Ja til lavere moms på mad. Men udsatte familier kan ikke vente til 2028

Mødrehjælpen og en stor del af Mødrehjælpens brugere bakker op om regeringens plan om at nedsætte momsen på fødevarer, men den må suppleres af tiltag, der hjælper her og nu.

Bragt i Avisen Danmark d. 16. november 2026.

Af Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen

Regeringens forslag om at halvere momsen på fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt har i den grad sat gang i debatten, og økonomer står nu i kø for at diskutere modeller, fordelingsnøgler og markedsmekanismer.

Men midt i regnestykkerne risikerer vi at glemme dem, det hele handler om.

De familier, der lige nu står ved kassen i supermarkedet med mobilen fremme for at regne på, hvad de kan komme i indkøbskurven og hvad, der må blive liggende på hylderne. Det er forældre, som springer måltider over, så børnene kan gå mætte i seng. Og det er børn, der kommer i skole uden en ordentlig madpakke.

I Mødrehjælpen møder vi hver dag familier, som fortsat er hårdt ramt af de seneste års store prisstigninger på fødevarer. For selvom dansk økonomi er i topform og mange lønmodtagere har genvundet deres købekraft med pæne lønstigninger de seneste år, så har en stor gruppe børnefamilier ikke mærket fremgangen, fordi forældrene er på en offentlig ydelse.

Stigende priser rammer socialt skævt

For de mest sårbare familier er det blevet markant dyrere at få hverdagen til at hænge sammen. På seks år er det blevet 30% dyrere at fylde de samme varer i indkøbskurven! Det betyder, at den fattigste femtedel af husholdningerne bruger 17% af den disponible indkomst på fødevarer, mens det for den rigeste femtedel kun udgør 8%.

Derfor bakker vi i Mødrehjælpen op om regeringens forslag om at reducere momsen. Det samme gør en stor del af de familier, vi hjælper og støtter. I en undersøgelse, vi har lavet i Mødrehjælpens familiepanel, der består af familier, som tidligere har brugt et af vores tilbud, svarer 89%, at det er vigtigt med en sænkelse af momsen på fødevarer.

Vi bakker ikke op, fordi det er en perfekt løsning, ikke fordi det er vores drømmescenarie. Var man fra politisk hold i stedet villig til at bruge de 17 mia. kr., som en reduktion af fødevaremomsen koster, på at afskaffe børnefattigdom, ville vi ikke kunne få armene ned. Det ville efter min vurdering være den stærkeste investering i både børn, familier og samfundet.

Men sådan er den politiske virkelighed ikke. Der findes ikke et flertal for den løsning. Det gør der til gengæld for momsreduktionen, der er et konkret forsøg på at lette presset for de familier, der mærker de høje fødevarepriser tydeligst, og derfor bakker vi op.

Der er dog en stor udfordring, som regeringen mangler at få løst: Momsen kan først nedsættes om flere år, men de mest sårbare familier har behov for hjælp her og nu.

Der er brug for handling nu

En mor til to, der er i ressourceforløb, og har fået feriehjælp hos Mødrehjælpen, fortæller fx: ”De høje priser på fødevarer gør, at jeg er nødt til at gå på kompromis med børnenes sundhed. Jeg ville ønske, at jeg kunne give dem mere varieret kost, og det er en stor psykisk belastning for mig.”

En anden mor til to på tabt arbejdsfortjeneste siger: ”Jeg siger nej til legeaftaler, fordi jeg simpelthen ikke har råd til en ekstra mund at mætte, og det gør mig så stresset og ked af det at ødelægge mit barns sociale liv, fordi min økonomi er i stykker”.

Deres historier er langt fra enkeltstående. I undersøgelsen i vores familiepanel fortæller forældre om, hvordan de høje priser på mad påvirker deres og børnenes sundhed og sociale liv. Fx har 72% måttet nedprioritere frugt og grønt, fordi de ikke havde råd og 79% har måttet undlade at invitere gæster af samme årsag. Og når vi spørger de forældre, som søger ferie- eller julehjælp hos os, fortæller omkring tre ud af fire, at de søger økonomisk støtte pga. de højere priser på fødevarer, varme og el, der virkelig udfordrer deres budget.

Derfor er der brug for politisk handling nu. Mødrehjælpen foreslår, at regeringen genindfører børnetilskuddet, der tidligere i en midlertidig periode blev givet til familier på offentlige ydelser. Erfaringen fra dengang viste, at tilskuddet forbedrede vilkårene og mindskede afsavn hos nogle af de mest udsatte børnefamilier.

Samtidig foreslår vi at der på landets folkeskoler indføres skolemadsordninger, så ingen børn skal lære på tom mave. Ordningen skal som minimum være gratis for børn fra familier med de laveste indkomster. Og på den længere bane bør der også indføres en fattigdomslov, som forpligter skiftende regeringer til at afskaffe børnefattigdom inden 2035.

Jeg håber, at regeringen nu vil løfte blikket fra diskussionerne med økonomerne om regnemodeller og i stedet fokusere på at finde løsninger, som kan lette presset for de mest sårbare familier her og nu.