Vi giver med ”Den Rullende Kagemand” mulighed for at søge økonomisk og praktisk hjælp til dit barn, hvis du, af en eller anden grund, ikke har overskud til at give dit barn en god fødselsdagsfest.
Hvem kan ansøge om Den Rullende Kagemand?
Du kan søge om at komme i betragtning, når dit barn fylder 3 år og op til 14 år. Fødselsdagspakken er op til 20 personer med mindre andet er angivet. Der kan vælges forskellige pakker. I alle pakker er inkluderet en gave til barnet på en værdig af ca. 200 kr.
Vi køber madvarer, fødselsdagsgave, pynt m.m. og leverer på dagen, eller du kan hente indkøbene i butikken, hvis du har mulighed for det.
Sådan ansøger du
Ansøgningsskema til Den rullende Kagemand kan hentes i vores butik, Torvet 7 i Hillerød eller på vores hjemmeside.
Ansøgningsskema afleveres i butikken eller du kan tage et billede af den og sende til Hil.drk@mhj-lokal.dk.
Af hensyn til udvælgelse og planlægning, er det meget vigtigt, at vi har din ansøgning senest 3 uger før fødselsdagen. Du får svar fra os en uge efter, at vi har modtaget ansøgningen.
Alle oplysninger behandles naturligvis fortroligt.
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om noget, kan du maile til Hil.drk@mhj-lokal.dk eller komme ned i butikken.