Befinder du dig i en sårbar situation og mangler du tøj til dit barn i tiden lige efter fødslen, kan vi hjælpe med et gavekort.
Med gavekortet kan du købe det nødvendige basistøj til en nyfødt fx body’er, sparkedragter, bluser, bukser, sokker, sengetøj, og lidt legetøj. Tøjet er brugt, men i pæn, god stand og altid vasket og strøget. Derudover får du et superlækkert og nyt patchworktæppe, doneret af “Patchworktæpper til Mødrehjælpen”.
Gavekortene uddeles primært til enlige vordende mødre, og du kan med gavekortet købe et supplement til det nødvendige babyudstyr til barnets første måneder.
Kontakt sundhedsplejerskerne i Køge Kommune
Ønsker du at modtage et gavekort, skal du tale med din sundhedsplejerske. Modtager du et gavekort, er du velkommen i vores butik på Torvet 15A.