Vi giver med ”Den Rullende Kagemand” mulighed for at søge økonomisk og praktisk hjælp til dit barn, hvis du, af en eller anden grund, ikke har overskud til at give dit barn en god fødselsdagsfest sammen med vennerne fra fx børnehave eller skole. Den Rullende Kagemand er henvendt til børn i alderen 3-12 år.
Sådan ansøger du
For at kunne søge Den Rullende Kagemand skal du være bosiddende i Odense kommune.
Du ansøger ved at udfylde et ansøgningsskema, som kan hentes her:
Ansøgningsskema i word
Ansøgningsskema i pdf
Det udfyldte ansøgningsskema mailes til ode.drk@mhj-lokal.dk skriv “Ansøgning DRK” i emnefeltet. (Hvis du ikke har mulighed for at scanne skemaet ind, kan du tage et billede af skemaet og vedhæfte det i mailen.)
Af hensyn til udvælgelse og planlægning, er det meget vigtigt, at vi har din ansøgning senest 3 uger før fødselsdagen skal afholdes. Du får svar fra os en uge efter, at vi har modtaget ansøgningen.
Når vi har modtaget din ansøgning, bliver du kontaktet af en af vores frivillige, som vil aftale det praktiske med dig omkring fødselsdagen.
Bemærk, vi holder ferie i samme periode som skolerne holder sommerferie. Hvis dit barn har fødselsdag i denne periode, kan vi evt. hjælpe med at afholde en fødselsdag enten før eller efter.
OBS! Uddeling af Den Rullende Kagemand er afhængig af indkomne donationer, hvorfor førstegangsansøgere prioriteres, så hjælpen bliver fordelt på så mange børn som muligt.
Alle oplysninger behandles naturligvis fortroligt.