eller gå til Alle emner

Mødrehjælpens lokalforening i Roskilde

Aktiviteter

  • Sommerlejr 16.-19. juli 2018

    Fra 16.-19. juli 2018 inviterer Mødrehjælpens lokalforening Roskilde 12 familier med børn i alderen 2-13 år på sommerferie på Centeret ”Veddinge Bakker”. Deltagelse i lejren er gratis. 
    Hver familie bor på sit eget værelse med fælles toilet og bad på gangen. Vi er sammen om madlavning, opvask og oprydning. Alle aktiviteter og indkøb organiseres af Mødrehjælpens lokalforening Roskilde.

    På ferien vil der være masser af sjove aktiviteter, som kan være udflugter i området, bål, sange, lege mm. Veddinge bakker ligger i smukke naturomgivelser og kun 600 m fra en god badestrand. Alle skal bidrage med lyst og vilje, så lejren fungerer godt for alle. 

    Tilmeldingsfristen er 1. april 2018. Vi glæder os til at se jer.

    Læs invitationen her. Du kan hente/aflevere ansøgningsskema i Mødrehjælpens butik, St. Gråbrødrestræde 21 (indgang Algade 42) eller læse den her.

  • Tur til Sagnlandet Lejre 17. juni 2018

    Invitation til en sjov dag i Sagnlandet Lejre

    Turen går til Lejre søndag 17. juni 2018, hvor vi skal besøge Sagnlandet Lejre. Nærmere information følger.

  • Kokkeskole marts og april 2018

    Tag din far eller mor med på kokkeskole

    Tag din mor eller far med til en hyggelig søndag, hvor I sammen kan lave lækker mad og få mulighed for at hygge jer sammen med andre børn og voksne.

    Else, som er god til at lave mad og er fuld af gode ideer, kommer og fører os gennem dagen. Se invitationen her.

  • Førstehjælp april og september 2018

    Invitation til førstehjælpskurser i 2018

    Vi vil gerne invitere forældre/bedsteforældre til en eftermiddag, hvor Allan Lassen fortæller om førstehjælp til børn.

    Han vil give deltagerne en orientering om de hyppigst forekommende ulykker/uheld, hvor børn er impliceret, og hvordan disse håndteres førstehjælpsmæssigt.

    Det foregår i Mødrehjælpens lokaler Algade 40-42 i Roskilde den 16. april og den 10. september 2018 kl. 14 til 16.

    Deltagelse er gratis, men der er begrænset antal pladser - så skynd jer at melde jer til på familieakt.mh@gmail.com

    Med venlig hilsen
    Mødrehjælpen
    Roskilde lokalforening

     

     

  • Frokost og bowling 22. februar 2018

    Har du lyst til at være med til at bowle?

    Igen i år inviterer Mødrehjælpens lokalforening i Roskilde til frokost på McDonalds og efterfølgende bowling i vinterferien torsdag den 22. februar 2018.

    Sted: Vi mødes på McDonald`s, 1. salen Københavnsvej 118, Roskilde kl. 12.30

    Menu: Burger, pommes frites og sodavand eller happy meal

    Kl. 13.30 går vi ned til Bowlingcentret, hvor vi har lejet baner fra kl. 14 - 15

    Alt er gratis for familierne.

    Tilmelding på: familieakt.mh@gmail.com efter princippet “først til mølle”. Efter tilmelding får du at vide, om I kommer med.

    Ved tilmelding oplyses:
    Navn
    Om I ønsker okseburger, kyllingeburger, fiskeburger, vegetarburger eller happy meal
    Skriv om I kan spise mere end en burger og herefter hvor mange.
    Børnenes navn(e)/alder 
    Jeres telefonnummer

    Mange Bowlinghilsener
    MØDREHJÆLPEN Roskilde lokalforening

    Inge-Lise og Eva

  • Kom til fødselsdagsfest 21. februar 2018

    Vil du holde din fødselsdag hos os? Se invitationen og send din tilmelding til moedrehjaelpenevent@gmail.com.

  • Oversigt over aktiviteter

    Datoer for 2018 følger.

    Påske klippe/klistre-dag 
    Kokkeskole 
    Førstehjælpskursus 
    Kokkeskole 
    Sagnlandet Lejre 
    Sommerlejr Kattingeværk 
    Roskilde Airshow 
    Rytmik og Leg efteråret
    Førstehjælpskursus
    Julebagning 
    Julefest

    Fællesspisning - anden tirsdag i hver måned
    Strikkecafe - hver tirsdag eftermiddag
    Åben Anonym Rådgivning - hver torsdag eftermiddag
    FredagsTræf - hver fredag formiddag

    Separate invitationer med yderligere oplysninger og tilmeldingsinfo følger løbende, også på Facebook.

    Spørgsmål kan sendes til roskilde.lf@moedrehjaelpen.dk

  • Faste arrangementer for børn og forældre

    Alle nedenstående arrangementer foregår i Mødrehjælpens lokalforening Roskilde, St. Gråbrødrestræde 21, 6000 Roskilde
    Alle børn og forældre er velkomne til arrangementerne. Alle arrangementer er forbeholdt familier bosiddende i Roskilde området.

    Roskilde_lokalforening1

    Fredagstræf 

    Vi mødes hver fredag kl. 9.30-11.30 og leger med vores børn, spiser madpakker, synger sange og hygger os.
    Kom endelig forbi med dit barn, hvis du har tid. 

    Familieaktivitet 

    En gang om måneden - ofte den sidste søndag i måneden - arrangerer vi en Familieaktivitet. 
    Se programmet på vores Facebookside 
    eller få programmet tilsendt ved at maile til: roskilde.lf@moedrehjaelpen.dk.

    Fællesspisning (tirsdag)

    Anden tirsdag i hver måned er der fællesspisning kl. 17.00-19.00 
    Tilmeldingsfrist: søndag før tirsdagens fællesspisning på mail til familieakt.mh@gmail.com


  • Rytmik, leg og bevægelse

    Super sjovt tilbud om rytmik, leg og bevægelse søndag formiddag

    Sæt X i kalenderen søndag den 6. maj og søndag den 13. maj. Tid og sted følger.

     

     

  • Julebagning og juledekorationer

    Julebagning og Juledekorationer

    Dato for 2018 følger.

  • Børnelegatet pr. december 2017


    Mødrehjælpen Roskilde Lokalforenings BØRNELEGAT

    Formål:
    At yde økonomisk støtte til trængte børnefamilier, enlige forsørgere og gravide, som derigennem kan være med til at sikre deres børn bedre opvækst og levevilkår.

    Udbetaling:
    Børnelegatet uddeles 2 gange om året – i juni og i december.

    Legatet er et pengebeløb på kr. 1.500 til det første barn og derefter kr. 500 pr. barn.
    Både mødre og fædre kan søge.

    Vi har begrænsede midler til Børnelegatet, og for at søge skal du leve op til følgende kriterier:

    • Du skal være forælder med hjemmeboende børn under 18 år eller have fast samværsaftale.
    • Du skal have et lavt månedligt rådighedsbeløb, der blandt andet afhænger af, hvor mange børn du har.
    • Du skal begrunde, hvorfor du har et særligt behov for et legat - det kan f.eks. være på grund af sygdom eller andet.
    • Du skal have adresse i Roskilde Kommune.

    Ansøgningsfrister:
    1. juni kl. 12 – udbetaling midt juni
    1. december kl. 12 – udbetaling midt december
    Skriftligt svar via mail/brev kan forventes senest en uge efter ansøgningsfristen.

    Ansøgningsskema:

    • kan hentes i butikken, Algade 42/Roskilde eller som pdf-fil her og word-fil her.
    • kan afleveres i butikken Algade 42/Roskilde eller sendes med posten til St. Gråbrødrestræde 21/4000 Roskilde
      eller sendes indscannet på email til roskilde.lf@moedrehjaelpen.dk

    Det er yderst vigtigt, at alle rubrikker i ansøgningsskemaet er fyldestgørende udfyldt.

    Legatet er ikke skattepligtigt.


    Med venlig hilsen
    MØDREHJÆLPEN
    Roskilde Lokalforening

     

  • Kreativ workshop med genbrug

    Dato for 2018 følger.

  • Åben anonym rådgivning

    Har du ondt i familielivet?

    Anonym rådgivning for mor og far hos Mødrehjælpen Roskilde lokalforening

    Vi er en gruppe frivillige, som tilbyder gratis støtte og rådgivning til mor og far. Vi er uddannede socialrådgivere, psykologer, sundhedsplejerske med familieterapi og advokat.
    Vores mål er at gavne børns opvækst og vilkår bedst muligt, og vi giver dig støtte og vejledning om

    • graviditet
    • abort
    • parforhold
    • skilsmisse og samvær
    • uddannelse
    • økonomi

    Mød os torsdage mellem kl. 16.30 og 17.30 på Hestetorvet 8, 2. sal - eller du kan aftale tid på tlf. 41 31 40 00. Mandage og torsdage kl. 12.00 til 17.30.

     

  • Mødrehjælp i hjemmet

    Har du brug for en ekstra hånd?


    Mødrehjælpens lokalforening i Roskilde og Sundhedsplejen i Roskilde tilbyder i samarbejde ”Mødrehjælp i hjemmet” til familier med børn op til 12 år.

    Du får i en kortere periode tilknyttet en mentor 2-4 timer om ugen, som for eksempel kan hjælpe familien ved at:

    • Aflaste hele familien i en presset periode
    • Organisere oprydning og rengøring, smøre madpakker, aflevere børn i institution, forberede middagsmad og foretage småindkøb, hjælpe med madplan og vasketøj.
    • Aktivere børn: lege med/læse for og gå tur med børnene.
    • Inddrage børn i fællesaktiviteter: bibliotek, legestuer og legepladser, spisning i mødrehjælpen, aktiviteter for småbørnsfamilier.
    • Yde lektiehjælp til børn og voksne.

    Læs mere i her. Du kan printe og udfylde ansøgningsskemaet her og sende det til roskilde.lf@moedrehjaelpen.dk eller aflevere det i butikken Algade 40-42 (indgang gennem porten).

  • Påskehygge

    Kom til påskehygge i Mødrehjælpens butik

    Dato for 2018 følger.