[familieretlig udredning] er:
Når du eller barnets anden forælder starter en sag om [forældremyndighed], barnets bopæl eller samvær, vil I typisk blive indkaldt til et møde i [Familieretshuset]. Der er flere måder at behandle jeres sag på, alt efter hvor kompliceret den er. Derfor starter Familieretshuset med at screene jeres ansøgning. Herefter vurderer man, om der er behov for et møde i form af en familiemægling eller en familieretlig udredning.
En familieretlig udredning gennemføres af et tværfagligt team, der består af en jurist og en børnesagkyndig (i nogle tilfælde er kun én af dem til stede på mødet).
Formålet med udredningen er at:
- Lave en dybdegående tværfaglig udredning af sagen
- Belyse sagen fra jeres barns synsvinkel og om nødvendigt at få lavet en børnesagkyndig undersøgelse af en psykolog
- Give jeres barn støtte og rådgivning mens sagen bliver udredt i Familieretshuset
- Støtte jer I at være de bedst mulige forældre for jeres barn, selvom I ikke længere er sammen
Inden I kommer til mødet, sender Familieretshuset en handleplan til jer, som beskriver, hvad I kan forvente jer af det familieretlige udredningsforløb. Familieretshuset vil også have kontaktet jeres kommune for at oplyse om, at sagen er under behandling, og for at undersøge, om der skal påbegyndes et samarbejde mellem Familieretshuset og kommunen.
Når udredningen er gennemført, vil Familieretshuset lave en sagsfremstilling, der sammen med sagens øvrige dokumenter sendes videre til familieretten, der træffer afgørelse om forældremyndighed, bopæl og/eller samvær i jeres sag.
børnesagkyndig undersøgelse
I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og/eller samvær kan Familieretshuset eller Familieretten beslutte at sætte en børnesagkyndig undersøgelse i gang. Formålet er at hjælpe jer med at finde den løsning, der er bedst for jeres barn.
Hvis I ikke selv kan blive enige, bruger Familieretshuset eller Familieretten den børnesagkyndige undersøgelse, når der skal træffes en afgørelse i sagen.
I komplekse sager med alvorlige bekymringer for barnets trivsel, og hvor I som familie er påvirket af faktorer som for eksempel vold, alkoholmisbrug, psykisk sygdom eller sociale problemstillinger, vil udgangspunktet være, at der laves en børnesagkyndig undersøgelse
En børnesagkyndig undersøgelse bør som udgangspunkt indeholde:
- Samtaler med hver af forældrene
- En samtale med barnet alene
- Observationer af samspillet mellem hver af forældrene og barnet.
- Yderligere information om barnet og/eller forældrene fra offentlige myndigheder og lignende
Undersøgelsen vil blive gennemgået med forældrene, når den er færdig.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører.
familieretlig udredning
Når du eller barnets anden forælder starter en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, vil I typisk blive indkaldt til et møde i Familieretshuset.
Der er flere måder at behandle jeres sag på, alt efter hvor kompliceret den er. Derfor starter Familieretshuset med at screene jeres ansøgning. Herefter vurderer man, om der er behov for et møde i form af en familiemægling eller en familieretlig udredning.
En familieretlig udredning gennemføres af et tværfagligt team, der består af en jurist og en børnesagkyndig (i nogle tilfælde er kun én af dem til stede på mødet).
Formålet med udredningen er at:
- Lave en dybdegående tværfaglig udredning af sagen
- Belyse sagen fra jeres barns synsvinkel og om nødvendigt at få lavet en børnesagkyndig undersøgelse af en psykolog
- Give jeres barn støtte og rådgivning mens sagen bliver udredt i Familieretshuset
- Støtte jer I at være de bedst mulige forældre for jeres barn, selvom I ikke længere er sammen
Inden I kommer til mødet, sender Familieretshuset en handleplan til jer, som beskriver, hvad I kan forvente jer af det familieretlige udredningsforløb.
Familieretshuset vil også have kontaktet jeres kommune for at oplyse om, at sagen er under behandling, og for at undersøge, om der skal påbegyndes et samarbejde mellem Familieretshuset og kommunen.
Når udredningen er gennemført, vil Familieretshuset lave en sagsfremstilling, der sammen med sagens øvrige dokumenter sendes videre til familieretten, der træffer afgørelse om forældremyndighed, bopæl og/eller samvær i jeres sag.
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed.
Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører.
familiemægling
Når du eller barnets anden forælder starter en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, vil I i de fleste tilfælde blive indkaldt til et møde i Familieretshuset.
Da der er flere måder at behandle jeres sag på, alt efter hvor kompliceret den er, starter Familieretshuset med at screene jeres ansøgning.
Herefter vurderer man, om der er behov for et møde i form af en familiemægling eller en familieretlig udredning.
Formålet med familiemæglingen, som ledes af en børnesagkyndig, er at:
- Give jer råd og vejledning om barnets situation og behov
- Støtte jer i at samarbejde
- Hjælpe jer med at finde fælles løsninger på jeres uenigheder eventuelt ved brug af børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling eller et samarbejdskursus
- Hjælpe jer med at få lavet og skrevet nogle aftaler ned om samvær, bopæl og forældremyndighed
Hvis I ikke når til enighed under familiemæglingen, skal det besluttes, hvad der videre skal ske. Her kan der for eksempel blive tale om:
- At indkalde jer til endnu en familiemægling
- At der er behov for en grundigere udredning end først antaget, og at I derfor skal indkaldes til en familieretlig udredning
- At der skal træffes en afgørelse i sagen, når alle nødvendige oplysninger er indhentet, og der har været holdt en børnesamtale, hvis det er aktuelt.
Alt efter hvilken type afgørelse der skal træffes, vil det enten være Familieretshuset eller familieretten, der træffer afgørelsen.
Familieretten
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
- Komplekse sager, der behandles i det familieretlige udredningsspor (læs om de såkaldte § 7 sager her)
- Sager hvor der er uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed.
- Sager om samvær, hvor Familieretshuset vurderer, at afgørelsen om samvær vil få indgribende betydning for barnet.
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.