[kontaktperson] er:
[Familieretshuset] skal udpege en fast kontaktperson for et barn, der er involveret i en sag om [forældremyndighed], barnets bopæl eller samvær – medmindre der er tale om enkle sager, hvor forældrene er enige.
Kontaktpersonen er en børnesagkyndig medarbejder, som udover at støtte og rådgive barnet også skal sørge for, at barnets perspektiv og synspunkter kommer bedst muligt frem. Det er som udgangspunkt kontaktpersonen, der afholder en eventuel børnesamtale med barnet, og som forbereder barnet på en eventuel børnesagkyndig undersøgelse.
Hvis den familieretlige sag kommer i Familieretten, vil barnet i nogle situationer fortsat have den samme kontaktperson, mens sagen bliver behandlet i Familieretten. I andre situationer vil det være en ny børnesagkyndig, der er tilknyttet Familieretten, som taler med barnet.
børnesagkyndig undersøgelse
I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og/eller samvær kan Familieretshuset eller Familieretten beslutte at sætte en børnesagkyndig undersøgelse i gang. Formålet er at hjælpe jer med at finde den løsning, der er bedst for jeres barn.
Hvis I ikke selv kan blive enige, bruger Familieretshuset eller Familieretten den børnesagkyndige undersøgelse, når der skal træffes en afgørelse i sagen.
I komplekse sager med alvorlige bekymringer for barnets trivsel, og hvor I som familie er påvirket af faktorer som for eksempel vold, alkoholmisbrug, psykisk sygdom eller sociale problemstillinger, vil udgangspunktet være, at der laves en børnesagkyndig undersøgelse
En børnesagkyndig undersøgelse bør som udgangspunkt indeholde:
- Samtaler med hver af forældrene
- En samtale med barnet alene
- Observationer af samspillet mellem hver af forældrene og barnet.
- Yderligere information om barnet og/eller forældrene fra offentlige myndigheder og lignende
Undersøgelsen vil blive gennemgået med forældrene, når den er færdig.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører.
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed.
Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører.
børnesamtale
I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær er det vigtigt at finde ud af, hvad der er bedst for jeres barn.
Barnets perspektiv kan for eksempel belyses ved en samtale med en børnesagkyndig, der giver barnet mulighed for at fortælle om sin oplevelse af sagen og sine eventuelle ønsker til, hvor det skal bo, og hvor meget samvær der skal være.
Der er ikke nogen fast aldersgrænse for, hvornår et barn kan inddrages direkte i sagen. Ofte indkaldes et barn til en børnesamtale fra 6-7 års alderen, men det afhænger af barnets modenhed.
Samtalen er et tilbud til barnet, og det er derfor op til barnet at bestemme, om det vil sige noget, og hvor meget det vil sige.
Selvom barnet har ret til at komme med sin mening, betyder det ikke, at det er barnet, der bestemmer, hvordan sagen skal afgøres.
Familieretten
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
- Komplekse sager, der behandles i det familieretlige udredningsspor (læs om de såkaldte § 7 sager her)
- Sager hvor der er uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed.
- Sager om samvær, hvor Familieretshuset vurderer, at afgørelsen om samvær vil få indgribende betydning for barnet.
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.
kontaktperson
Familieretshuset skal udpege en fast kontaktperson for et barn, der er involveret i en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær – medmindre der er tale om enkle sager, hvor forældrene er enige.
Kontaktpersonen er en børnesagkyndig medarbejder, som udover at støtte og rådgive barnet også skal sørge for, at barnets perspektiv og synspunkter kommer bedst muligt frem.
Det er som udgangspunkt kontaktpersonen, der afholder en eventuel børnesamtale med barnet, og som forbereder barnet på en eventuel børnesagkyndig undersøgelse.
Hvis den familieretlige sag kommer i Familieretten, vil barnet i nogle situationer fortsat have den samme kontaktperson, mens sagen bliver behandlet i Familieretten.
I andre situationer vil det være en ny børnesagkyndig, der er tilknyttet Familieretten, som taler med barnet.
