Læs om tilskudsmuligheder, hvis det er svært at finde økonomien til dit barns fritidsaktiviteter, og få inspiration til billige eller gratis idræts- og fritidstilbud landet over.
Billige og gratis oplevelser i sommerferien
I denne artikel har vi samlet inspiration til både gratis og billige aktiviteter og udflugter rundt om i det danske sommerland. Find også en liste med sommerlejre for børn og familier.
Udflugter, dagsaktiviteter og sommerlejre med Mødrehjælpens lokalforeninger
Mødrehjælpens lokalforeninger tilbyder gratis udflugter, endagsaktiviteter og sommerlejre i løbet af sommerferien. Aktiviteterne fokuserer på at give børn og forældre skønne familieminder og fælles oplevelser sammen med andre familier. Det er forskelligt, hvilke aktiviteter den enkelte lokalforening tilbyder.
Kontakt din nærmeste lokalforening for at få mere at vide.
- Andre organisationers sommerlejre
Det er forskelligt, hvilke kriterier der er for at kunne deltage i lejropholdene – spørg den enkelte arrangør for at få detaljer.
Friplads på DGI’s idrætsskoler og camps: DGI tilbyder fripladser til børn og unge fra familier, hvor der ikke er økonomi til at betale for ferie- og fritidsaktiviteter. Tilmelding foregår gennem en frivillig eller en fagperson, som I har kontakt med som familie. Vedkommende kan på dit barns vegne ansøge DGI om en friplads – hvordan er nærmere beskrevet i vejledningen her. Du kan se udvalget af idrætsskoler her. Uden for ferier har DGI desuden tilbuddet ‘Forenings liv for alle’, som du kan læse mere om i denne artikel.
Søg om legat hos Foreningen Enestående Forældre: I uge 29 og 31 arrangerer foreningen ophold i Helsingør Ferieby. Foreningen Enestående Forældres familieferie er for børnefamilier med én voksen. Det er derfor ikke muligt at tage sin kæreste/samlever med på ferien. Hver familie bor i eget hus i løbet af ugen og kan deltage i forskellige aktiviteter for børn og voksne. Transport til og fra feriebyen dækkes, men kost skal familierne selv betale. For at blive godkendt til et sommerferieophold er det en betingelse, at du lever på overførelsesindkomst. Du kan ansøge fra april 2024 på siden her.
Red Barnet Sommerlejr: Red Barnet lokalforeninger afholder hvert år sommerlejre over det meste af Danmark for børn, unge og familier, der er henvist til tilbuddet af kommunen. Tag fat i din sagsbehandler hos kommunen eller AKT-læreren på dit barns skole, hvis du vil høre mere om muligheden for at komme på en af Red Barnets sommerlejre. Du kan også læse mere om tilbudet på deres hjemmeside her.
Ungdommens Røde Kors afholder 22 ferielejre i ugerne 28, 29 og 30 for børn mellem 7-13 år og unge mellem 14-17 år. Tilmelding til ferielejrene sker via de sociale myndigheder i kommunerne, der også betaler for opholdet.
Dansk Folkehjælp tilbyder feriehjælp til udsatte familier med børn under 18 år. Familieferierne er af en uges varighed og arrangeres på forskellige feriecentre fra uge 27-32. For at komme i betragtning til hjælp er det et krav, at du – og din eventuelle samlever/ægtefælle – er på overførselsindkomst. Læs mere om, hvem der kan søge feriehjælp gennem Dansk Folkehjælp her. Det er muligt at søge feriehjælp frem til 30. april 2024. Der er også mulighed for at søge om at komme på ferieophold med egenbetaling.
Blå Kors arrangerer sommerlejre for børn og unge i alderen 7-20 år i uge 26, 27, 28 og 31. Tilbuddene retter sig særligt mod børn og unge fra familier med alkohol- og rusmiddelproblemer, fattigdom, psykisk sygdom og andre sociale problemer. Tilmeld dit barn til en sommerlejr via hjemmesiden.
Ø-lejr: 11 lejre rundt om på de danske øer, der alle har forskelligt tema fra uge til uge. Nogle lejre har for eksempel særlige børne- og familieuger. Er du enlig forsørger med tre børn eller flere, skal du kun betale for dine to ældste børn. Læs mere om ø-lejrene her.
Du kan også henvende dig til dit kirkesogn, der i nogle tilfælde arrangerer sommerlejre og aktiviteter for børn. Nogle sogne er med i projektet Folkekirkens Feriehjælp, der hvert år sender familier på en uges ferieophold i et feriecenter.
- Sommerlejre for børn i Aarhus
Sommerlejr
Aktiv Sommerferie: Aarhus Kommune arrangerer hvert år gratis sommerlejre, værksteder og udflugter for børn fra 0. til 9. klasse. Lejrturene har forskellige temaer som for eksempel ridning, fodbold, kampsport, brydning, teater, cirkus og foto.
Aarhuskolonien: Børn fra 3.-6. klasse, som går i skole i Aarhus, har mulighed for at komme på et gratis ferieophold i kolonien på Ahl Hage ved Ebeltoft. Transport til og fra kolonien er også inkluderet. Læs, hvordan du ansøger på Aarhuskoloniens hjemmeside.
Børnenes Kontor: Arrangerer en sommerlejr i uge 28 for børn i alderen 8-12 år ved Mariendal strand. Lejren er gratis, og det samme er transporten til og fra feriekolonien med start og slut ved Musikhuset i Aarhus.
- Sommerlejre for børn i Odense
Foreningen OPAD arrangerer sommerlejre for skoleelever fra 1. til 10. klasse i Odense Kommune. Tilbuddet er blandt andet rettet mod børn, som ikke har andre feriemuligheder, eller som går alene i ferien, mens forældrene arbejder. Lejrene foregår på foreningens kolonier og varer i 5-7 dage. Det koster 250 kr. Ansøgningsfristen er den 1. april.
Billige og gratis sommeraktiviteter og udflugtsmål
- Hele landet
Din kommune:
Til en start er det en god idé at tjekke, om din kommune har særlige aktiviteter eller tilbud i sommerferien. Nogle kommuner arrangerer for eksempel billige og gratis aktiviteter for kommunens børn og unge i et koncept, de kalder Sommersjov. Du kan få overblik over tilbuddene i din by ved at søge på kommunens hjemmeside.Dit lokale bibliotek:
Tjek dit lokale biblioteks kalender. Måske har de nogle sjove aktiviteter på programmet.Oplevelser i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening står hvert år for flere end 1.000 ture og arrangementer over hele landet. Du kan komme på flagermustur, være med til at presse din egen æblejuice eller måske tage på vandre- eller sejltur. På foreningens side naturfamilier.dk kan du blandt andet søge efter arrangementer og finde inspiration til børnevenlige oplevelser og aktiviteter i naturen. Det kan også være, at der ligger en naturskole i nærheden, som har aktiviteter for børn og familier i ferien.Har du lidt større børn kan I tage på vandre- og cykelture til skov og strand for at bygge huler, bade, fange insekter eller krabber – måske endda med overnatning. På siden Udinaturen.dk er der et kort over de forskellige shelters og andre overnatningsmuligheder i naturen samt bålpladser og naturlegepladser. Facebookgruppen Brug min baghave rummer desuden et landsdækkende netværk af gæstfrie folk, der frivilligt åbner deres baghaver for gæster, som mangler et sted at overnatte.
Med Natureventyr kan I bogstavelig talt gå på eventyr i naturen. Natureventyr er en app, som rummer eventyr fortalt som digitale skattejagter i parker og naturområder i hele Danmark. På den måde kan I kombinere to hyggelige ting – at være på tur i det fri og højtlæsning. Eventyrene er målrettet børn i alderen 4-9 år. I app’en får du vist et kort med ruter i nærheden, der rummer eventyr. Nogle eventyr koster 25 kr. (de røde prikker på kortet i app’en), mens de eventyr, der ligger i kommuner, som samarbejder med Natureventyr, er gratis (de grønne prikker på kortet). Det koster ikke noget at downloade app’en.
I kan også drage på skattejagt i naturen med geocaching. Med en smartphone og app’en fra geocaching.com kan I gå på jagt efter såkaldte caches i lokalområdet – små gemte skatte, der indeholder forskellige ting. For at få adgang til en oversigt over, hvor de forskellige skatte er gemt, skal du hente app’en og oprette dig som bruger. Husk, at du bruger data på telefonen, når du geocacher, og vær også opmærksom på, at der findes et premium-medlemsskab, der koster penge – basisudgaven af app’en er dog gratis. Læs mere om ceocaching på Naturstyrelsens hjemmeside.
Friluftsrådet har Blå Flag-arrangementer, hvor vand, strand og fisk er i fokus. Vælg din region og tryk “vis”. Du kan også søge inspiration til børnevenlige oplevelser i naturen her.
På VisitDenmarks hjemmeside kan du også søge god inspiration til at holde familieferie i Danmark.
Med app’en GoLittle kan du søge inspiration til børnevenlige begivenheder, forlystelser og naturoplevelser i lokalområdet eller finde den nærmeste legeplads.
Kids Tour 2024 er Danmarks største cykelløb for børn. Udover cykelløbet er der også en masse aktiviteter og underholdning for hele familien – blandt andet hoppeborg, smagsprøver, lege og spil. Billetprisen er 50 kr. per deltagende barn. Se løbskalender her!
- Vendsyssel og Thy
Skipper Klement Plads – naturlegeplads: Naturlegeplads i Aabybro i rolige omgivelser. Legepladsen kan også lånes til at afholde børnefødselsdage og andre arrangementer for 12 kr. pr. deltager.
Naturlegeplads ved det gamle elværk: I Bindslev kan I udforske det gamle elværk, hvor der stadig laves strøm. Ved siden af elværket ligger der en stor naturlegeplads og shelters til overnatning.
Gateway Blokhus: Her er der blandt andet en stor naturlegeplads, et picnic-område med naturovn, bålplads og shelter. Der er også mountainbikerute, vandreruter og motionssti.
Family Farm Fun Park: Oplevelsespark ved Løkken med dyr, aktiviteter og legeland. Her kan børnene komme helt tæt på parkens dyr og blandt andet hjælpe med at fodre dem. Det er tilladt at spise sin egen medbragte mad.
Bunkermuseum Hanstholm: Oplev bunkeren, hvor en del af rummene er restaureret og ført tilbage til deres oprindelige udseende med originalt udstyr. I de øvrige rum findes udstillinger, som belyser forskellige sider af befæstningsanlæggenes historie. Voksne: 100 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Nationalpark Thy: Her kan I gå på opdagelse i storslået natur langs Vesterhavet. Nationalparken har blandt andet skovlegepladser, hvor børnene kan boltre sig, eller I kan lede efter efter poster i Vilsbøl Plantage.
Ask fra Ashøj: Et hemmeligt sted på Thys højeste punkt Ashøj sidder Ask med en sten i den ene hånd og en pind i den anden. Gennem en skattejagt af spor i skoven, kan I se, om I kan finde trolden, som er bygget af kunstneren Thomas Dambo.
Thy Race Aktivitetspark: I aktivitetsparken er der mulighed for at spille fodboldgolf, minigolf, parkgolf med 9 huller og bowls samt forskellige småspil. Når indgangen til parken er betalt, kan I frit benytte alle aktiviteter. Der er en hytte, hvor det er muligt at spise medbragt mad. Voksne: 140 kr. Børn 6-16 år: 80 kr.
Ved Thorup Strand, Slettestrand, Tranum og Ryå findes der også naturlegepladser.
Her kan du se en oversigt over naturlegepladser i Nordjylland
- Aalborg
Udendørs udflugtsmål og aktiviteter
Aktiv Sommer Aalborg tilbyder forskellige aktiviteter for folkeskoleelever fra 3.-10. årgang i Aalborg Kommune. De fleste aktiviteter plejer at være gratis, men der kan være ting, der koster op til 30 kr.
Minigolf i Aalborg: Find ud af, hvem der er bedst til minigolf i familien.
Nymarksminde Farmpark i Vodskov har mini-zoo, legeland og fodboldgolf. Voksne: 105 kr. Det er tilladt at medbringe egen mad.
Lindholm Strandpark: Bad i Limfjorden fra badebroen, hvor børnene kan lege i en lagune med lav vandstand. Gratis adgang.
Hesteskoen: Ved Hesteskoen kan I bade i Limfjorden fra en børnevenlig sandstrand. Der er også lavet en snorkelsti, hvor man kan svømme langs et tov på bunden. Forskellige poster på snorkelstien fortæller om dyre- og plantelivet i Limfjorden. Der er desuden mulighed for at leje kano og kajak.
Østre Anlæg: Et populært udflugtsmål for børnefamilier. Her er legeplads, en sø med svaner og ænder, boldbaner og mulighed for grill.
Kildeparken: Aalborgs ældste park og et hyggeligt udflugtsmål med gamle træer, store plæner til leg, multibane, legeplads, skulpturer og et springvandsbassin. I Kildeparken kan I også finde de syngende træer.
Mulighedernes Park: Ligger i Aalborgs sydvestlige del og rummer alt fra BMX-, skater- og multibane til hulehave, tigerlund og frugthave.
Hundemarken Naturlegeplads: Her kan børn boltre sig på naturlegepladsen, junglestien og asfaltbanen. Åbent hele året og gratis adgang for alle.
Vestre fjordpark: Et stort rekreativt område med et væld af aktivitetsmuligheder, for eksempel svømning, udspring, boldspil, vandleg, parkour og meget mere. Der er også legepladser, café, grillområder, lækroge og en smuk natur omkring fjorden.
Lindholm Høje Museum: Oplev, hvordan vikingerne levede på Lindholm Høje. Hold øje med museets arrangementer, hvor man for eksempel kan forsøge sig som ildmager eller skrive sit navn i runer. Voksne: 100 kr. Studerende: 85 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Springeren – Maritimt oplevelsescenter: Her er masser at se for både børn og voksne. En sejlsimulator giver jer mulighed for at være skipper for en dag, I kan udforske ubåden Springeren, og udenfor kan Aalborg miniby besøges. Voksne: 125 kr. Børn 6-17 år: 60 kr. Planlægger I også at besøge Forsvars- og Garnisonsmuseet er der mulighed for at købe en billet, der giver adgang til begge attraktioner.
Egholmfærgen: Tag familien med en tur til Egholm. Færgen lægger til tæt på Aalborg centrum og sejler hver halve time. Voksne: 18 kr. (tur/retur). Børn under 16 år: Gratis. Cykler kan frit medtages.
Trolden Pil Tusindtunge på Egholm: Er I på Egholm kan I gå på jagt efter en af Thomas Dambos trætrolde. Hun sidder et sted i skoven lidt nord for Vejlegård ved Egholm By.
Her kan du se en oversigt over naturlegepladser i Nordjylland
Indendørs udflugtsmål og aktiviteter
GAME Streetmekka Aalborg: GAME er en non-profit organisation, som arrangerer ugentlige træninger i gadeidræt og streetkultur. Det koster 60 kr. at blive medlem, og med et medlemskab kan dit barn købe en dagsbillet for 10 kr., som giver adgang til alle aktiviteter. Det er også muligt at købe måneds- og årskort til henholdsvis 60 og 360 kr.
Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum: Museet viser udstillinger om udviklingen af det danske forsvar i tiden efter anden verdenskrig og om besættelsestiden i Danmark 1940-1945. Voksne: 80 kr. Børn: 40 kr. Planlægger I også at besøge Springeren – Maritimt oplevelsescenter er der mulighed for at købe en billet, der giver adgang til begge attraktioner.
Aalborg Historiske Museum: Bliv klogere på Aalborgs historie og lær for eksempel om, hvordan byen blev grundlagt. Hold øje med museets arrangementer for børnefamilier. Voksne: 75 kr. Studerende: 60 kr. Børn: Gratis adgang.
Gråbrødrekloster Museet: Et underjordisk museum tre meter under gågaden. I museet kan man se ruiner fra klosteret, byhuse og skeletter fra kirkegårdene. Adgang: 65 kroner pr. elevatorfuld.
Aalborghus Slot: I sommerhalvåret kan du og din familie mandag til fredag komme ned i fangehullet under slottet kl. 8.00-15.00 og de underjordiske gange alle dage kl. 8.00-21.00. Gratis adgang.
Aalborgtårnet: Fra toppen er der udsigt over hele byen i alle retninger, og på en klar dag er det muligt at se helt ud til Hals Barre fyr. Voksne: 50 kr. Børn 3-11 år: 40 kr.
Hovedbiblioteket i Aalborg: Der er indrettet et område til de mindste børn, hvor de kan tegne, bygge med store klodser og lege. Der er også mulighed for at spise medbragte madpakker i et afgrænset område. For større børn er der spillekonsoller, fantasirum og flippermaskiner.
- Himmerland og Djursland
Rebild Nationalpark og Rold Skov: Flot naturområde, som løbende byder på arrangementer – se udvalget her.
Røverknolden naturlegeplads: Ligger i Rebild Bakker og rummer blandt andet sansebane, svævebane, klatrevæg og bålplads med gratis brænde. Der er mulighed for parkering tæt på legepladsen.
Skillingbro Kalkgrav: Her kan I gå på jagt efter fossiler. Kalkgraven ligger i Rebild Bakker.
Hvolris Jernalderlandsby: Tag familien med på en spændende tur tilbage til jernalderen i tiden omkring år 0. I sommerferien er der levende landsby, hvor familier lever på jernaldervis på Hvolris, og landsbyen huser også både høns, gutefår og geder. Voksne: 70 kr. Børn: Gratis adgang.
Stenaldercenter Ertebølle: Her kan både børn og voksne få stenalderen helt ind under huden i det store oplevelseslandskab. Der er mulighed for oldtidsmadlavning, bueskydning, stammebådssejlads, fossiljagt og flere andre ting. Se en oversigt over aktiviteter her. Centeret har en stor spisesal med udsigt over vandet, hvor det er muligt at spise medbragt med. Voksne: 80 kr. Børn: Gratis adgang.
Verdenskortet ved Klejtrup Sø: Oplev hele verden i mini-udgave med søer, floder og bjergkæder. Verdenskortet ligger som et atlas ved bredden af en sø, og i parken er der desuden klappedyr, hoppepude og en labyrint. Voksne: 110 kr. Børn 2-12 år: 65 kr.
Gammel Estrup: Et Herregårdsmuseum, som har til huse på en stor herregård ved Auning. Her kan man se, hvordan både herskab og tjenestefolk levede gennem 600 år. Det er muligt at spise sin medbragte mad i herregårdens smukke barokhave. I sommerferien er der særlige aktiviteter for børn, og derudover er der også en stor naturlegeplads. Voksne: 140 kr. Studerende: 90 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Fjordcentret ved Voer Færgested: Her er der i løbet af sommerferien et væld af familieaktiviteter som kano- og fisketure, tømmerflådebygning, værksteder og mad på bål. Og der er også en motoriklegeplads for børn i alle aldre. Voksne: 110 kr. Børn 3-11 år: 75 kr.
Sparebøssemuseet i Randers er Danmarks eneste museum dedikeret til sparebøsser. Udstillingen omfatter over 3.500 sparebøsser fra 60+ lande, hvor nogle er helt tilbage fra 1650. Der er også en særudstilling med gamle pengeinstitut-effekter. Museet er beliggende på Middelgade 1 i Randers midtby og har gratis adgang alle hverdage.
Nationalpark Mols Bjerge: 180 km2 stort istidslandskab, som i dag er Østjyllands mest besøgte kyst- og naturområde. Her kan du blandt andet se Kalø Slotsruin. Find en oversigt over friluftsaktiviteter i nationalparken.
Grenaa Naturskole: Naturskolen har åbent næsten alle dage i skolernes sommerferie og byder på flere forskellige aktiviteter i løbet af ugerne. Der er gratis adgang. Find aktiviteter i kalenderen her. Det er muligt at leje en kano for 250 kr. fra naturskolen.
Troldejagt i Mørke: Med 1,5 kilometers afstand kan I finde to af Thomas Dambos store troldeskulpturer i træ. Sigurd, The Bird & The Red Thing, som sidder på en rød bil midt på en mark, og Mørkemanden Ben Chiller.
- Aarhus
Udendørs udflugtsmål og aktiviteter
Simon og Anine: Ved Tilst i Aarhus finder du Thomas Dambos troldeskulptur Simon og Anine. Find koordinater på kortet her.
Marselisborg Dyrehave: Dyrene fodres først på formiddagen – undtagen søndag. Gratis adgang.
Solstråleruterne: Syv naturstier i og omkring Aarhus, som kan opleves på enten gåben eller cykel.
Mindeparken ved Marselisborg Slot: Der er både et kongeslot, en stor legeplads og det stemningsfulde cirkulære monument for de mere end 4.000 faldne danskere fra første verdenskrig.
Væksthusene og Botanisk Have: I Væksthusene kan I gå en tur gennem nogle af jordens klimazoner og opleve fascinerende planter og spændende formidling. Kombiner eventuelt besøget med en gåtur i Botanisk Have med fine vandløb og søer. Der er også en legeplads i haven.
Børnenes jord: Legepladsen Børnenes jord, der er indrettet, så den især passer til 10-17 årige. Mindre børn kan dog også få en sjov dag på legepladsen, hvor der blandt andet er geder, kaniner, høns og fugle. I åbningstiden er der pædagoger tilstede. Børnenes jord er åbent året rundt, men kan have lukkedage i forbindelse med ferier. De vil blive annonceret på opslag ved legepladsen i god tid.
Modelparken i Egå: Her kan børnene få ture i letbanen, Bamsetoget, Bumle og andre minitog bygget af togentusiaster. Adgang til parken er gratis. En togtur koster 25 kr., og der kan købes klippekort til seks ture for 110 kr. Der findes et lille overdækket område ved stationen med borde og bænke, hvor det er tilladt at nyde medbragt mad og drikkevarer.
Tumlepladsen i Riis Skov: Du finder den nemmest ved at gå skråt ind i skoven ad stien fra kiosken ved Marienlund. Her er en dejlig åben plads midt i skoven med alle mulige naturlegeredskaber og bålplads – og I kan søge ly i en stor overdækket hytte med jeres madpakker.
Sightseeing på Aarhus Havn: Tag børnene med på sightseeing på havnen og se Isbjerget, Lighthouse og Strandbaren. I kan også fiske fra molen eller se på de mange store container- og krydstogtskibe, der løbende lægger til kaj i havnen. På havnen ligger også Dokk1, som løbende har arrangementer for børn.
Indendørs udflugtsmål og aktiviteter
Domkirken og tårnet (56 trin!): Nyd udsigten over Aarhus fra Domkirkens tårn. Henvend dig til kirketjeneren i kirken. Voksne: 20 kr Børn: 5 kr.
Cirkus Tværs: Et børne- og ungdomscirkus i Cirkusbygningen på Gudrunsvej i Braband, hvor børn over 10 år har mulighed for at komme ind fra gaden og lære at lave cirkus. Der er åbent alle dage, mandag dog kun for de yngste årgange. Der kan være ændrede åbningstider i sommerferien, så hold dig opdateret på deres hjemmeside.
Naturhistorisk Museum arrangerer masser af spændende, sjove og lærerige aktiviteter for børn og forældre i sommerferien. Voksne: 150 kr. Studerende: 90 kr. Børn: Gratis adgang.
Vikingemuseet i Aarhus C: i kælderen under Nordeas bygning på Skt. Clemens Torv 6. Voksne: 30 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Steno Museet: På Steno Museet kan børn og voksne gå på opdagelse i naturvidenskabernes og lægevidenskabens fascinerende udvikling. Voksne: 50 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Antikmuseet: Se udstillinger om Det gamle Ægypten, etruskerne, den græske oldtid og Romerriget. Gratis adgang.
Køn Gender Museum Denmark: På museet, som tidligere hed Kvindemuseet, kan I se udstillinger om blandt andet barndommens historie og børneliv gennem 150 år. Voksne: 125 kr. Under 30 år: 105 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
- Midt- og Vestjylland
GAME Streetmekka Viborg: GAME er en non-profit organisation, som arrangerer ugentlige træninger i gadeidræt og streetkultur. Det koster 60 kr. at blive medlem, og med et medlemskab kan dit barn købe en dagsbillet for 10 kr., som giver adgang til alle aktiviteter. Det er også muligt at købe måneds- og årskort til henholdsvis 60 og 360 kr.
Hald sø og Dollerup Bakker: Flot naturområde ved Viborg, hvor I blandt andet kan se Hald ruin og udforske naturlegepladsen Børnenes Hald. I kan finde tips til familievenlige vandreture her.
Mønsted Kalkgruber: 13 km. fra Viborg i Mønsted ligger verdens største kalkgruber. To kilometer af de i alt 60 kilometer minegange er lyst op. Dog er det også tilladt at udforske de gange, der ikke er lyst op – hvis man tør. Husk lommelygten! Voksne: 140 kr. Børn 3-11 år: 70 kr.
Daugbjerg Kalkgruber: Ikke langt fra Mønsted ligger Daugbjerg Kalkgruber, som er Skandinaviens ældste. Her kan I opleve røveren Jens Langknivs gemmested gennem mange år og få fortalt beretningen – enten af en guide eller på informationstavler i minegangene. Voksne: 90 kr. Børn 3-12 år: 50 kr.
Museum Silkeborg – Hovedgården: Her kan I blandt andet se de berømte moselig Tollundmanden og Ellingkvinden. Det er muligt at spise medbragte mad i museumshaven og i museumscaféen, når den er lukket. Voksne: 85 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Veteranbanen Bryrup Vrads: Her er det muligt at komme med veterantoget på den 5 kilometer lange strækning fra Bryrup til Vrads – en smuk tur forbi Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø. Voksne: 50 kr. Børn 3-11 år: 25 kr.
Søhøjlandet ved Silkeborg: Omkring Silkeborg ligger en del af Danmarks suverænt største skovområde, som grænser op til adskillige små og store søer. Se forslag til aktiviteter her og en oversigt over badesøer her.
Trolden Stærke Storm i Silkeborg: Ved Ørnsø, syd for Silkeborg Bad, sidder Stærke Storm. Han er en del af kunstnerens Thomas Dambos projekt ’Rejsen til den store troldefolkefest’ fra sommeren 2020, der består af ti gemte troldeskulpturer på hemmelige lokationer i Danmark. Gå på jagt efter Storm og nyd samtidig den smukke natur på vejen.
KunstCentret Silkeborg Bad: Se udstillingerne, udforsk parkens mange skulpturer, spil på udendørs instrumenter eller smag Arnakkekildens kolde vand. Der er mange oplevelsesmuligheder på KunstCentret Silkeborg Bad. Voksne: 90 kr. Studerende: 75 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Deep Forest Art Land: Et initiativ, der vil invitere danskerne ud i naturen og ind i kunstens verden. Her kan man opleve forskellige kunstværker, der er skabt i naturen, og børnene har mulighed komme helt tæt på og røre ved værkerne. Måske I også ser en kunstner, der arbejder på et nyt værk, på jeres vej rundt. Der er frivillig entré på 20 kr. pr. person, som kan betales via MobilePay.
Oksbøl Gymnastikfestival 2024: Hvis du eller dit barn overvejer at starte til gymnastik i sæson 2024-2025, så kunne gymnastikfestival i Oksbøl i juli måske være noget for jer. Der er gratis adgang og åbent hele dagen med mulighed for at hoppe, springe, danse og lege.
- Sydjylland
Danmarks største legepark i Ribe: I Danmarks største legepark Riplay, er der oplevelser for børn i alle aldre og deres voksne. Her er der plads til bevægelse, leg, læring og udvikling. Der er gratis adgang og der er åbent fra kl. 8.00 -22.00 alle ugens dage.
Økolariet i Vejle: Science-center, som har bæredygtighed som det gennemgående tema for alle udstillinger. Medbragte madpakker kan nydes i både madpakkerum og taghave. Der er gratis adgang til Økolariet.
Kongernes Jelling: Museet byder på fortællinger om vikingekongerne Gorm og Harald, deres runesten og den store skibssætning. Med digitale installationer foldes vikingernes liv ud, så det kan både røres, mærkes og gyses med alt fra bier til drager. Der er gratis adgang.
Fredericia kommune afholder F**weeks i uge 26-32 for alle børn og unge i alderen 13-25 år. Der er mere end 30 aktiviteter, som skaber mere end 115 events, som fylder dagene ud med sjove, spændende og uforglemmelige oplevelser for alle, som har lyst. Alle aktiviteterne er gratis. Læs mere om Fredericia kommunes ferietilbud til børn og unge på https://www.feriesjov.dk/.
Madsbyparken i Fredericia: Et stort grønt areal i det vestlige Fredericia, hvor man blandt andet kan besøge Madsby Legepark. Her kan børnene boltre sig på sandlegepladsen, prøve tarzanbanen, tage en tur på mooncarbanen eller besøge minigrise, kaniner, geder, høns, marsvin, skildpadder og mange flere dyr. Der er gratis adgang til legeparken.
Den Historiske Miniby i Fredericia: Madsbyparken byder også på en hel by af miniaturehuse. Den Historiske Miniby viser Fredericia købstad i 1849 i størrelsesforholdet 1:10. Voksne: 35 kr. Børn 4-11 år: 25 kr.
Legeparken i Kolding: Et stort rekreativt parkområde for børn og voksne tæt på Koldinghus. Her er der mulighed for at klatre, gynge, rutsje, køre om kap i mooncars, spille minigolf, sejle en tur i robåd eller cyklebåd og meget andet. Der er madpakkehuse, hvor I kan spise jeres medbragte mad.
Harteværket i Kolding: Danmarks første vandkraftværk fra 1920, som stadig producerer strøm den dag i dag. På værket er der noget for både store og små, blandt andet interaktive installationer, en vandlegeplads, hvor I selv kan være med til at få vandet gennem en labyrint af kanaler, og et kreativt værksted, hvor børnene kan bygge og dekorere en båd, der kan købes ved indgangen. Fra i år er det GRATIS at lege på vandlegepladsen og fyre energi af i trampolinerne.
Mandøbussen: Tag en tur med traktorbussen gennem Nationalpark Vadehavet fra Ribe til Mandø. Voksne: 75 kr. (tur/retur). Børn 4-12 år: 50 kr. Klapvogn eller barnevogn kan medbringes for 20 kr. På Mandø er det muligt at leje cykler i 4 timer for 40 kr.
GAME Streetmekka Esbjerg: GAME er en non-profit organisation, som arrangerer ugentlige træninger i gadeidræt og streetkultur. Det koster 60 kr. at blive medlem, og med et medlemskab kan dit barn købe en dagsbillet for 10 kr., som giver adgang til alle aktiviteter. Det er også muligt at købe måneds- og årskort til henholdsvis 60 og 360 kr.
Dagstur til Fanø: Bor I i nærheden af Fanø-færgen kan en udflugt til øen være en hyggelig familieaktivitet. Pak en madkurv, cykl øen rundt, tag en dukkert eller slip børnene løs på skovlegepladsen eller en af øens andre legepladser. En returbillet med færgen koster 65 kr. for voksne og 27 kr. for børn. Cykler kan medbringes gratis.
Trolden Anker Drømmefanger: En oplagt børneaktivitet på Fanø er at se, om I kan finde Thomas Dambos troldeskulptur Anker Drømmefanger, som sammen med en række andre trolde kom til verden under “Den Store Troldefolkefest” i 2020. Find første ledetråd i jagten på kortet her.
Frøslevlejren: En af Europas bedst bevarede fangelejre, hvor der de sidste år af krigen sad flere tusinde danskere indespærret hos det tyske sikkerhedspoliti. Voksne: 75 kr. Børn: Gratis adgang.
- Odense
I H.C. Andersens fodspor: Følg kortet rundt i H.C. Andersens fodspor, og få en fornemmelse af, hvordan han levede.
Musikrummet Højby: Leg og lav musik udenfor på denne plads, hvor der er samlet en række anderledes instrumenter. Musikrummet er et blandt fem grønne rum, som skoler og familier i Odense Kommune kan bruge som udflugtsmål.
Den Fynske Landsby: Oplev en fynsk landsby, som den kunne have set ud 1800-tallet. Voksne: 145 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Jernalderlandsbyen: I det historiske værksted kommer du tæt på livet i jernalderen. Landsbyen er opbygget af rekonstruerede huse, og der er aktive værksteder, hvor oldtidens dagligdag kan opleves. Voksne: 80 kr. Børn 6-14 år: 40 kr.
Lej en vandcykel for 130 kr. i timen.
Stige Ø er en tidligere losseplads, som er dækket til med ren jord og lavet om til et landskab med bl.a. legebane, bålplads og mountainbikebane.
Trolden Hans Hule Hånd: Mellem Skibhus og Stige Ø kan I finde en af kunsteren Thomas Dambos store trolde i genbrugstræ. Find den første ledetråd i jagten på trollmap.com. Det anbefales at tage cyklen med, da den samlede rute er på ca. fem kilometer.
Havnegoplerne Den interaktive legeplads “Havnegoplerne” indbyder legebørn i alle aldre til spændende og udfordrende leg med vand på havnen. Gratis adgang. Åbent for vandet fra kl. 8.00-20.00 i sommerperioden.
Legeruten langs Odense Å: En rute med i alt 13 legepladser og aktivitetspladser.
Find inspiration til andre udflugtsmål på Odense Kommunes hjemmeside eller på Visit Odenses side med gratis oplevelser.
Tag evt. den gratis citybus rundt i Odense.
- Resten af Fyn
Sydfyn og Langeland
Skovsgaard Gods på Langeland : Skovsgaard Gods er en økologisk herregård ejet og drevet af Danmarks Naturfond. Udover at se herregården kan børn med hjælp fra en naturvejleder filte med uld, lave nyt papir af gamle aviser, fange smådyr og se dem i lup og meget, meget mere i godsets naturformidlingsværksted. Der er gratis adgang for medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening. Pris for ikke-medlemmer i alderen 26-66 år: 125 kr. Børn under 6 år: Gratis adgang. Børn over 6 år: 75 kr.
Udflugter til øerne i det sydfynske øhav: Priserne for de forskellige færgeoverfarter er i sommersæsonen omkring 115 kr. for voksne, 60 kr. for børn 4-15 år og 25 kr. for at medbringe cykel. I sommersæsonen er det muligt at købe en øhops-billet for 240 kr. pr. person. Men den kan I frit sejle mellem øerne i en uge. Flere af øerne har telt og shelterpladser, hvor man kan overnatte billigt.
Naturama i Svendborg: Naturama er et formidlings- og videnscenter med naturen i fokus. Voksne: 175 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Naturlegepladsen Troldeland på Gåsebjergsand i Svanninge Bakker: Ved Faaborg ligger Danmarks største naturlegeplads Troldeland, som er inddelt i forskellige legezoner, så der er noget for både store og små børn.
En tur med veterantog mellem Faaborg og Korinth: Tag en flot tur gennem det sydfynske landskab med Syd Fyenske Veteranjernbane og oplev, hvordan det var at rejse med tog i 1950’erne. Turen fra Faaborg til Korinth tager en halv time, og efter et kort ophold returnerer veterantoget. Ved Korinth er der både legeplads og madpakkehus. Voksne: 50 kr. for en enkelttur, 100 kr. tur/retur. Børn 4-12 år: 25 kr. for en enkelttur og 50 kr. tur/retur.
Faaborg Miniby: En historisk gengivelse af Faaborg, som byen så ud i 1890, i størrelsesforholdet 1:10. Voksne: 30 kr. Børn under 12 år: Gratis adgang. I Faaborg kan I også besøge klokketårnet, som koster 20 kr. for alle over 14 år.
Øhavsmuseet i Faaborg: Her kan I blandt andet opleve den nye udstilling ”Mærk dig selv”, som giver mulighed for at opleve naturens magi på egen krop. Udstillingen rummer et ”børnespor”, så oplevelsen i børnehøjde bliver lige så stor som for voksne. Voksne: 95 kr. Børn: Gratis adgang.
Arresten i Faaborg: Et museum, som giver et indblik i livet bag tremmer i et dansk arresthus. Voksne: 80 kr. Børn: Gratis adgang.
Nordfyn:
Bingo i naturen, Otterup eller Bogense: Print bingoplader ud og se, om I kan få pladen fuld. Der findes blandt andet strand-, skov- og havnebingo.
Ditlevsdal Bison Farm: Europas største farm med bisoner, hvor I blandt andet kan komme på en guidet tur i prærievogn blandt de store dyr. Voksne: 95 kr. Børn 3-10 år: 60 kr.
Se en oversigt over legepladser på Nordfyn
Vestfyn:
Terrariet Reptile Zoo i Vissenbjerg: En specialzoo med en af Skandinaviens største samlinger af krybdyr, padder, skorpioner, edderkopper, insekter med mere. Voksne: 125 kr. Børn 3-12 år: 90 kr.
Danmarks Fugle Zoo. Kan opleves ved Tommerup og byder på 150 forskellige arter og i alt 800 fugle. Billetprisen er 160 kr. pr. person. Børn under 3 år: Gratis adgang.
Lav jeres egne stearin lys: Hos Corra Design i Aarup kan man dyppe lys, lave mosaiklys og dekorere lys. Kontakt Corra Design for pris på de forskellige aktiviteter.
En tur på skinnecykel: På en 29 kilometer lang rute mellem Knarreborg station og Assens kan man cykle på skinnecykel. Det koster 400 kr. at leje cyklen, som har plads til to voksne og to børn samt madpakke og bagage. Cykler kan lejes tre steder på ruten og skal afleveres samme sted igen.
Vestfyn Fodboldgolf: Er der fodboldglade børn i familien, kan en dag med fodboldgolf være et hit. Voksne: 100 kr. Børn op til 15 år: 50 kr.
Dagstur til Baagø: En lille ø i Lillebælt en halv times sejltur fra Assens. Øen byder på flot natur, som kan opleves på for eksempel cykel. Pris for voksne: 128 kr., børn: 65 kr. og cykel kan medbringes for 35 kr. Cykler kan medbringes for 13 kr., men det er også muligt at leje cykler til både børn og voksne på øen for 20 kr.
Oplev den øde ø Æbleø: Har du større børn, som kan gå langt på egen hånd, er en tur til Æbleø en idé. I kommer til Æbelø ved at gå gennem vandet fra parkeringspladsen på Lindøhoved. Der er pæle i vandet, der viser retningen. Turen er 4 kilometer og tager omkring halvanden time. Æbelø er et naturreservat, hvor naturen får lov til at passe sig selv og blive til urskov. Her bor havørne, dådyr og mufloner og mange sjældne insekter og fugle, så det er en god idé at medbringe en kikkert – og desuden vigtigt, at I holder jer til stierne af hensyn til det vilde liv på øen. Vil I gå Æbelø rundt er turen syv kilometer. Det anbefales at læse tidevandstabellen og gå til og fra øen, når vandstanden er lavest. Læs gode råd til turen nederst på siden her.
- København
Tip: Du kan undersøge, om dit lokale bibliotek har bogen 111 steder for børn i København som du skal se, som har samlet tips til byens børneoplevelser i form af legepladser, museer, slotte og oplevelser på både Vestegnen, i Nordsjælland og over hele København og Frederiksberg.
Idrætstilbud
FerieCamp: Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge i alderen 3-17 år i København. Aktiviteterne er gratis, og de fleste kræver ingen tilmelding.
GAME Streetmekka København: GAME er en non-profit organisation, som arrangerer ugentlige træninger i gadeidræt og streetkultur. Det koster 60 kr. at blive medlem, og med et medlemskab kan dit barn købe en dagsbillet for 10 kr., som giver adgang til alle aktiviteter. Det er også muligt at købe måneds- og årskort til henholdsvis 60 og 360 kr.
Udendørs udflugtsmål og aktiviteter
Troldejagt: I 2020 opførte kunstneren Thomas Dambo fem trolde i København – Kaptajn Nalle i Nordhavn, Ivan Evigvår i Sydhavnen, Sanka Suttetrold i Remiseparken på Amager, Bjarke Cirkelsten i Kongelunden på Amager og Green George på Christiania. På trollmap.com kan I se, hvor jagten på de store træskulpturer kan starte.
Gabriel Jensens Ferieudflugter arrangerer aktiviteter og ture i løbet af sommerferien for københavnske skolebørn.
Botanisk Have i København: Her er der blandt andet flotte gamle træer og masser af plads til leg og udforskning. Der er gratis adgang til haven. Adgang til havens sommerfuglehus og palmehus koster 70 kr. for voksne og 40 kr. for børn.
Marionetteatret i Kongens Have: Børnevenligt dukketeater med gratis adgang.
ByOasen i De Gamles By på Nørrebro: I ByOasen har børn mulighed for at stifte bekendtskab med geder, høns, kaniner, marsvin, mus, fugle og bier. Kom forbi og klap en ged, hold en kanin eller nus med et marsvin. Gratis adgang, men skiftende åbningstider. Følg med på Facebook-siden.
Naturcenter Amager i Kalvebod Fælled: En naturlegeplads med bålplads, overdækkede sovepladser og får, køer og heste. Hent et kort over Naturcentret.
Remiseparken på Amager: Her ligger to legepladser side om side – bondegården med masser af dyr og byggelegepladsen.
De bemandede legepladser: På de bemandede legepladser kan du køre på gokarts og små cykler, lave snobrød, spille spil, få hjælp til lektierne, lave smykker, dyrke grøntsager og meget mere. Der bliver også arrangeret en masse events i løbet af året som for eksempel høstfester, fastelavn, julehygge og aktiviteter i skoleferierne. Følg med på Facebook-siden.
Se en oversigt over alle legepladser i København – også de ubemandede.
Nettobådene sejler rundt i Københavns kanaler og har dansktalende guides. Voksne: 60 kr. Børn 30 kr. I kan også tage en tur med havnebusserne, som koster det samme som at køre med bus.
Prøv havnebadene på Islands Brygge, Fisketorvet og på Sluseholmen. Det er gratis at benytte havnebadene, som også har børnebassiner.
I kan også besøge Bavnehøj eller Bellahøj friluftsbad, som begge åbner op for sæsonen i juni.
Frederiksberg Have: Her kan I være heldige at se elefanterne i ZOO, hvis de er ude. I haven findes også en legeplads, Frederiksberg Slot, og på åen, der løber rundt i haven, kan I købe en tur med robåd.
Tjek også siden brugbyen.nu, der rummer masser af gratis aktiviteter for børn og unge hele sommeren.
Tag familien med på gratis hemmelighedsjagt i Det Kgl. Biblioteks have (for børn ml. 5-11 år)
Indendørs udflugtsmål og aktiviteter
Arbejdermuseet: Børn er altid velkomne og har gratis adgang på Arbejdermuseet. Udstillingerne appellerer til børn i forskellige aldre. På Børnenes Arbejdermuseum må man lege med alting – her kan børnene opleve, hvordan børn på deres egen alder levede og arbejdede i starten af 1900-tallet. Voksne: 125 kr. Unge 18-25 år og studerende: 100 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Børnemuseet: Børnemuseet holder til i en ombygget hestestald centralt på Frederiksberg. Her kan børnene pynte cupcakes, udsmykke t-shirts, male magneter og lave hårpynt, læbepomade eller sæbe. I sommerferien er der desuden forskellige kreative workshops og begivenheder på programmet. Enkeltbillet: 50 kr. Børn under 2 år: Gratis adgang
Statens Museum for Kunst: Museet har blandt andet familierundvisninger i udstillingerne og et kreativt værksted for børn. Man kan spise medbragt mad i spisestuen i kælderen. Voksne: 130 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Legeland – Grøndal Multicenter: Børn til og med 10 år kan boltre sig på rutchebaner, boldbaner, klatrebaner og i boldhav. Der er også en afdeling for mindre børn. 1,5 times leg koster 75 kr. pr. barn.
- Resten af Hovedstadsområdet
Frilandsmuseet i Lyngby: På Frilandsmuseet kan man i juli og starten af august opleve små teaterforestillinger. Blandt andet H.C. Andersens dage og Frøsnapperdage. Voksne: 140 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Friluftsbadet Badesøen i Albertslund, der udover badefaciliteter også har beachvolley, streetbasket, børneområde, og minigolfbane. Voksne: 75 kr. Børn 1-14 år: 50 kr.
Besøgsgården Toftegården: Kom tæt på bondegårdsdyrene på Toftegården i Albertslund. Gratis adgang.
Se om I kan finde de seks glemte kæmper på Københavns Vestegn. Kæmperne er store kunstværker lavet af affaldstræ. Kortet over, hvor de er placeret, finder I her – og så er det bare at gå på jagt. I 2020 kom trolden Lange Liv til på Skrædderholmen, som en del af Thomas Dambos projekt ‘Den Store Troldefolkefest’. Kortet her giver et god overblik over alle troldene i og omkring København.
Cirkusmuseet i Hvidovre tilbyder en masse sjove aktiviteter for hele familien i sommerferien. Her kan I blandt andet kaste jer ud i jonglering og akrobatik, se cirkusfilm og gå på forbryderjagt. Voksne: 70 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Mosede Fort ved Greve Strand: Fortet var en aktiv del af Danmarks militære forsvar fra 1916 til 1922 og rummer i dag et museum, der blandt andet formidler historien om Danmark under første verdenskrig. Museet er for børn i alle aldre. Det er tilladt at røre ved mange ting i udstillingen, så også pilfingre kan gå på opdagelse og mærke historien. Der er løbende forskellige enten gratis eller billige aktiviteter både ude og inde. Voksne: 110 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
- Nordsjælland
Louisiana: På Louisiana har børn fra 4-16 år deres eget børnehus, hvor der er mulighed for at folde de kunstneriske talenter ud ved at tegne, male og modellere. I Børnehusets åbne værksteder er der personale, som hjælper og inspirerer, så alle børn kan være med. Voksne: 145 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Frederiksborg Slot i Hillerød: Frederiksborg Slot byder på masser af oplevelser i børnehøjde, og der vil være forskellige ferieaktiviteter i løbet af sommerferien. Læs mere om børnenes Frederiksborg her. Voksne: 110 kr. Børn 0-18 år: Gratis adgang
Den lille færge i Hillerød: På slotssøen ved Frederiksborg Slot kan I tage en hyggelig sejltur i historiske omgivelser med den lille færge. På nogle ture får børnene endda lov at overtage roret. Voksne: 40 kr. Børn: 10 kr.
Naturlegepladsen Eghjorten ved Hillerød: Stor naturlegeplads med masser af legeredskaber, bålplads, borde og bænke, adgang til drikkevand og toilet. I kan prøve mobilspillet Oppermann Mysteriet eller orienteringsløbet ‘Find vej i Eghjorten’. Der er også en 18 kurvs discgolf skovbane, og man kan låne discs og få scorekort til banen ved Naturskolebygningen, når den er bemandet – eller efter aftale.
Naturlegepladsen Glenten ved Fredensborg: Temaet for legepladsen er ’danske dyr og insekter’ og kombinerer fysisk udfordring med mulighed for naturformidling. Rundt om legepladsen er der placeret 12 træningsinstallationer for voksne, hvis dagens motion skal overstås i samme ombæring.
Esrum Kloster: Her får I mulighed for at komme med ind bag de tykke klostermure og få et indblik i livet i et kloster. I skolernes sommerferie er der hver uge forskellige familieaktiviteter i middelalderens tegn. Voksne: 95 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang. I kan også gå på opdagelse i omgivelserne omkring klosteret, hvor der blandt andet er en naturlegeplads.
Rudolph Tegners Museum og Statuepark i Dronningmølle: Statueparken er åben året rundt, og der er gratis adgang. I det flotte landskab omkring museet kan I gå på jagt efter statuerne, som skyder op mellem lyng og træer. I museet er der flere værker af Rudolph Tegner. Her skal der betales entré. Voksne: 80 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Besøgsgården Tothaven: Tothaven ligger lige uden for det gamle fiskerleje Kikhavn i Nordsjælland. På gården er der malkegeder, ponyer, æsler, uldgrise, mokusænder, løbeænder, kalkuner, honningbier, høns, kaniner, katte og hyrdehunde. I sommerperioden vil der være masser af dyreunger at kæle med. Entré: 75 kr. Børn under 2 år: Gratis adgang. Ponytrækture kan købes for 20 kr.
Sandfestival i Hundested: Her kan I opleve både meterhøje sandskulpturer og forsøge jer som skulptører. Voksne: 65 kr. Børn 4 -12 år: 30 kr.
Klap en fisk i Hundested Havn: En spændende attraktion for børn og voksne. Hver morgen i højsæsonen fyldes to lavvandede rørebassiner med fladfisk og krabber, så man kan komme helt tæt på havets forunderlige verden.
- Midt og Vestsjælland
Kragerup Gods ved Ruds Vedby: I godsets aktivitetspark er der forskellige ting at prøve, nogle dyrere end andre. I kan for eksempel leje en kano i en time for 100 kr., prøve trampolinparken for 75 kr. pr. barn (4-13 år), spille fodboldgolf for 75 kr. pr. barn og 125 kr. pr. voksen, eller se om I kan løse mordmysteriet for 150 kr. pr. barn og 200 kr. pr. voksen.
Naturpark Åmosen ved Store Fuglede: Naturparken byder på forskellige børnevenlige aktiviteter. Prisen for voksne varierer mellem 60-75 kr. afhængigt af aktiviteten. Børn under 18 år: Gratis adgang.
Sejerborg er en sommerlejr for børn og unge i alderen 7-17 år, som har lyst til at tilbringe en uge eller to på et lejrophold om sommeren. Lejren er beliggende på en smuk naturgrund i Odsherred, helt ned til vandet og med både skov og marker i nærheden. Det er en prisvenlig lejroplevelse, hvor der er mulighed for søskenderabat og eventuel friplads. Over sommeren er i alt tre ophold af forskellig varighed. Lejren drives udelukkende af frivillige.
Birkegårdens Haver og familiepark: I parken er der en masse dyr, æselridning, fiskefodring, minigolf og flere forskellige legepladser. Derudover er der 5 meget flotte haver, en cafe og en fin gave butik. For priser og åbningsdatoer se da på Birkegårdens hjemmeside.
Nygårdens gårdbutik og frugthave ved Nykøbing Sjælland: Her kan I hilse på søde bløde dyr i naturskønne omgivelser og lege på legepladsen. Nygården har desuden flere sjove aktiviteter for hele familien i løbet af året.
Gerlev Legepark ved Slagelse: I Gerlev Legepark kan I opleve flere tusinde års legekultur for børn og voksne og selv deltage aktivt i legene. Voksne: 100 kr. Børn: 50 kr.
Lydfortællinger fra Sejerø og Nekselø: Læs mere i brochuren her.
Observatoriet i Brorfelde: På toppen af de sjællandske alper og med udsigt over Lammefjorden troner Danmarks største observatorium, som i dag er et opdagelsescenter med fokus på astronomi, geologi, teknik og biologi. Voksne: 125 kr. Børn under 18 år: 75 kr.
Oplevelsescenter Nyvang: Her kan I opleve livet og hverdagen i en andelslandsby i midten af 1900-tallet. Der er mulighed for at røre, gøre, smage, prøve, dufte og lege dig gennem historien. Voksne: 190 kr. Børn 5-12 år: 90 kr.
Troldejagt efter Runde Rie ved Roskilde: Runde Rie sidder i vandkanten ved én af Lynghøjsøerne ved Svogerslev. Se, hvor I kan starte eftersøgningen på kortet her.
Sejerborg: En sommerlejr for børn og unge (7-17 år) i en eller to uger, der drives af frivillige på en naturskøn grund i Odsherred ved vandet. Lejropholdet er til lav pris med mulighed for søskenderabat og friplads.
- Sydsjælland
Møns Klint: Det er et smukt syn med klinterne, der tårner sig op 128 meter over det turkisgrønne hav. Ved Møns Klint kan I blandt andet gå på jagt efter fossiler fra blæksprutter, søpindsvin, muslinger, alger og mange andre dyr, der for 70 millioner år siden levede omkring Møns Klint, og som I måske er heldige at finde spor af i klintens kridt.
Stevns Klint: Gå en tur ad trampestien langs klinten til fyret, led efter fossiler på stranden eller kig ind i Højerup Gamle Kirke, som under et stort klinteskred i 1928 mistede sit kor. Der er også en legeplads ved parkeringspladsen.
Geomuseum Faxe: På Geomuseum Faxe kan du opleve den fantastiske udstilling “Danmarks fossile koralrev. Voksne 95 kr. Børn: Gratis adgang.
Faxe Kalkbrud: For 63 millioner år siden var Faxe Kalkbrud dækket af vand, og der levede kæmpehajer, krokodiller og mange andre eksotiske dyr. Man kan stadig være heldig at finde levn fra den tid. Vil I på fossiljagt kan hammer og mejsel lejes for 50 kr. pr. sæt på Geomuseum Faxe.
Faxe Ladeplads Miniby & Park: Minibyen forestiller den gamle Faxe Ladeplads anno 1900 i målestoks forhold 1:10. Når I har gået rundt blandt de små huse, kan I dyste i minigolf, skak, bordfodbold eller curling. Børnene kan også kigge på det udstillede smalsporede tog, som var det sidste af slagsen til at transportere kalk for Faxe Kalk A/S. Voksne: 50 kr. Børn 6-12 år: 30 kr.
Danmarks Borgcenter i Vordingborg: I hjertet af Vordingborg ligger oplevelsescentret ‘Danmarks Borgcenter’, som består af det gamle Vordingborg Slot, der blev grundlagt i 1160 af Valdemar den Store og det 36 meter høje Gåsetårn, som blev bygget 200 år senere af Valdemar Atterdag. Medbragt mad kan spises på centerets udendørsarealer. Voksne: 135 kr. Børn under 18 år: Gratis adgang (75. kr. for iPad-guide og adgang til Gåsetårnet). I kan også nøjes med en tur i Gåsetårnet. Voksne: 75 kr. Børn under 18 år: 35 kr.
Thorsvang Samlermuseum: Her kan I gå på opdagelse i de gamle butikker og værksteder, der bugner af alverdens ting fra en svunden tid. Voksne: 70 kr. Børn 5-18 år: 40 kr.
Kalvehave Labyrintpark: Parken byder på forskellige spil og aktiviteter og så selvfølgelig hovedattraktionen; den store labyrint, hvor seks poster er gemt. Voksne: 110 kr. Børn 3-12 år: 80 kr.
Farmorhuset i Stege: Farmorhuset er et oplevelsessted for hele familien og byder på traditioner, nærvær og tid til hyggelige aktiviteter i kreative værksteder og udendørs leg. Her kan børnene blandt andet se et bamsehjem for hjemløse bamser.
Dansk Cykel & Knallert Museum i Glumsø: Museet rummer en unik samling af køretøjer fra den tohjulede verden. Til store og mindre børn er der normalt en lang række mærkelige cykler og køretøjer, som de kan prøve. Voksne: 60 kr. Børn 5-14 år: 30 kr.
Om listen
Listen med attraktioner er opdateret for 2024.
Hvordan er tingene udvalgt?
Vi har udvalgt attraktioner med billetpriser på 100 kr. eller mindre pr. voksen. Enkelte steder er billetprisen højere, men så har børn under 18 år til gengæld gratis entré. Derudover har vi lagt vægt på, at det skal være muligt selv at medbringe mad og drikkevarer. Listen er blandt andet blevet til med hjælp fra Mødrehjælpens følgere på Facebook, som har sendt os deres bedste anbefalinger.
Hvorfor har I ikke nævnt…?
Der er helt sikkert attraktioner og aktiviteter, som vi endnu mangler at få på listen. Derfor udbygger vi den også løbende. Har du tips til aktiviteter og tilbud, som vi bør have med, så send dem gerne til web@moedrehjaelpen.dk.
God sommer!
Mødrehjælpens lokale og gratis aktiviteter
Vores lokalforeninger arrangerer alt fra madlavningsforløb til ture ud i det grønne for hele familien.
Se, hvilke aktiviteter vi har tæt på dig.
Fik du ikke svar på alle spørgsmål? Søg hjælp på siden Viden og råd og fordyb dig i vores flere end 100 rådgivningsartikler.
Artiklen er senest opdateret den 15. april 2024.