Hvad betyder forældresamarbejdet for jeres barns trivsel?

Læs her, hvordan det kan påvirke jeres barn, hvis I som forældre har svært ved at samarbejde efter skilsmissen og ofte ender i konflikt.

Når jeres barn skal godt videre, efter at I som forældre er gået fra hinanden, har det stor betydning, hvordan jeres forhold er, og hvordan I samarbejder om jeres barn.

Hvis jeres samarbejde ikke fungerer, risikerer I, at det går udover jeres barn. Hyppige og voldsomme konflikter efter et brud kan nemlig skade barnets trivsel. Generelt trives børn i familier med konflikt dårligere end børn med forældre, der formår at samarbejde efter skilsmissen.

Sådan kan barnet reagere på jeres konflikter

I Mødrehjælpens Rådgivning taler vi dagligt med forældre, som oplever, at deres barn er påvirket af det problemfyldte samarbejde med barnets anden forælder.

De fortæller blandt andet om reaktioner hos barnet som:

Tristhed
Usikkerhed
Ensomhed
Bekymring
Vrede

Depression, angst, social isolation, stress og problemer i skolen er også blandt de typiske reaktioner blandt børn, der oplever store konflikter mellem forældrene efter en skilsmisse.

I sager med massive forældrestridigheder kan barnet få selvmordstanker og problemer med selvskadende adfærd. Det viser en undersøgelse, som Børns Vilkår og Egmont Fonden står bag.

I Mødrehjælpens Rådgivning taler vi dagligt med forældre, som oplever, at deres barn er påvirket af det problemfyldte samarbejde med barnets anden forælder.

De fortæller blandt andet om reaktioner hos barnet som:

Tristhed
Usikkerhed
Ensomhed
Bekymring
Vrede

Depression, angst, social isolation, stress og problemer i skolen er også blandt de typiske reaktioner blandt børn, der oplever store konflikter mellem forældrene efter en skilsmisse.

I sager med massive forældrestridigheder kan barnet få selvmordstanker og problemer med selvskadende adfærd. Det viser en undersøgelse, som Børns Vilkår og Egmont Fonden står bag.

Når skilsmissen ender i konflikt

Omkring hvert 10. skilsmissebarn oplever, at deres forældre har store og langvarige problemer med at samarbejde efter en skilsmisse. Disse skilsmisser kaldes også højkonfliktskilsmisser.

Det er forældre som for eksempel skændes meget, taler grimt om hinanden eller slet ikke taler sammen, og forældre, som har svært ved at samarbejde og nå til enighed om deres barn.

Disse forældre har typisk op til flere gange været i kontakt med myndighederne eller retssystem på grund af deres konflikt og uenigheder.

Barnet kan føle sig ramt af jeres indbyrdes kritik
Som forældre vil I stort set altid være de to mest betydningsfulde mennesker i jeres barns liv.

Selv små børn er ofte bevidste om, at de stammer fra både deres mor og deres far. Jeres barn kan derfor komme til at føle sig ramt, hvis I kritiserer eller taler grimt om hinanden, mens barnet hører det. Altså opfatte jeres ord, som om de også er rettet mod barnet selv.

Det kan være svært at rumme for barnet at føle sig kritiseret, særligt når kritikken kommer fra egne forældre. Vær af den grund opmærksom på ikke at inddrage barnet i jeres indbyrdes konflikter.
Barnet kan komme til at tvivle på sig selv og sin dømmekraft
Det kan skabe stor forvirring hos jeres barn, hvis I inddrager barnet i jeres forskellige oplevelser af situationen efter skilsmissen eller udtaler jer negativt om barnets anden forælder og de ting, han eller hun gør.

For hvad er rigtigt og forkert? Hvem taler sandt?

Undgå også at stille hinanden i et dårligt lys over for barnet. Hvis barnet hører den ene af jer beskylde den anden for, at I ikke længere er sammen, eller for ikke at være en god nok forælder, kan barnet komme til at tvivle på sin egen dømmekraft. Barnet kan også opbygge en mistillid til den ene af jer eller til jer begge. Det kan føre til en loyalitetskonflikt, som du kan læse mere om i det næste punkt.
Barnet kan føle sig splittet mellem jer
Hvis I som forældre inddrager barnet i jeres indbyrdes konflikter ved for eksempel at fortælle barnet om jeres uenigheder, ved at omtale hinanden negativt over for barnet eller ved at lade jeres barn være budbringer af meddelelser til hinanden, så kan jeres barn føle sig splittet. Det kan føle sig tvunget til at tage parti eller presset til at vælge imellem jer, og er det jer begge, der på denne måde inddrager barnet, vil det kun gøre det endnu mere forvirrende for barnet.

Indblandingen af barnet gør, at jeres indbyrdes konflikter forplanter sig som konflikter i barnet selv, og det kan ende i det, man kalder en loyalitetskonflikt, hvilket er usundt for både barnets trivsel og dets udvikling.

Er jeres barn fanget i en loyalitetskonflikt kan det have svært ved at give udtryk for sine egne følelser, ønsker og behov. Det kan for eksempel komme til udtryk i situationer, hvor barnet bliver hørt i forbindelse med samvær, sommerferie, fødselsdag eller andet. Barnet er måske bange for at sige, hvad det virkelig ønsker, af frygt for at en af jer kommer til at tro, at det foretrækker den anden forælder. Og det kan være mere optaget af hensynet til, hvad I hver især ønsker, for ikke at gøre jer vrede eller skuffede, og skubber derfor sine egne behov i baggrunden.

Barnet kan også have svært ved at tale åbent og frit om den anden forælder og om de gode og sjove oplevelser, de har sammen, eller om de ting, der er svære efter skilsmissen. Det kan være enormt ensomt for et barn at være i sådan en position, hvor det ikke kan tale frit og dele de oplevelser eller følelser, der fylder.

Jeres barn har brug for, at I som forældre giver plads til, at barnet kan holde af både mor og far samt af eventuelle bonusforældre og bonussøskende.
Barnet kan føle sig tvunget til at vælge den ene forælder fra
Har I som forældre et meget dårligt samarbejde med et højt konfliktniveau, og forsøger en af jer at få barnet til at vælge side, kan det resultere i, at barnet tager afstand fra den anden forælder og måske helt afbryder kontakten.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan I taler om den anden forælder, når barnet er i nærheden og kan høre det. Undgå at omtale den anden forælder negativt, også over for venner og familie, når barnet er til stede. Fortæl heller ikke barnet, at den anden forælder er skyld i problemer som sorg eller økonomiske udfordringer. Undgå også alvorlige beskyldninger om, at den anden forælder er misbruger, psykisk syg eller ikke passer godt nok på barnet.

Den slags beskyldninger kan resultere i, at barnet bliver utrygt ved den anden forælder og derfor ikke ønsker samvær eller kontakt. Samtidig kan det svække barnets evne til at mærke sine egne behov og sætte grænser. Og barnet kan ende med at føle skyld, skam og modsatrettede følelser over for den anden forælder.
Barnet kan ende med at vælge side for at beskytte sig selv
Nogle børn kan gradvist begynde at vælge side i forældrenes konflikt.

Det kan skyldes, at barnet er mere knyttet til eller tryggere ved en af jer, men det kan også være et udtryk for, at barnet oplever, at den ene af jer skaber problemer og modarbejder den anden.

Barnets valg kan også være et udtryk for, at jeres dårlige samarbejde har stået på i lang tid og er så belastende, at barnet ikke længere kan holde til at stå fanget i midten og derfor føler, at det er nødvendigt at vælge side og afbryde kontakten helt med en af jer.

For de fleste børn vil det være et meget svært fravalg. At barnet alligevel vælger side er et udtryk for, at alternativet – altså at være fanget i jeres konflikt – er endnu værre for barnet.

Store og vigtige begivenheder bliver svære, når I ikke samarbejder

Den splittelse, et skilsmissebarn kan opleve, er ofte større på betydningsfulde mærkedage.

Fødselsdage, første skoledag, konfirmation, studenterfest, skolearrangementer og sportsopvisninger er eksempler på begivenheder, som de fleste børn gerne vil dele med begge sine forældre. Men er stemningen mellem jer dårlig, kan det gøre mere skade end gavn for jeres barn, at I begge deltager.

I Mødrehjælpens Rådgivning hører vi forældre fortælle om børn, der er bange for, hvordan det skal gå, når begge forældre er i samme rum. Begynder mor og far at skændes højlydt foran alle? Bliver den ene sur, hvis jeg taler med den anden? Det er nogle af de tanker og bekymringer, som kan fylde hos et barn. Og ofte fylder disse bekymringer så meget hos barnet, at det kan tage energi og fjerne fokus fra andre vigtige områder i barnets liv. Det kan for eksempel være skolen og kontakten til vennerne.

Så selvom det for mange børn er et højt ønske at have begge sine forældre hos sig, kan det for nogle børn også give mavepine og være noget, som de måske helst vil undgå af frygt for, at konflikter ødelægger dagen.

10 råd til det gode forældresamarbejde

Listen herunder er ikke udtømmende. Rådene er tænkt som inspiration til, hvordan I kan bevare fokus på jeres barn og barnets trivsel i samarbejdet.

Hold fokus på jeres barns behov
Sørg for at have en åben og konstruktiv kommunikation
Få skrevet aftaler omkring samvær ned – også for ferier og højtider
Lad ikke jeres barn være budbringer. De voksne er ansvarlige for at kommunikere og lave aftaler – ikke barnet
Omtal altid dit barns anden forælder i en positiv eller som minimum en neutral tone – både over for barnet, men også i samtaler med andre, som barnet kan overhøre
Undlad at diskutere, mens jeres barn lytter med
Hold jeres barn ude af jeres indbyrdes konflikter
Giv barnet plads til at savne den anden forælder og vis barnet, at det er okay at tale om den anden forælder og de gode oplevelser, de har sammen
Lad den anden forælder bevare en rolle i barnets liv, mens barnet er hos dig. Det kan blandt andet være ved at være åben for, at barnet kan tale med eller se den anden forælder under dine dage med barnet, hvis det er, hvad barnet har behov for. Eller det kan være ved, at I begge deltager i skolearrangementer og andre begivenheder
Orientér løbende den anden forælder, hvis der er forhold omkring barnet, som det er vigtigt, at han eller hun kender til. Barnets bog kan være et godt redskab, hvis jeres kommunikation er konfliktfyldt, eller hvis skift fra et samvær til et andet typisk sker fra skole eller daginstitution. Barnets bog er en lille notesbog, der følger barnet, hvor I kan skrive om forhold, der vedrører barnet, som den anden forælder har brug for at vide

Når samarbejdet er svært

Måske oplever du, at det ikke er muligt for jer at følge alle rådene til det gode forældresamarbejde. Det kan der være flere årsager til, og for nogle familier vil det i virkeligheden også være bedst både for jer og for jeres barn at gribe forældresamarbejdet an på en anden måde. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis du har været udsat for vold af dit barns anden forælder.

Læs mere om vores anbefalinger til samarbejdet med en voldelig ekspartner her.

I Mødrehjælpens Rådgivning møder vi mange forældre, som oplever, at den anden forælder bevidst modarbejder og skaber konflikter i samarbejdet på trods af, at de selv gentagne gange forsøger at etablere et godt samarbejde omkring barnet.

I en sådan situation er det vigtigt at acceptere, at du kun kan styre, hvordan du selv vælger at samarbejde. Kan eller vil den anden forælder af forskellige årsager ikke samarbejde, er det selvfølgelig svært.

Husk dog på, at din måde at samarbejde på ofte har indflydelse på den anden forælders tilgang til samarbejdet. Der er større sandsynlighed for at fremme det gode samarbejde, hvis du selv er konstruktiv fremfor konfliktsøgende, og samtidig vil du også være en god rollemodel for dit barn ved at samarbejde.

Har I store konflikter efter skilsmissen? Her er der hjælp at hente

Du er altid velkommen til at kontakte Mødrehjælpens Rådgivning. Vi rådgiver dagligt forældre og par om de udfordringer og konflikter, der kan opstå efter en skilsmisse – altid med barnets behov i fokus.

I Familieretshuset er der forskellige tilbud til forældre, som skal blive bedre til at samarbejde. Blandt andet konfliktmægling, børnesagkyndig rådgivning og samarbejdskurser.

Du kan læse mere om Familieretshusets tilbud her.

Fik du ikke svar på alle spørgsmål? Søg hjælp på siden Viden og råd og fordyb dig i vores flere end 100 rådgivningsartikler.