For fire år siden, havde 35-årige Suzette Knudsen aldrig i sit liv troet, at hun skulle være blandt dem, der på et tidspunkt måtte søge julehjælp. Hun havde indtil da stort set altid været i arbejde hele sit voksenliv og haft en stabil økonomi.
Mange børnefamilier kæmper med en voldsomt stram økonomi
Priserne på helt almindelige dagligvarer er steget de seneste år og flere tilskud er ophørt. Det har gjort økonomien ekstremt presset i mange familier – bl.a. hos Suzette Knudsen og hendes datter.
”Jeg havde overhovedet ikke regnet med, at jeg skulle stå i sådan en situation, hvor der er ting, vi ikke har råd til. Da jeg besluttede mig for at blive singlemor, kørte min forretning godt, og jeg havde en forsikring, der skulle have givet mig barselsdagpenge. Der var styr på det,” siger hun.
Kort inden corona-pandemien ramte, var hun sprunget ud som selvstændig. Det så fornuftigt ud, men da anden lockdown kom, kunne forretningen ikke længere overleve. Suzette kom først på dagpenge og siden 2021 på kontanthjælp. Det har gjort pengene små.
Lommeregner er fast følgesvend
Det er oftest Suzette selv, der undværer – ud over måltider, er det også nyt tøj, hun sparer væk, selvom der er huller i det gamle – men hun er også bekymret for, hvordan den pressede økonomi påvirker datteren.
”Nogle gange kan vi ikke dyrke hendes naturlige udvikling – fx skal børn jo gerne se en madvare mange gange før, de spiser den, men jeg har ikke råd til at købe broccoli, som hun ikke rører.”
I dag har Suzette ca. 2.500 kr. tilbage om måneden til alt fra mad til bleer, rengøringsmidler og tøj. Hun er en af dem, som oveni kontanthjælpen har fået udbetalt et midlertidigt børnetilskud samt senere en inflationshjælp målrettet udsatte børnefamilier. Begge dele ophørte i 2023 og det kan mærkes – især i en tid, hvor dagligvarepriserne stadig er høje.
Julehjælp bringer magien tilbage
Suzette har søgt – og fået – julehjælp fra Mødrehjælpen flere af de seneste år, og hjælpen gør en stor forskel, fortæller hun.
”Især julen er slem, for den magiske følelse forsvinder, når man ikke har nogen penge. Samtidig er min datter blevet langt mere bevidst om julen, gaverne og godterne, så det presser mig også.”
”Det handler ikke om, at vi ikke kan komme i Tivoli eller på julemarked med entré, men om alle de små ting, der skaber julestemningen. Dem kommer man ikke gratis til. I min datters vuggestue, skulle de fx have kalendergaver med, så der var gaver hver dag.”
Allerhelst ville Suzette være i arbejde, men efter et kompliceret fødselsforløb fik hun en psykisk efterreaktion, som hun stadig får hjælp til at tackle. Samtidig har datteren haft mange sygdomsperioder med astmatisk bronkitis, falsk strubehoste og andre luftvejsinfektioner.
Håbet er derfor i første omgang et deltidsjob, og på sigt – naturligvis – at datteren undgår flere infektioner og hun selv kan finde et fuldtidsjob igen.
Kontakt os
Vi sidder klar til at hjælpe
-
Tal med en rådgiver
-
Chat med en rådgiver
Skriv til en rådgiver
Tal med en rådgiver
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Chat med en rådgiver
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation.
Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Andre artikler
-
Gode råd, hvis du har en presset økonomi eller gældViden
Gode råd, hvis du har en presset økonomi eller gæld
Få tips og vejledning, hvis du oplever, at bunken af ubetalte regninger vokser, og at du har svært ved at finde vej ud af gældspiralen.
-
Guide: Deling af økonomien ved skilsmisse og separationViden
Guide: Deling af økonomien ved skilsmisse og separation
Når I bliver separeret eller skilt, er der mange ting, I skal tænke igennem og tage stilling til. Jeres økonomi er en af dem. I denne artikel får du indsigt i, hvilke regler der gælder for deling af jeres økonomi – den såkaldte bodeling.
-
Få overblik: Økonomisk støtte til forældre og enlige forsørgereViden
Få overblik: Økonomisk støtte til forældre og enlige forsørgere
For mange forældre og særligt enlige forsørgere kan økonomien være en udfordring. Her kan du blive klogere på dine muligheder for at få støtte, hvis du er gravid eller har et barn.