Mødrehjælpen ansætter 2 nye foreningskonsulenter

Glæd jer til at byde vores to nye foreningskonsulenter velkommen!

Mødrehjælpen har ansat to nye foreningskonsulenter: Maria Hussak Knudsen og Dorthea Poppe Rasmussen.

 

Vi får to nye foreningskonsulenter

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi har ansat to nye foreningskonsulenter: Maria Hussak Knudsen og Dorthea Poppe Rasmussen.

Maria bor i Ry og kommer fra en stilling hos Selvhjælp i Herning, hvor hun har arbejdet tæt sammen med frivillige med blandt andet metodeudvikling, rekruttering, sparring og motivationsarbejde. Hun er kandidat i Afrikastudier og har derudover flere relevante kurser og uddannelser med sig.

Dorthea bor i Hellebæk i Nordsjælland og kommer fra en stilling som projektleder i Småbørnshuset i Helsingør. Her har hun arbejdet med partnerskaber og samarbejde mellem kommune og civilsamfund – blandt andet med Mødrehjælpen. Dorthea er cand.comm. i Kommunikation & Internationale Udviklingsstudier.

Ved ansættelsessamtalerne var vi særligt imponerede over Marias og Dortheas forståelse for Mødrehjælpens strategi, samspillet mellem frivilligheden og rådgivningen samt rollen som foreningskonsulent. Vi glæder os derfor meget til at byde dem velkommen.

Maria og Dorthea starter den 17. august. Herefter venter et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, hvor de skal lære Mødrehjælpen, vores indsatser og samarbejdet med lokalforeningerne godt at kende.

Vi ved, at mange er nysgerrige på, hvem der fremover bliver [kontaktperson] for de enkelte lokalforeninger. Den geografiske fordeling er ikke på plads endnu. Den skal besluttes i fællesskab mellem Rikke, Jakob og Louise sammen med vores to nye kolleger, så vi får den bedst mulige løsning. Når fordelingen er på plads, orienterer vi naturligvis alle lokalforeninger.

Vi glæder os til at præsentere Maria og Dorthea for jer og ser frem til, at de bliver en del af samarbejdet med vores mange engagerede frivillige.