Din computer og din mobiltelefon gemmer spor efter de sider, du besøger på internettet, hvis du accepterer cookies.
Bruger du en fælles computer derhjemme eller tjekker nogen i hjemmet din mobiltelefon, vil de derfor kunne se, at du for eksempel har besøgt skjultgravid.dk eller Holdepunkts rådgivning. Derfor er det vigtigt, at du sletter din historik.
Her er, hvad du kan gøre for at undgå det:
Brug en privat browser
En browser er det program, som du bruger til at gå på internettet fra. Programmet kan for eksempel hedde Internet Explorer, Safari, Firefox eller Chrome. Hvis du åbner et privat – nogle steder også kaldet inkognito – vindue undgår du, at der gemmes spor efter dit næste besøg. Find links til, hvordan du gør det i de forskellige browsere:
Slet din historik
Du kan selv vælge, om du vil slette alle eller kun nogle af dine spor. Klik på den internetbrowser, du benytter, og følg vejledningen:
Husk også at fjerne dine cookies – i nogle internetbrowsere fjernes de automatisk, når du sletter historikken, og i andre skal du vælge specifikt, at du også vil slette cookies
Væk fra siden
På skjultgravid.dk er der på de fleste skærme en ‘Luk siden’-knap øverst på alle sider. Klikker du på den, vil du automatisk blive sendt væk fra den side, du er på. I stedet åbnes google.com og dr.dk. Vær opmærksom på, at hvis du har besøgt foregående sider på skjultgravid.dk, så vil de fortsat fremgå af historikken i din browser. Du bør derfor lukke de to åbne vinduer og slette historikken.