Røde Kors sundhedsklinikkerne tilbyder gratis og anonym lægekonsultation og nødvendig medicin til udlændinge uden gult sundhedskort. Det kan være personer uden lovligt ophold i Danmark eller personer med processuelt ophold, for eksempel personer, der er i gang med familiesammenføring og bor under privat indkvartering.
Klinikkerne tilbyder undersøgelser under graviditeten og vil udarbejde en vandrejournal for dig, hvis du ønsker at fuldføre graviditeten. Derudover vil klinikken hjælpe med vaccinationer og undersøgelser af barnet efter fødslen. Klinikken kan også hjælpe med at få udført en medicinsk abort indtil udgangen af 8. graviditetsuge.
Røde Kors har sundhedsklinikker i København, Odense, Aarhus og Aalborg.
Du kan få adresse til klinikkerne ved at kontakte dem på mailadressen sundhedsklinikken@rodekors.dk eller ved at ringe til 31 71 61 64.