En fælles indsats for parforholdet

Kontakt rådgivningen

Få rådgivning og støtte

Når man kæmper for sit forhold, og det bare ikke lykkes alligevel, kan løsningen være at kontakte en erfaren rådgiver, der kan se det hele lidt udefra.

Emma og Daniel går i parterapi. De går også til psykolog – hver for sig. Det har nemlig ikke rigtig fungeret derhjemme, siden Emma for et år siden vendte tilbage på arbejdet efter sin barselsorlov, fortæller hun grædende, da socialrådgiveren i Mødrehjælpens rådgivning besvarer hendes opkald.

Daniel har det lidt svært, både fysisk og psykisk, og Emma synes, at han ofte reagerer både uhensigtsmæssigt og uforudsigeligt. Han vil gerne lege med Luna på knap fire år, men hvis datteren bliver ked af det eller vred, lukker Daniel fuldstændig af. Det er svært for et lille barn at håndtere pludselige afvisninger, så Emma bruger en masse energi på at forhindre, at der opstår konflikter.

Hjælp til selvhjælp

Socialrådgiveren spørger ind til, hvordan Emma kan forestille sig, at de kommer videre. Hun påpeger, at Emmas reaktioner har indflydelse på, hvordan Daniel agerer, og omvendt. Og mens de taler, bliver Emma opmærksom på, at hun egentlig forventer, at Daniel via psykologsamtalerne får styr på sine problemer. Det er hans ansvar at skabe en forandring. Men måske kan hun vælge også at tage ansvar, så de kan gøre det til et fælles projekt?

Emma møder op i Mødrehjælpens rådgivning et par uger efter og fortæller, at det virker. Hun og Daniel taler med hinanden på en ny måde, og de er blevet meget bedre til at undgå, at tingene spidser til. De støtter sig til hinanden i stedet for at havne i konflikter, fordi de har et fælles mål.

Alle navne er opdigtede

Kontakt os

Vi sidder klar til at hjælpe

Andre artikler

  • Viden

    Behov for psykologhjælp?

    Har du brug for samtaler hos en psykolog, kan du her læse mere om psykologbehandling og muligheden for at søge tilskud til udgiften.

    • Regler og rettigheder
    Behov for psykologhjælp?
  • Viden

    Kommunikation i parforholdet, når I går fra par til forældre

    At få barn er en grundlæggende livsforandring, og det kan skabe udfordringer for jeres kommunikation som par. Læs her, hvad I kan være opmærksomme på, og få redskaber til at bevare det gode parforhold, når to bliver til tre.

    • Parforhold og forældreskab
    Kommunikation i parforholdet, når I går fra par til forældre
  • Viden

    Jeg føler mig ensom i mit parforhold

    Føler du dig ensom i dit parforhold, er du langt fra den eneste. Det kan være en svær følelse at gå rundt med, men den er naturlig og behøver ikke være et udtryk for, at I ikke passer sammen. Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis dit parforhold er et ensomt sted at være.

    • Ensomhed
    Jeg føler mig ensom i mit parforhold