Vil du gerne give dit barn en festlig fødselsdag med kammeraterne, men har svært ved at få enderne til at mødes? Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand giver dig mulighed for at søge om et bidrag til fødselsdagen. Hjælpen kan for eksempel bestå af en kagemand, boller og saft.
Hvem kan ansøge om Den Rullende Kagemand?
Den Rullende Kagemand er for børn i alderen 3-14 år. Det er samtidig et krav, at du bor i Vejle Kommune, og at din økonomi er trængt, eller at du ikke har overskud til at holde fødselsdagen på grund af for eksempel sygdom.
Hvordan ansøger jeg?
Du kan printe og udfylde ansøgningsskemaet i word eller som pdf, hvor du også kan se, hvornår der er afleveringsfrist på ansøgningen. Ansøgningsskemaet skal afleveres i Mødrehjælpens butik, Foldegade 19, 7100 Vejle. Du kan også hente skemaet i butikken.