Mange oplever, at hverdagen forandres markant, når der kommer et barn ind i billedet, og at omvæltningen er så stor, at det på forhånd kan være svært at forudse, hvad den indebærer.
At få barn er en grundlæggende livsforandring, og det kan skabe udfordringer for jeres kommunikation som par. Læs her, hvad I kan være opmærksomme på, og få redskaber til at bevare det gode parforhold, når to bliver til tre.
Mange oplever, at hverdagen forandres markant, når der kommer et barn ind i billedet, og at omvæltningen er så stor, at det på forhånd kan være svært at forudse, hvad den indebærer.
Ansvaret ved at få barn kan være en ligeså overvældende oplevelse som den glæde, der følger med at være blevet forælder. Hvor der før var plads til at pleje sig selv og parforholdet, til motion, til venner og måske til uddannelse eller karriere, får livet og parforholdet pludselig et helt andet omdrejningspunkt – nemlig barnet.
Et barn kræver forudsigelighed, struktur, gentagelser og planlægning. Samtidig kan det første barn give anledning til mange bekymringer, og I vil komme i situationer, hvor I skal nå til enighed om en hurtig, vigtig eller svær beslutning.
Læs mere om den første tid efter fødslen.
Når barnet kommer til verden er jeres parforhold og de fælles og individuelle ønsker og behov, som indtil nu har fyldt i hverdagen, ikke længere i centrum. Mange oplever på godt og ondt det at få børn som en direkte tilsidesættelse af sig selv og parforholdet.
Herunder er tre eksempler på, hvad man kan opleve som par, i tiden efter at barnet er kommet til verden.
Du vil sandsynligvis opleve, at barnet skaber en masse glæde, liv og lykke – mange beskriver, at livet pludselig får helt ny mening, efter de er blevet forældre – men de fleste oplever også, at den nye rolle som forælder byder på blandt andet manglende søvn, og det kan naturligt medføre, at jeres overskud til hinanden, til jer selv og til at pleje kærligheden og parforholdet bliver mindre.
Måske opdager I også nye sider af hinanden, som ikke tidligere fyldte i parforholdet. Forskelligheder i forhold til, hvordan I håndterer barnet og tackler gråd, søvnmangel og pres. I kan opleve, at I har sværere ved at træffe beslutninger, fordi beslutningerne nu pludselig synes at have en helt anden tyngde, når det er jeres eget barn, de drejer sig om.
Som nye forældre vil man gerne gøre det helt rigtige for sit barn, men det er naturligt, hvis I oplever en stor usikkerhed og måske ligefrem er bange for at gøre noget, der skader barnet. I kan også have forskellige oplevelser af, hvad barnet har brug for. Den ene af jer oplever måske, at barnet mistrives i en sammenhæng, hvor den andens oplevelse er, at det tager barnet ikke skade af.
Uenighederne kan skabe en anspændt stemning imellem jer. Mange par oplever også en konflikt i forbindelse med den symbiose, som mor og barnet ofte har i den første tid. Det kan gøre, at man som far kan føle sig tilsidesat eller udenfor. Far trækker sig måske, hvilket omvendt kan få mor til at føle sig alene om ansvaret.
”Hvorfor har ingen af mine forældre fortalt, hvor hårdt det er at få børn?”, spurgte en bruger i Mødrehjælpens Rådgivning under en samtale. Og spørgsmålet beskriver meget godt, at vi kan have en tendens til at glemme at tale om de allervigtigste ting, fordi de med tiden er blevet en almindelig og naturlig del af livet.
I har måske haft samtaler om og forventninger til, hvad der vil ske, når barnet kommer til verden. Måske genkender I at have eller have haft et fælles mål om, hvordan I blot vil fortsætte med at lave de ting, I er vant til, og tage barnet med til venner, til koncert eller ud at rejse. Men når først barnet er født, går det op for de fleste, at livet og parforholdet aldrig bliver helt som før, man fik barn.
Livet med barn er så meget anderledes end et liv uden børn, at det kan være en god idé at tale om og forsøge at indrette jer på forandringerne både under graviditeten og efter fødslen. Vigtigst af alt er måske at gøre sig klart, hvilke ønsker og forestillinger I hver især har, og om disse ønsker er realistiske og kan forenes med et liv med børn. Del eventuelt tanker eller spørgsmål med venner eller familie, der allerede har børn.
Gode råd
På engodstart.dk finder du svar på det, der er værd at vide i perioden fra graviditet til barnets tre års fødselsdag.
Besøg engodstart.dk herNår I oplever at være pressede på søvn og overskud, risikerer I at ende hurtigere i konflikt, og selv små irritationer kan vokse sig store.
Ofte er det ikke selve indholdet i jeres konflikt, der er det centrale, men i stedet det mønster, der ofte gentager sig fra den ene konflikt til den anden. Måske kan det hjælpe, at I hæver jer lidt op over jeres uenighed og sammen er nysgerrige på, hvorfor I tidligere og nu igen er endt i konflikt, og forsøger at tale om, hvordan I bedst får denne løst og måske kan forebygge, at I ender i en lignende uenighed igen.
Uanset hvad uenigheden handler om, kan det derfor være vigtigt at aftale en tid, hvor I uforstyrret kan sætte jer ned og snakke. Hav fokus på jeres fælles problem, i stedet for at ende i en diskussion om sandt eller falsk eller om placering af skyld, og sørg for, at I under samtalen:
Det kræver stor tålmodighed at lytte til hinanden og ikke mindst øvelse at lukke op og være ærlige om, hvad I føler, hvis I ikke er vant til at have den slags samtaler. I skal lære jer selv og jeres egne grænser at kende, og I skal ikke mindst finde modet til at blotte jer og være fuldstændig ærlige over for hinanden. Hvis det lykkes jer at nå en åben og ærlig dialog som par, hvor I accepterer hinandens forskelligheder og grænser, har I til gengæld skabt et solidt fundament for jeres parforhold og familieliv.
At lytte uden at afbryde er en vigtig forudsætning for at få løst en konflikt gennem samtale. En konkret metode til, hvordan du under en samtale skærper opmærksomheden på, hvad din partner siger, kan være, at I lader personen, som har taletid holde en genstand. Hvilken genstand, I vælger, er underordnet. Den skal blot markere, hvem der har taleret, og hvem der skal lytte. Når den ene af jer har talt færdigt, skifter genstanden hænder, og den anden får lov til at tale.
Hvis det er en svær samtale, som måske før er gået i hårdknude, kan I også følge disse seks råd til den gode samtale:
At få barn er en forandring, og som det er med forandringer eller kriser, så tager de kræfter. I vil sandsynligvis komme til at møde nye forandringer og kriser, som kræver, at I sammen må forsøge at justere og omprioritere jeres fælles familieliv. Det kan være, at I får endnu et barn, et nyt job, oplever arbejdsløshed eller sygdom. Store livsbegivenheder, som kræver, at I holder fokus på kommunikationen imellem jer, så den ikke går skæv.
Efter en periode med svigtende overskud og udfordringer, kan det desuden være vigtigt at skabe tid til bare at lave ingenting eller gå ud som par, når der er mulighed for det.
Venskab er en afgørende faktor i et parforhold og ofte vigtigere, end at der er gnist eller erotik. Mens gnisten kan komme og gå i løbet af et langt forhold, er venskabet vigtigt at pleje, for at parholdet og familien bliver et sted, hvor I føler, at I hører til, og hvor I har hinandens støtte.
Du kan selv gøre noget for at forebygge, at konflikterne fylder for meget i jeres parforhold og familie. Hvis din partner irriterer dig, så spørg dig selv, om du bidrager til din partners adfærd. Det kan også være en god vane at spørge dig selv, hvad du kan gøre for din partner, i stedet for at fokusere på, hvad din partner kan gøre for dig.
Mange gange skal der kun små ting til, at den anden føler sig værdsat.
Viden
Det er naturligt, at dine forhold til venner og familie ændrer sig, hvis du skal være forælder. Få gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du føler dig alene, mens du er gravid.
Viden
Er du lige blevet forælder, kan du opleve at være overvældet af følelser, hormoner og humørsvingninger. Læs mere om, hvilke følelser du kan opleve efter fødslen.
Kontakt os
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation.
Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Beløb:
Beløb: