Mødrehjælpen Kerteminde lokalforening

Mødrehjælpens lokalforening i Kerteminde arrangerer aktiviteter og fællesskaber for gravide, forældre og børnefamilier. Lokalforeningen drives af frivillige, der arbejder for at skabe netværk og gode oplevelser for familier i lokalområdet.

Aktiviteter

  • Den Rullende Kagemand - fødselsdagshjælp

    Vil du gerne give dit barn en festlig fødselsdag med kammeraterne, men har svært ved at få enderne til at mødes? Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand giver dig mulighed for at søge om et bidrag til fødselsdagen. Den Rullende Kagemand indeholder mad, drikke, pynt og en fødselsdagsgave.

    Hvem kan ansøge om Den Rullende Kagemand?

    Den Rullende Kagemand er for børn i alderen 3-15 år. Det er samtidig et krav, at du er bosiddende i Kerteminde Kommune og at din økonomi er trængt, eller at du ikke har overskud til at holde fødselsdagen på grund af for eksempel sygdom.

    Sådan ansøger du

    Du finder ansøgningsskemaet online her.

    Ansøgningsfrist

    Vi skal have din ansøgning tidligst 6 uger og senest 3 uger før, fødselsdagen skal afholdes.

  • Babycafé

    I Babycaféen kan du møde andre småbørnsforældre. Her kan I dele erfaringer med hinanden og hygge jer sammen med jeres børn og Mødrehjælpens frivillige. Der er mange forskellige aktiviteter i caféen, der alle har fokus på dit barns udvikling og på tilknytningen mellem dig og dit barn. Det kan for eksempel være babymassage eller babysang- og musik.

    Tilmelding

    Alle småbørnsforældre med lyst til netværk og inspiration kan gratis deltage i babycaféen.

    Babycaféen er åben tirsdag i ulige uge kl. 09.30 – 12.30  i Søstjernen, Tværgade 40,5300 Kerteminde. Tilmelding via NemTilmeld.

    Du kan holde dig orienteret om arrangementer på vores Facebookside.

  • Gavekort til nybagte forældre

    Befinder du dig i en sårbar situation, og mangler du tøj til dit nyfødte barn, kan vi hjælpe med et gavekort.
    For gavekortet kan du handle i vores butik, og vælge babytøj fra størrelse 50 og op til størrelse 80.

    Derudover får du tilbudt et superlækkert og nyt patchworktæppe, doneret af gruppen ”Patchworktæpper til Mødrehjælpen”.

    Gavekortet udleveres til gravide eller nybagte forældre, der bor i Kerteminde Kommune, via sundhedsplejersken.

  • Oplevelser og udflugter

    I løbet af året inviterer vi børn og deres forældre fra Kerteminde til at deltage i forskellige aktiviteter og udflugter. Det kan være éndagsture til f.eks. forlystelsesparker eller en tur til skov eller strand.

    Vores fokus er at give børn og forældre positive oplevelser og familieminder samt at styrke fællesskabet i familien og med de øvrige familier på turen.

    Tilmelding

    Det er gratis at deltage, men tilmelding eller ansøgning er nødvendig.

    Du kan se aktuelle aktiviteter på NemTilmeld. De fleste udflugter slås også op på lokalforeningens Facebookside.

  • Julehjælp

    Nu kan du søge om Mødrehjælpens julekasse.

    Familier med børn i alderen 0-18 år kan søge julehjælp.
    Julehjælpen er madvarer og lækkerier til julen.
    Varerne pakkes i samarbejde med Super Brugsen og bringes ud af frivillige i dagene op til jul.

    Man skal være bosiddende i Kerteminde Kommune.

    Hvis du også søger julehjælp fra Fonden Mødrehjælpen eller fra andre organisationer, forventer Mødrehjælpen Kerteminde Lokalforening, at du oplyser dette i ansøgningen.

    Ansøgningen, som du udfylder på tro og love, bliver behandlet fortroligt og destrueret efter brug.

    Ansøgningsfristen er søndag den 29. november 2026 kl. 9.00.

    Du får svar på ansøgningen senest fredag den 5. december 2026.

    Du finder ansøgningen ved at følge dette link:
    https://moedrehjaelpen-kerteminde.nemtilmeld.dk/admin/events/edit/493949/

  • Ønsketræ

    I Mødrehjælpen ønsker vi, at alle børn skal opleve julens glæder.
    Derfor står der op til jul et Ønsketræ i vores butik på Hans Schacksvej 6.
    Her kan dit barns ønske komme til at hænge.
    Kom ind i Mødrehjælpens butik og udfyld et ansøgningsskema.
    De ønsker, der kommer i betragtning, skrives på et hjerte og hænges på træet.
    Vi sørger for, at det foregår anonymt

    Vil du opfylde et ønske?

    1.  Alle, som har lyst til at glæde et barn, kan tage et hjerte.
    2.  På liste ved kassen noteres navn på giver (kun til internt brug) ud fra hjertets nummer.
    3. Når giver kommer tilbage med gaven, krydses af på listen, og pakken forsynes med en lille label med hjertets nummer.
    4. Pakken lægges på markeret område i kontoret.

Gør en forskel sammen med os

Alle i Mødrehjælpens lokalforeninger er frivillige, og vi har altid plads til nye i vores fællesskab. Hvis du eller en du kender, er interesseret i at blive frivillig i Mødrehjælpen, står vi klar til at høre fra dig. Læs mere om de forskellige måder at være frivillig på og kontakt os via formularen.

Generalforsamling

Materiale fra seneste generalforsamling:

 

Støt

Besøg vores butik