Kommunen kan anbringe et spædbarn eller et barn uden for hjemmet, hvis man vurderer, at barnet har brug for en særlig støtte, som barnets forældre ikke kan give.
Er der tale om et endnu ufødt barn eller et nyfødt spædbarn, kan anbringelsen blive besluttet ud fra en vurdering af jeres evner som forældre og jeres situation. I vil blive altid inddraget, hvis kommunen overvejer en anbringelse af jeres barn.
Herunder kan du læse, hvad en anbringelse er, og hvilke rettigheder du har som forælder, hvis dit barn bliver anbragt uden for hjemmet.
Det er blandt andet vigtigt at vide, at en anbringelse ikke er tænkt som en permanent løsning. Barnet vil på et senere tidspunkt kunne komme til at bo med dig. Det kan du læse mere om nederst på siden.
Husk, du er altid velkommen til kontakte Holdepunkts rådgivere her på skjultgravid.dk, hvis du har brug for råd og vejledning eller har spørgsmål til regler omkring anbringelser.
Frivillig anbringelse eller anbringelse uden samtykke
Hvis du og barnets anden forælder i dialog med kommunens familieafdeling giver lov til anbringelsen af barnet ved at give jeres samtykke, kaldes det en frivillig anbringelse.
Hvis I ikke er enige i, at jeres barn bør anbringes uden for hjemmet, kan I undlade at give samtykke til anbringelsen. Familieafdelingen kan herefter vælge at anbringe barnet alligevel. En anbringelse uden samtykke er det, der også bliver kaldt en tvangsanbringelse.
I denne pjece fra Socialstyrelsen kan du læse mere om dine rettigheder. Pjecen er udgivet i samarbejde med FBU, ForældreLANDSforeningen.
Tvangsanbringelse lige efter fødslen sker kun i særligt akutte tilfælde
Hvis en kommune anbringer et spædbarn umiddelbart efter fødslen uden forældrenes samtykke, vil det være, fordi man vurderer, at situationen er akut, og at barnet vil tage skade, hvis det kommer med forældrene hjem.
I mange tilfælde vil kommunen forsøge at hjælpe familien på andre måder, inden en anbringelse kan komme på tale.
En anbringelse er sidste udvej, men ikke en permanent løsning
Kommunen skal afsøge andre og mindre indgribende tilbud om hjælp til barnet, inden en anbringelse kommer på tale. Det kan blandt andet være støtte fra en familiebehandler i hjemmet.
Læs om mulighederne for hjælp og støtte efter fødslen her.
For at en anbringelse kan godkendes, kræver det altså, at problemerne ikke kan løses, mens barnet fortsat bor hjemme.
Selvom dit barn skulle ende med at blive anbragt, er det ikke ensbetydende med, at du ikke har mulighed for at få barnet hjem til dig.
Der skal løbende følges op på en anbringelse. Første gang efter tre måneder og herefter hver sjette måned. Her vurderer man, om barnets behov og udfordringer fortsat kræver en anbringelse, eller om barnet kan komme hjem og bo.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke til en frivillig anbringelse tilbage. Gør du det, skal familieafdelingen tage stilling til, om dit barn kan komme hjem, eller om de kan anbringe barnet uden samtykke.
Du har mulighed for at se barnet
Alle anbragte børn og unge har ret til samvær med deres familie under anbringelsen.
Det er kommunens familieafdelingen, som skal sørge for, at barnet får mulighed for det.
