisation i København, men fra slutningen af 1930’erne kom arbejdet også til Aarhus og Odense.
Mødrehjælpen blev en væsentlig aktør i den offentlige debat og kom til at præge 1930’ernes socialpolitik. I 1937 var Mødrehjælpens daværende leder, Vera Skalts, med til at oprette og lede Den Sociale Skole, som uddannede socialrådgivere. Derigennem fik Mødrehjælpen stor betydning for udviklingen af faget.
- Den offentlige Mødrehjælp 1939 – 1976
I 1939 blev Mødrehjælpsloven indført, og dermed blev Mødrehjælpen en del af det offentlige system. Der blev oprettet 14 mødrehjælpsinstitutioner, og målgruppen blev udvidet til også at omfatte gifte kvinder.
Mødrehjælpens opgave var at vejlede kvinder i forbindelse med graviditet, fødsel og rollen som mor samt give rådgivning af personlig, social, juridisk, pædagogisk og sundhedsmæssig art.
- Nedlæggelse af Mødrehjælpen i 1976
I 1976 trådte Bistandsloven i kraft. Det betød, at alle offentlige hjælpeinstansers arbejde blev lagt ud til kommuner og amter, og derfor blev Mødrehjælpen nedlagt. Mange mente, at Mødrehjælpen var blevet overflødig af flere grunde. Bistandsloven var kommet, kvinderne havde nu fået ligestilling og abort var blevet lovlig. Men undersøgelser foretaget af Børnekommissionen og Socialforskningsinstituttet i starten af 1980’erne viste, at enlige mødre stod i en meget dårlig situation efter nedlæggelsen af Mødrehjælpen.
- Oprettelsen af den selvejende institution Mødrehjælpen af 1983
Behovet for hjælp til udsatte enlige mødre og børnefamilier fik i 1983 tidligere medarbejdere og nye ansigter til at genoprette Mødrehjælpen med socialrådgiver Hanne Reintoft i spidsen. Mødrehjælpen af 1983 blev stiftet den 16. juni 1983.
Formålet var og er stadig den dag i dag:
- At yde social, økonomisk og uddannelsesmæssig støtte til mødre for at sikre deres børn bedre opvækst og levevilkår
- At arbejde for øget offentlig og politisk forståelse for de vanskelige vilkår, der bydes børnefamilier og enlige forsørgere
- At virke for en lovgivning, der i højere grad sikrer mulighed for social og uddannelsesmæssig støtte til disse familier