Indsamling af viden om familier i lokale aktiviteter

På denne side finder du hjælp til at indsamle viden om familiers tilfredshed med de oplevelses- og netværksaktiviteter, som lokalforeningen tilbyder. Se også det optagede webinar med præsentation af foreløbige resultater.

Hvorfor er der brug for viden om lokale familier?

Det skal give Mødrehjælpen mere og bedre viden om, hvem familierne er og hvordan vi bedst hjælper dem. Mere viden om familierne betyder:

  • at vi kan lave endnu bedre aktiviteter med afsæt i familiernes behov og ønsker
  • at vi har fakta, der kan bruges til at søge midler til aktiviteter/indsatser
  • at vi kan udtale os i pressen og dermed tale familiernes sag

Indsamling af viden om de familier, vi hjælper lokalt, giver Mødrehjælpen en stærkere samlet viden om alle de familier, som vi hjælper på tværs af Mødrehjælpen. Denne viden bruges i årsrapporter, fondsansøgninger mm.