Projekter og partnerskaber

Mødrehjælpen arbejder løbende for at opdyrke stærke og meningsfulde projekter og partnerskaber. Herigennem griber vi bedre gravide og børnefamilier i Danmark med helhedsorienterede indsatser og sikrer, at de får den rette hjælp i tide.

Partnerskaber med regioner og kommuner

Mødrehjælpen indgår partnerskaber med kommuner og/eller regioner om forebyggende og helhedsorienterede indsatser for kommende forældre og småbørnsforældre.

I Mødrehjælpen tror vi på hjælp til selvhjælp. Vi skaber et trygt og myndighedsfrit rum, hvor både mødre og fædre bliver mødt i øjenhøjde, og får hjælp til at tage styringen i deres eget liv.

Sådan hjælper vi i partnerskaberne

Partnerskaberne støtter forældre i at give deres barn en god start på livet og dermed på længere sigt en god opvækst. Kommende forældre og småbørnsfamilier i en sårbar situation får én lokal indgang til at få hjælp og støtte til de komplekse udfordringer, som de kan stå overfor. Her kan de få rådgivning og støtte omkring graviditet, barnets udvikling, netværk, forældreskab, handlemuligheder, familieliv, sundhed, uddannelse og beskæftigelse samt hjælpemuligheder i det offentlige og civilsamfundet mm.

Når man bliver forælder, er det en stor omvæltning. Særligt, hvis man i forvejen er sårbar og måske har et spinkelt netværk kan det give bekymringer. Man har brug for at få tryghed i forældreskabet og måske brug for hjælp til at overskue sin situation og de bekymringer, der kan opstå i forbindelse med forældreskabet.

Et partnerskab sammensættes og tilpasses de lokale forhold.

Læs om vores etablerede partnerskaber

Mødrehjælpen etablerer partnerskaber med kommuner og/eller regioner om forebyggende, helhedsorienterede indsatser målrettet kommende forældre og familier med små børn.

  • Familiens Hus i Esbjerg

    Det første form for partnerskab, Mødrehjælpen indgik, var Familiens Hus Esbjerg. Her etablerede Mødrehjælpen, kommune og region en samlet indsats i et fælles hus med det sigte at styrke unge forældre i forældrerollen og hjælpe dem videre i uddannelse eller beskæftigelse.

  • Familier på Vej

    Familier På Vej tilbyder rådgivnings- og gruppeforløb til gravide og småbørnsforældre, der befinder sig i en sårbar situation og/eller er i risiko for udsathed. Forløbene henvender sig til forældre bosiddende i Valby, Kgs. Enghave eller på Vesterbro i København.

    Forløbene planlægges og afholdes i et tæt tværsektorielt samarbejde mellem Mødrehjælpens socialrådgivere og frivillige samt kommunens sundhedsplejersker.

    Der er i indsatsen fokus på netværk, forældreskab og handlemuligheder, viden om barnets udvikling og trivsel samt kendskab til hjælpemuligheder i det offentlige og/eller civilsamfundet.

    Målgruppen er kommende forældre og forældre med børn i alderen 0-3 år bosiddende i Valby, på Vesterbro og Kongens Enghave (VVK), der befinder sig i en sårbar situation og/eller er i risiko for udsathed.

    Partnerskab mellem Mødrehjælpen og Københavns Kommune
    Familier På Vej er et partnerskab mellem Mødrehjælpen, Sundhedsplejen Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave samt Børn- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

    Det overordnede formål med partnerskabet er at tilbyde en forebyggende, helhedsorienteret og tværsektoriel indsats, der skal give børn en god start på livet ved at styrke forældres forudsætninger for at mestre eget liv og skabe gode vilkår for dem selv og deres børns opvækst og trivsel.

  • Region Syddanmark

    I partnerskab med Region Syddanmark tilbyder Mødrehjælpen Rådgivning, støtte og aktiviteter til gravide og børnefamilier, som er tilknyttet et fødested i Region Syddanmark og som oplever stor usikkerhed omkring forældreskabet.

    Baggrunden for partnerskabet mellem Region Syddanmark og Mødrehjælpen
    Baggrunden for partnerskabet mellem Region Syddanmark og Mødrehjælpen er at forebygge ulighed i sundhed ved at tilbyde gravide og familier, der står en særlig sårbar situation, helhedsorienteret socialfaglig rådgivning og støtte som supplement til den eksisterende svangreomsorg. Formålet er at sikre en god start på livet for børnene og fremme et tværfagligt samarbejde, der løfter kvaliteten i den samlede indsats, så børn og forældre får en god start på familielivet.

    Partnerskabet består af socialfaglig rådgivning til gravide, kommende og nybagte forældre, familieaktiviteter i Mødrehjælpens lokalforeninger samt socialfaglig sparring til sundhedspersonale. Indsatserne fokuserer på at styrke familiens handlemuligheder, tryghed og relationer samt at brobygge mellem Regionens og Mødrehjælpens hjælp og støtte til familierne samt til andre relevante tilbud.

    Mødrehjælpens rådgivning
    Man kan benytte sig af Mødrehjælpens rådgivning, hvis man er gravid, kommende eller nybagt forælder. Det kan fx være at man:

    • Har brug for rådgivning om dine rettigheder og handlemuligheder fx tilskud, barsel, samvær
    • Føler sig alene og mangler netværk
    • Mangler overskud til at klare hverdagen og er bekymret for sit barns trivsel
    • Har brug for hjælp til at overskue familiens økonomi
    • Skal være enlig forsøger
    • Lever i, eller er i tvivl om man lever, i et voldeligt forhold – psykisk eller fysisk
    • Oplever problemer i parforholdet eller udfordringer i samarbejdet om barnet efter en skilsmisse

    Mødrehjælpen yder rådgivning til alle forældre. Det er muligt at modtage både individuel rådgivning og rådgivning som par.

    Et netværk med andre forældre
    Enkelte steder i regionen har gravide mulighed for at indgå i et gruppeforløb, som tilbydes i tæt samarbejde med regionens jordemødre. Formålet er overordnet at fremme social lighed i sundhed ved at styrke gravides forudsætninger for at give deres barn en god start på livet og dermed på længere sigt en god opvækst.

    Der er tale om gruppeforløb, som tilrettelagt med temaer indenfor fokusområderne:

    • Netværk: Fællesskab og erfaringsudveksling
    • Graviditet, fødsel og barsel
    • Forældreskab og handlemuligheder
    • Navigation i offentlige systemer og hjælpemuligheder
    • Lokale aktivitets- og hjælpemuligheder fx i civilsamfundet

    Forældrene har under og efter gruppeforløbet mulighed for individuelle samtaler med Mødrehjælpens socialrådgiver.

    Mødrehjælpens lokale tilbud
    En række aktiviteter tilbydes af Mødrehjælpens lokalforeninger. Aktiviteterne kan være alt fra oplevelsesaktiviteter fx udflugter og sommerlejr, hjælpeaktiviteter som fødselsdagshjælpen Den Rullende Kagemand eller netværksskabende aktiviteter som fx Babycafé.

    De enkelte lokalforeningers aktiviteter afhænger af ressourcerne og de frivillige, og aktiviteterne kan derfor variere fra lokalforening til lokalforening.

    Du kan få et overblik over de 11 lokalforeninger i Region Syddanmark, og hvilke aktiviteter de enkelte foreninger tilbyder, her.

  • Region Hovedstaden

    I partnerskab med Region Hovedstaden tilbyder Mødrehjælpen rådgivning, støtte og aktiviteter til gravide og børnefamilier, som er tilknyttet et fødested i Region Hovedstaden. Tilbuddet henvender sig til gravide med fysiske, eller psykiske udfordringer samt sociale vanskeligheder og indeholder både åben rådgivning, sparring til sundhedspersonale og adgang til lokale aktivitets- og netværkstiltag, såsom Familiecafé.

    Baggrunden for partnerskabet mellem Region Hovedstaden og Mødrehjælpen
    Baggrunden for partnerskabet mellem Region Hovedstaden og Mødrehjælpen er at forebygge ulighed i sundhed ved at tilbyde gravide og familier, der står en sårbar situation, helhedsorienteret socialfaglig rådgivning og støtte som supplement til den eksisterende svangreomsorg. Formålet er at sikre en god start på livet for børnene og fremme et tværfagligt samarbejde, der løfter kvaliteten i den samlede indsats, så børn og forældre får en god start på familielivet.

    Partnerskabet består af socialfaglig rådgivning til gravide, kommende og nybagte forældre, familieaktiviteter i Mødrehjælpens lokalforeninger samt socialfaglig sparring til sundhedspersonale. Indsatserne fokuserer på at styrke familiens handlemuligheder, tryghed og relationer samt at brobygge mellem Regionens og Mødrehjælpens hjælp og støtte til familierne samt til andre relevante tilbud.

    Mødrehjælpens rådgivning
    Man kan benytte sig af Mødrehjælpens rådgivning, hvis man er gravid, kommende eller nybagt forælder. Det kan fx være at man:

    • Har brug for rådgivning om dine rettigheder og handlemuligheder fx tilskud, barsel, samvær
    • Føler sig alene og mangler netværk
    • Mangler overskud til at klare hverdagen og er bekymret for sit barns trivsel
    • Har brug for hjælp til at overskue familiens økonomi
    • Skal være enlig forsøger
    • Lever i, eller er i tvivl om man lever, i et voldeligt forhold – psykisk eller fysisk
    • Oplever problemer i parforholdet eller udfordringer i samarbejdet om barnet efter en skilsmisse

    Mødrehjælpen yder rådgivning til alle forældre. Det er muligt at modtage både individuel rådgivning og rådgivning som par.

    Mødrehjælpens lokale tilbud
    Mødrehjælpens lokalforeninger i Region Hovedstaden tilbyder forskellige typer af familieaktiviteter. Det kan være Hjælpe-, Oplevelses- eller Netværksskabende aktiviteter som fx oplevelser i forbindelse med ferie og højtider samt samvær, hygge og inspiration til familielivet i Babycaféen eller en Babystartpakke til at komme godt fra start.

    Nogle aktiviteter henvender sig til gravide og småbørnsfamilier og andre til familier med større børn. Mødrehjælpen har 11 lokalforeninger i Region Hovedstaden. Find den nærmeste lokalforening og se hvilke aktiviteter lokalforeningen tilbyder.

  • Randers Kommune

    Huset i Randers gør et partnerskab mellem Randers Kommune og Mødrehjælpen det muligt for gravide og forældre at få støtte og hjælp samt at mødes og skabe et netværk gennem aktiviteter.

    Partnerskabet støtter gravide og forældre i at opleve tryghed i forældreskabet, danne netværk, fastholde eller komme i uddannelse/beskæftigelse, samt at de kan udnytte de handlemuligheder, de har under den store omvæltning, det er at blive forældre.

  • Hvilke fordele er der ved at etablere et partnerskab med Mødrehjælpen?

    Ved at indgå et partnerskab med Mødrehjælpen får I en samarbejdspartner, der er anerkendt for sin evidensbaserede tilgang til de indsatser, vi tilbyder. Vi ved, at det, vi laver, virker.

    I forhold til vores tidlige indsatser viser resultaterne blandt andet, at det har en positiv effekt at samle indsatsen for familierne og lave en forebyggende, helhedsorienteret indsats, der foregår i trygge rammer ved at være adskilt fra myndighedsafgørelser.

    Læs mere om vores resultater.

    Kort fortalt ser vi tre fordele for kommende forældre og småbørnsfamilier ved at etablere tværsektorielle partnerskaber:

    • Vi kan skabe en helhedsorienteret og mere effektiv indsats for målgruppen ved at samle vores kompetencer
    • Vi kan hjælpe flere familier både bedre og billigere
    • Vi kan sikre en øget lokal tilstedeværelse for målgruppen og sammen skabe større synlighed omkring brugernes levevilkår

Hvilke fordele er der ved at indgå et partnerskab med Mødrehjælpen?

Ved at indgå et partnerskab med Mødrehjælpen får I en samarbejdspartner, der er anerkendt for sin evidensbaserede tilgang til de indsatser, vi tilbyder. Vi ved, at det, vi laver, virker.

I forhold til vores tidlige indsatser viser resultaterne blandt andet, at det har en positiv effekt at samle indsatsen for familierne og lave en forebyggende, helhedsorienteret indsats, der foregår i trygge rammer ved at være adskilt fra myndighedsafgørelser.

Kort fortalt ser vi tre fordele for kommende forældre og småbørnsfamilier ved at etablere tværsektorielle partnerskaber:

  • Vi kan skabe en helhedsorienteret og mere effektiv indsats for målgruppen ved at samle vores kompetencer
  • Vi kan hjælpe flere familier både bedre og billigere
  • Vi kan sikre en øget lokal tilstedeværelse for målgruppen og sammen skabe større synlighed omkring brugernes levevilkår

Hvordan defineres et partnerskab?

I et partnerskab bidrager alle hver især med sine spidskompetencer, men alle parter skal bringe såvel viden og ansatte som økonomi ind i partnerskabet. Partnerskabet er løbende til forhandling, og der er mulighed for at redefinere og udvikle indsatsen.

Hvem er målgruppen?

Det er Mødrehjælpens mål at skabe trivsel i børnefamilier. Målgruppen er i udgangspunktet kommende forældre og småbørnsforældre med børn op til 6 år, som har behov for støtte til, hvordan familielivet gribes an samt brug for afklaring og hjælp til at overskue sin situation for at kunne tage styringen i eget liv og sikre barnet en god opvækst og trivsel.

Andre måder Mødrehjælpen indgår partnerskaber

Mødrehjælpen indgår også faglige partnerskaber med andre organisationer, som vi har gjort det med Lev Uden Vold – en national enhed, som Mødrehjælpen har været med til at stifte i samarbejde med Dialog Mod Vold, Fundamentet, LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) og Danner.

Vores principper for partnerskaber. Indsatsen skal være:

  • helhedsorienteret

  • ikke-stigmatiserende

  • adskilt fra kommunale myndighedsafgørelser

  • inddrage civilsamfundet

  • dokumenteret og resultatbaseret

  • forankret lokalt – tættest muligt på brugeren

  • organiseret med ligeværdig ledelse

Kontakt os endelig, hvis du er interesseret i et partnerskab med Mødrehjælpen eller blot vil vide mere.

Rådgivningschef Pernille Kristoffersen
Telefon: 33 45 86 72 / 61 71 81 84
E-mail: pki@moedrehjaelpen.dk

Igangværende projekter

De aktuelle projekter, hvor Mødrehjælpen i samarbejde med fonde, kommuner og regioner udvikler og afprøver målrettede løsninger til kommende forældre og småbørnsfamilier.

  • Bisiddertilbud

    TrygFonden muliggør Mødrehjælpens udvikling af et frivilligt, nationalt bisidderkorps, der skal støtte sårbare forældre under svære møder og  samtaler med offentlige myndigheder. For forældre i krise kan det blive en ekstra byrde at navigere i det offentlige system og holde styr på mødeformer og informationer.

    Forældre kan fra juni 2024 blive visiteret til en bisidder gennem Mødrehjælpens telefonrådgivning. Mødrehjælpens frivillige bisiddere kan fungere som ekstra øjne og ører og støtte forældrene før og under møder med offentlige myndigheder som Familieretshuset.

    Bisiddere i Mødrehjælpen deltager i undervisningsforløb og modtager løbende faglig sparring af en socialrådgiver ansat i Mødrehjælpen. Projektet løber i første omgang til og med 2026.

    Hvis du vil vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte:

    Ditte Marie Bruun
    Leder i Familieliv
    dmb@moedrehjaelpen.dk

  • 1000 Dage

    Med støtte fra Egmont Fonden gennemfører Mødrehjælpen i 2024-2026 projektet 1000 Dage, der skal øge børns livsduelighed og læringslighed ved at give dem en tryg og udviklende start på livet.

    Dette gør vi gennem:

    • Et digitalt univers på engodstart.dk, som målrettes alle gravide og småbørnsfamilier med råd og vejledning om graviditet og barnets første tre år
    • Henvisning af gravide og småbørnsfamilier, der oplever en særlig sårbarhed, til Mødrehjælpens professionelle rådgivning
    • Tilbud om netværksskabende aktiviteter i Mødrehjælpens lokalforeninger

    Projektet er en forlængelse af et stort partnerskab mellem Mødrehjælpen og Egmont Fonden.

    Hvis du vil vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte:

    Ditte Marie Bruun
    Leder i Familieliv
    dmb@moedrehjaelpen.dk

  • Samarbejdsprojekt med Region Midtjylland og Århus Kommune

    På baggrund af et udbud fra Sundhedsstyrelsen, indgår Familieambulatoriet Aarhus Universitetshospital, Sundhedsplejen og Børnecentret i Børn, Familier og Fællesskaber Aarhus Kommune og Mødrehjælpen et tværsektorielt samarbejde om en tidlig opsporing af vold og æresrelaterede konflikter hos gravide og kommende forældre i Region Midtjylland samt sikring af den rette hjælp til de opsporede. Opsporingen sker blandt alle gravide og kommende forældre i Kvindesygdomme og Fødsler AUH samt nybagte forældre i Sundhedsplejen. Gennem et tæt tværfagligt samarbejde sikres det, at de opsporede gravide, kommende og nye forældre, der oplever fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk, digital, materiel vold i nære relationer og/eller æresrelaterede konflikter, gribes i en helhedsorienteret rådgivnings- og behandlingsindsats, der tager hensyn til deres individuelle behov og situation. Projektet har som overordnet mål at skabe bedre trivsel og sundhed hos de opsporede familier og styrke familiernes ressourcer og kompetencer, så volden stoppes.

    Hvis du vil vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte:

    Anna Storgaard
    Leder i Familieliv
    ast@moedrehjaelpen.dk

Nyhedsbrev

Få historier fra virkeligheden