Fra Garn til Barn

Fra Garn til Barn består af flere tusinde frivillige strikkere, der skaber produkter af høj kvalitet, som bliver solgt i Mødrehjælpens butikker.

Fra Garn til Barn er en aktivitet, hvor frivillige bruger deres evner inden for strik og hækling til at lave børnetøjsprodukter i høj kvalitet, som herefter sælges i Mødrehjælpens butikker. Mange forældre vil gerne klæde børnene på i håndlavet kvalitetsstrik, og vi oplever samtidig, at mange strikke- og hækleaktive gerne vil støtte via donation af strikkede og hæklede kreationer. Med donationen skaber man både stor glæde for familien, der køber kreationen og for familien, som kan blive hjulpet i Mødrehjælpens aktiviteter og rådgivning takket være salget.