eller gå til Alle emner

Søg julehjælp

Her i Mødrehjælpen uddeler igen i år julehjælp til børnefamilier, der har brug for en hjælpende hånd i julen. På denne side kan du få overblik over, hvordan du søger, hvornår der er ansøgningsfrist, og hvad kriterierne for at kunne blive godkendt er.

Ofte stillede spørgsmål om Mødrehjælpens Juleindsamling 2017

  • Hvornår får jeg svar?

    Alle får svar senest torsdag den 21. december. Vi gør alt, hvad vi kan, for at alle får svar før. Men for at så mange af de indsamlede penge som muligt kan gå til julehjælp fremfor administration, er vores julesekretariat et meget lille team. Derfor kan du desværre heller ikke ringe og få svar på, om du er godkendt. Du er nødt til at vente på mailen fra os. Og vi har desværre heller ikke mulighed for at begrunde afslag.
  • Hvem kan søge om julehjælp?

    Alle kan søge om julehjælp i Mødrehjælpen, men vores socialrådgivere gennemgår alle ansøgninger, og det er kun dem med størst behov, som lever op til kriterierne, der kan blive godkendt til at få julehjælp i Mødrehjælpen. Kriterierne er: Du skal være forælder med hjemmeboende børn under 18 år eller fast samværsaftale. Du skal have et lavt månedligt rådighedsbeløb, der blandt andet afhænger af, hvor mange børn du har.

    Vores socialrådgivere gennemgår budgettet i din ansøgning og vurderer på den baggrund, om dit rådighedsbeløb er så lavt, at du kan modtage julehjælp. Du skal begrunde, hvorfor du har et særligt behov for julehjælp. Det kan være pga. sociale, psykiske eller helbredsmæssige problemer - f.eks. en depression, skilsmisse eller dødsfald i familien, der har påvirket privatøkonomien og gør det svært at overskue hverdagen. Du skal svare på, hvordan du har haft det de seneste to uger.

    Vi kan kun imødekomme ansøgninger om julehjælp, hvis det rigtige ansøgningsskema er anvendt, og tilstrækkelig dokumentation foreligger.

  • Kan jeg få hjælp til ansøgningen?

    Ja, du kan få hjælp til ansøgningen ved at ringe til vores julehjælpssekretariat, som åbner den 24. oktober. Telefonnummer og åbningstider vil fremgå her på siden fra den 24. oktober kl 12.00

  • Kan jeg søge på andre måder end via det digitale ansøgningsskema?

    Nej. Du kan kun komme i betragtning til vores julehjælp, hvis du ansøger via vores digitale ansøgningsskema her på siden, sammen med den nødvendige dokumentation. Vi modtager IKKE ansøgninger pr. post eller ved personligt fremmøde.

  • Kan jeg møde op og få personlig hjælp til ansøgningen?

    Nej, det er desværre ikke muligt at møde op og få personlig hjælp til sin ansøgning i julehjælpssekretariatet.

  • Hvordan ved jeg, at I har modtaget min ansøgning?

    Julehjælpssekretariatet sender en kvitteringsmail, når de har registreret din ansøgning i systemet. Det kan tage op til 3 uger før kvitteringsmailen kommer, hvis du søger i starten af oktober. Hvis du søger efter den 1. november, vil du modtage kvitteringsmail inden for en uge, efter du har sendt ansøgningen.

  • Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

    Vi gør alt, hvad vi kan, for at alle får svar så hurtigt som muligt. Men hvornår vi kan give svar kommer både an på, hvor mange ansøgninger vi får, og om vi får samlet penge nok ind til at give alle berettigede ansøgere. For vi kan ikke udbetale julehjælp, før vi har samlet pengene ind.

  • Er jeg bedre stillet, hvis jeg søger tidligt?

    Nej – der er ikke noget med først til mølle. Vores julehjælpssekretariat gennemgår alle ansøgninger grundigt netop for at sikre, at dem med størst behov får julehjælp.

  • Er jeg dårligt stillet, hvis jeg søger sent?

    Nej, du er ikke dårligt stillet ved at søge sent, så længe du holder dig indenfor deadline.