[familiemægling] er:
Når du eller barnets anden forælder starter en sag om [forældremyndighed], barnets bopæl eller samvær, vil I i de fleste tilfælde blive indkaldt til et møde i Familieretshuset. Da der er flere måder at behandle jeres sag på, alt efter hvor kompliceret den er, starter Familieretshuset med at screene jeres ansøgning. Herefter vurderer man, om der er behov for et møde i form af en familiemægling eller en familieretlig udredning.
Formålet med familiemæglingen, som ledes af en børnesagkyndig, er at:
- Give jer råd og vejledning om barnets situation og behov
- Støtte jer i at samarbejde
- Hjælpe jer med at finde fælles løsninger på jeres uenigheder eventuelt ved brug af [børnesagkyndig rådgivning], konfliktmægling eller et [samarbejdskursus]
- Hjælpe jer med at få lavet og skrevet nogle aftaler ned om samvær, bopæl og forældremyndighed
Hvis I ikke når til enighed under familiemæglingen, skal det besluttes, hvad der videre skal ske. Her kan der for eksempel blive tale om:
- At indkalde jer til endnu en familiemægling
- At der er behov for en grundigere udredning end først antaget, og at I derfor skal indkaldes til en familieretlig udredning
- At der skal træffes en afgørelse i sagen, når alle nødvendige oplysninger er indhentet, og der har været holdt en børnesamtale (link til ordbog), hvis det er aktuelt. Alt efter hvilken type afgørelse der skal træffes, vil det enten være Familieretshuset eller familieretten, der træffer afgørelsen
børnesagkyndig rådgivning
Familieretshuset tilbyder jer og/eller jeres barn gratis hjælp til at løse problemer om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Formålet er at hjælpe jer med at finde den løsning, der er bedst for jeres barn. Rådgiverne har tavshedspligt.
De oplysninger, der kommer frem under en børnesagkyndig rådgivning, bliver ikke givet videre til sagsbehandleren i Familieretshuset.
Børnesagkyndig rådgivning afholdes som videomøde, hvis du har MitID samt en computer, tablet, smartphone eller lignende med internetadgang. Hvis du ikke har det, kan mødet afholdes fysisk i en af Familieretshusets afdelinger.
Familieretshuset skal også tilbyde børnesagkyndig rådgivning til forældre, som har en sag om:
- fuldbyrdelse af samvær,
- forældremyndighed eller
- barnets bopæl til behandling i Familieretten,
hvor der umiddelbart er udsigt til, at en afgørelse om for eksempel udlevering af barnet fra den ene forælder til den anden vil skulle gennemtvinges med magt.
Rådgivningen gives til forældrene hver for sig. Formålet med den børnesagkyndige rådgivning er i denne forbindelse først og fremmest at undgå at anvende magt.
I de sager, hvor der ikke kan opnås enighed, skal rådgivningen hjælpe forældrene med bedre at håndtere de situationer, hvor barnet overgives fra den ene forælder til den anden.
familieretlig udredning
Når du eller barnets anden forælder starter en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, vil I typisk blive indkaldt til et møde i Familieretshuset.
Der er flere måder at behandle jeres sag på, alt efter hvor kompliceret den er. Derfor starter Familieretshuset med at screene jeres ansøgning. Herefter vurderer man, om der er behov for et møde i form af en familiemægling eller en familieretlig udredning.
En familieretlig udredning gennemføres af et tværfagligt team, der består af en jurist og en børnesagkyndig (i nogle tilfælde er kun én af dem til stede på mødet).
Formålet med udredningen er at:
- Lave en dybdegående tværfaglig udredning af sagen
- Belyse sagen fra jeres barns synsvinkel og om nødvendigt at få lavet en børnesagkyndig undersøgelse af en psykolog
- Give jeres barn støtte og rådgivning mens sagen bliver udredt i Familieretshuset
- Støtte jer I at være de bedst mulige forældre for jeres barn, selvom I ikke længere er sammen
Inden I kommer til mødet, sender Familieretshuset en handleplan til jer, som beskriver, hvad I kan forvente jer af det familieretlige udredningsforløb.
Familieretshuset vil også have kontaktet jeres kommune for at oplyse om, at sagen er under behandling, og for at undersøge, om der skal påbegyndes et samarbejde mellem Familieretshuset og kommunen.
Når udredningen er gennemført, vil Familieretshuset lave en sagsfremstilling, der sammen med sagens øvrige dokumenter sendes videre til familieretten, der træffer afgørelse om forældremyndighed, bopæl og/eller samvær i jeres sag.
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed.
Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
samarbejdskursus
På et samarbejdskursus – også kaldet et forældrekursus – vil I sammen med op til 12 andre forældrepar blandt andet få viden og redskaber, der kan hjælpe jer med at samarbejde som skilte forældre.
Kurset har et forebyggende fokus og ved at give jer en større forståelse for både jeres egen og jeres barns situation i skilsmissen, arbejder man på at styrke jeres evne til at kommunikere og håndtere konflikter.
Kurset består af to kursusdage af tre timers varighed og afholdes i Familieretshusets afdelingskontorer.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører.
familiemægling
Når du eller barnets anden forælder starter en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, vil I i de fleste tilfælde blive indkaldt til et møde i Familieretshuset.
Da der er flere måder at behandle jeres sag på, alt efter hvor kompliceret den er, starter Familieretshuset med at screene jeres ansøgning.
Herefter vurderer man, om der er behov for et møde i form af en familiemægling eller en familieretlig udredning.
Formålet med familiemæglingen, som ledes af en børnesagkyndig, er at:
- Give jer råd og vejledning om barnets situation og behov
- Støtte jer i at samarbejde
- Hjælpe jer med at finde fælles løsninger på jeres uenigheder eventuelt ved brug af børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling eller et samarbejdskursus
- Hjælpe jer med at få lavet og skrevet nogle aftaler ned om samvær, bopæl og forældremyndighed
Hvis I ikke når til enighed under familiemæglingen, skal det besluttes, hvad der videre skal ske. Her kan der for eksempel blive tale om:
- At indkalde jer til endnu en familiemægling
- At der er behov for en grundigere udredning end først antaget, og at I derfor skal indkaldes til en familieretlig udredning
- At der skal træffes en afgørelse i sagen, når alle nødvendige oplysninger er indhentet, og der har været holdt en børnesamtale, hvis det er aktuelt.
Alt efter hvilken type afgørelse der skal træffes, vil det enten være Familieretshuset eller familieretten, der træffer afgørelsen.
børnesamtale
I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær er det vigtigt at finde ud af, hvad der er bedst for jeres barn.
Barnets perspektiv kan for eksempel belyses ved en samtale med en børnesagkyndig, der giver barnet mulighed for at fortælle om sin oplevelse af sagen og sine eventuelle ønsker til, hvor det skal bo, og hvor meget samvær der skal være.
Der er ikke nogen fast aldersgrænse for, hvornår et barn kan inddrages direkte i sagen. Ofte indkaldes et barn til en børnesamtale fra 6-7 års alderen, men det afhænger af barnets modenhed.
Samtalen er et tilbud til barnet, og det er derfor op til barnet at bestemme, om det vil sige noget, og hvor meget det vil sige.
Selvom barnet har ret til at komme med sin mening, betyder det ikke, at det er barnet, der bestemmer, hvordan sagen skal afgøres.
Familieretten
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
- Komplekse sager, der behandles i det familieretlige udredningsspor (læs om de såkaldte § 7 sager her)
- Sager hvor der er uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed.
- Sager om samvær, hvor Familieretshuset vurderer, at afgørelsen om samvær vil få indgribende betydning for barnet.
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.