Forebyggelse frem for brandslukning: Derfor skal vi investere i det tidlige forældreskab

Tidlig hjælp styrker børn, forældre og samfundsøkonomien

Hvis flere underretninger betød bedre hjælp til familier i sårbare situationer, ville det være gode nyheder. Men en ny undersøgelse blandt Mødrehjælpens Familiepanel viser, at over halvdelen af de forældre, der har modtaget en underretning, ikke oplevede at få den efterfølgende hjælp, de havde brug for.

Derudover gemmer statistikken om de mange underretninger også på en blind vinkel: Kun 19 % af underretningerne handler om de 0-5-årige, selvom aldersgruppen udgør en tredjedel af alle børn.

Det viser, at vi i Danmark stadig ikke er gode nok til at opdage børns mistrivsel i tide, og at vi kan gøre langt mere for at hjælpe forældre og børn i sårbare situationer.

Læs hele undersøgelsen her

Politiske anbefalinger

  • Indfør en national opsporingsmodel ved tegn på mistrivsel for de helt små børn
  • Tilknyt socialrådgivere i alle dagtilbud
  • Etablér fysiske familiehuse i alle kommuner med civilsamfundet og regioner som fast partner