Guide: Lokale samarbejder

Bliv klogere på, hvornår det giver mening at opstarte lokale samarbejder, og hvordan I kommer i gang

Som lokalforening giver det god mening at kende til, hvem der er omkring familierne i jeres lokalområde. Det handler om at møde familier i lokalområdet, som har brug for fællesskab og støtte. Lokale samarbejder kan være med til at skabe stærkere fællesskaber for familierne, fordi de giver bedre sammenhæng og flere muligheder.

  1. Få overblik over lokalområdet

    Start med at undersøge, hvilke tilbud og aktører der allerede findes. Søg bredt og vær nysgerrige. Målet er ikke at kende alt,  men at få et billede af, hvad der allerede er, og hvor I giver mest mening.

    Det kan være:

    • andre foreninger, der arbejder med familier, børn og unge
    • kommunale tilbud som familiehuse og sundhedspleje
    • biblioteker, frivilligcentre og lokale netværk
    • boligforeninger, idrætsforeninger og kulturhuse
    • private aktører med relevant viden eller tilbud
  2. Tænk i samarbejde frem for at gøre det hele selv

    I behøver ikke stå alene med aktiviteter.

    Samarbejder kan være:

    • at låne lokaler
    • at invitere oplægsholdere ind
    • at lave aktiviteter sammen
    • at henvise familier videre til hinanden
    • At dele udgifterne eller det administrative arbejde
  3. Start i det små

    Samarbejder behøver ikke være store fra start. Det vigtigste er, at samarbejdet fungerer i praksis og kan udvikles over tid.

    Det kan begynde med:

    • en samtale
    • et besøg
    • en fælles aktivitet
  4. Skab overblik og del viden

    Lav en enkel liste over aktører i jeres lokalområde:

    • hvem er de
    • hvad tilbyder de
    • hvordan kan de bruges

    Det gør det lettere for frivillige at:

    • finde samarbejdspartnere
    • henvise familier
    • skabe sammenhæng i det, I tilbyder
  5. Brug hinanden og spørg om hjælp

    I behøver ikke finde vejen alene.

    Tal med andre lokalforeninger om deres erfaringer, og brug foreningskonsulenten, hvis I har brug for sparring til at finde de rigtige samarbejder.

Læs også

Kontakt vores frivilligorganisation

Find kontaktinformation til jeres foreningskonsulent her.

Kontakt vores frivilligorganisation