Frivilligtal – indberetning af lokale tal

Frivilligtal er en vigtig del af Mødrehjælpens samlede viden om de familier, vi støtter og hjælper igennem året.

Hvorfor indsamler vi tal?

Mødrehjælpen indsamler hvert år viden om antallet af børnefamilier, vi har hjulpet i det forgangne år samt hvor mange frivillige, der har engageret sig i Mødrehjælpens sag. Det gør vi for at kunne fortælle omverdenen, hvor mange børnefamilier, der har brug for den støtte og hjælp, som Mødrehjælpen tilbyder i hele landet og for at vise det store engagement, som frivillige hvert år lægger i arbejdet for Mødrehjælpens sag.

Den viden, som tallene giver, bruges fx

  • Mødrehjælpens årsrapport og årsmagasin
  • når vi fundraiser midler (telemarketing og kampagner)
  • når vi ansøger om finansiering til projekter og partnerskaber
  • når vi holder oplæg om Mødrehjælpens arbejde
  • når vi løbende udtaler os politisk om Mødrehjælpens arbejde med at støtte og vejlede gravide og børnefamilier i Danmark

Derudover bruges tallene i forbindelse med revision og når vi tegner forsikringer fx på det frivillige område.