Støt
Væk fra siden!
Viden og råd

Hvad betyder forældresamarbejdet for jeres barns trivsel?

Læs her, hvordan det kan påvirke jeres barn, hvis I som forældre har svært ved at samarbejde efter skilsmissen og ofte ender i konflikt.
forældres konflikt efter skilsmisse skader barnets trivsel

Når jeres barn skal godt videre, efter at I som forældre er gået fra hinanden, har det stor betydning, hvordan jeres forhold er, og hvordan I samarbejder om jeres barn.

Hvis jeres samarbejde ikke fungerer, risikerer I, at det går udover jeres barn. Hyppige og voldsomme konflikter efter et brud kan nemlig skade barnets trivsel. Generelt trives børn i familier med konflikt dårligere end børn med forældre, der formår at samarbejde efter skilsmissen.

Sådan kan barnet reagere på jeres konflikter

I Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning Holdepunkt taler vi dagligt med forældre, som oplever, at deres barn er påvirket af det problemfyldte samarbejde med barnets anden forælder.

De fortæller blandt andet om reaktioner hos barnet som:

  • Tristhed
  • Usikkerhed
  • Ensomhed
  • Bekymring
  • Vrede

Depression, angst, social isolation, stress, fordi barnet hele tiden er på vagt, og problemer i skolen er også blandt de typiske reaktioner blandt børn, der oplever store konflikter mellem forældrene efter en skilsmisse.

I sager med massive forældrestridigheder kan barnet få selvmordstanker og problemer med selvskadende adfærd. Det viser en undersøgelse, som Børns Vilkår og Egmont Fonden står bag.

Når skilsmissen ender i konflikt

Omkring hvert 10. skilsmissebarn oplever, at deres forældre har store og langvarige problemer med at samarbejde efter en skilsmisse. Disse skilsmisser kaldes også højkonfliktskilsmisser.

Det er forældre som for eksempel skændes meget, taler grimt om hinanden eller slet ikke taler sammen, og forældre, som har svært ved at samarbejde og nå til enighed om deres barn.

Disse forældre har typisk op til flere gange været i kontakt med myndighederne eller retssystem på grund af deres konflikt og uenigheder.

Hvordan påvirker jeres konflikter barnet

  • Barnet kan føle sig ramt af jeres indbyrdes kritik
  • Barnet kan komme til at tvivle på sig selv og sin dømmekraft
  • Barnet kan føle sig splittet mellem jer
  • Barnet kan føle sig tvunget til at vælge den ene forælder fra
  • Barnet kan ende med at vælge side for at beskytte sig selv

Store og vigtige begivenheder bliver svære, når I ikke samarbejder

Den splittelse, et skilsmissebarn kan opleve, er ofte større på betydningsfulde mærkedage.

Fødselsdage, første skoledag, konfirmation, studenterfest, skolearrangementer og sportsopvisninger er eksempler på begivenheder, som de fleste børn gerne vil dele med begge sine forældre. Men er stemningen mellem jer dårlig, kan det gøre mere skade end gavn for jeres barn, at I begge deltager.

I Holdepunkt hører vi forældre fortælle om børn, der er bange for, hvordan det skal gå, når begge forældre er i samme rum. Begynder mor og far at skændes højlydt foran alle? Bliver den ene sur, hvis jeg taler med den anden? Det er nogle af de tanker og bekymringer, som kan fylde hos et barn. Og ofte fylder disse bekymringer så meget hos barnet, at det kan tage energi og fjerne fokus fra andre vigtige områder i barnets liv. Det kan for eksempel være skolen og kontakten til vennerne.

Så selvom det for mange børn er et højt ønske at have begge sine forældre hos sig, kan det for nogle børn også give mavepine og være noget, som de måske helst vil undgå af frygt for, at konflikter ødelægger dagen.

10 råd til det gode forældresamarbejde

Listen herunder er ikke udtømmende. Rådene er tænkt som inspiration til, hvordan I kan bevare fokus på jeres barn og barnets trivsel i samarbejdet.

  1. Hold fokus på jeres barns behov
  2. Sørg for at have en åben og konstruktiv kommunikation
  3. Få skrevet aftaler omkring samvær ned – også for ferier og højtider
  4. Lad ikke jeres barn være budbringer. De voksne er ansvarlige for at kommunikere og lave aftaler – ikke barnet
  5. Omtal altid dit barns anden forælder i en positiv eller som minimum en neutral tone – både over for barnet, men også i samtaler med andre, som barnet kan overhøre
  6. Undlad at diskutere, mens jeres barn lytter med
  7. Hold jeres barn ude af jeres indbyrdes konflikter
  8. Giv barnet plads til at savne den anden forælder og vis barnet, at det er okay at tale om den anden forælder og de gode oplevelser, de har sammen
  9. Lad den anden forælder bevare en rolle i barnets liv, mens barnet er hos dig. Det kan blandt andet være ved at være åben for, at barnet kan tale med eller se den anden forælder under dine dage med barnet, hvis det er, hvad barnet har behov for. Eller det kan være ved, at I begge deltager i skolearrangementer og andre begivenheder
  10. Orientér løbende den anden forælder, hvis der er forhold omkring barnet, som det er vigtigt, at han eller hun kender til. Barnets bog kan være et godt redskab, hvis jeres kommunikation er konfliktfyldt, eller hvis skift fra et samvær til et andet typisk sker fra skole eller daginstitution. Barnets bog er en lille notesbog, der følger barnet, hvor I kan skrive om forhold, der vedrører barnet, som den anden forælder har brug for at vide

Når samarbejdet er svært

Måske oplever du, at det ikke er muligt for jer at følge alle rådene til det gode forældresamarbejde. Det kan der være flere årsager til, og for nogle familier vil det i virkeligheden også være bedst både for jer og for jeres barn at gribe forældresamarbejdet an på en anden måde. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis du har været udsat for vold af dit barns anden forælder.

Læs mere om vores anbefalinger til samarbejdet med en voldelig ekspartner her.

I Mødrehjælpens rådgivning Holdepunkt møder vi mange forældre, som oplever, at den anden forælder bevidst modarbejder og skaber konflikter i samarbejdet på trods af, at de selv gentagne gange forsøger at etablere et godt samarbejde omkring barnet.

I en sådan situation er det vigtigt at acceptere, at du kun kan styre, hvordan du selv vælger at samarbejde. Kan eller vil den anden forælder af forskellige årsager ikke samarbejde, er det selvfølgelig svært.

Husk dog på, at din måde at samarbejde på ofte har indflydelse på den anden forælders tilgang til samarbejdet. Der er større sandsynlighed for at fremme det gode samarbejde, hvis du selv er konstruktiv fremfor konfliktsøgende, og samtidig vil du ved at være det vise det gode eksempel over for jeres barn.

Har I store konflikter efter skilsmissen? Her er der hjælp at hente

Du er altid velkommen til at kontakte Holdepunkts rådgivere. Vi rådgiver dagligt forældre og par om de udfordringer og konflikter, der kan opstå efter en skilsmisse – altid med barnets behov i fokus.

I Familieretshuset er der forskellige tilbud til forældre, som skal blive bedre til at samarbejde. Blandt andet konfliktmægling og samarbejdskurser. Som noget nyt skal alle forældre med børn under 18 år, der ønsker direkte skilsmisse eller skilsmisse efter separation i mindre end seks måneder, gennemgå et obligatorisk digitalt forløb, før de kan blive skilt. Forløbet hedder SES, som står for Samarbejde Efter Skilsmisse. Formålet med forløbet er at forebygge konflikter mellem forældrene samt at øge forældrenes fokus på børnenes behov og reaktioner under en skilsmisse. Du kan læse mere om forløbet her.

Få den nyeste viden