Frygter du, at dit barn bliver fjernet?

Hvis et barn har brug for særlig støtte, kan kommunen anbringe barnet uden for hjemmet i kortere eller længere tid. Det kan i særlige og sjældne tilfælde ske allerede ved fødslen.

Kommunen kan anbringe et spædbarn eller et barn uden for hjemmet, hvis man vurderer, at barnet har brug for en særlig støtte, som barnets forældre ikke kan give.

Er der tale om et endnu ufødt barn eller et nyfødt spædbarn, kan anbringelsen blive besluttet ud fra en vurdering af jeres evner som forældre og jeres situation. I vil blive altid inddraget, hvis kommunen overvejer en anbringelse af jeres barn.

Herunder kan du læse, hvad en anbringelse er, og hvilke rettigheder du har som forælder, hvis dit barn bliver anbragt uden for hjemmet.

Det er blandt andet vigtigt at vide, at en anbringelse ikke er tænkt som en permanent løsning. Barnet vil på et senere tidspunkt kunne komme til at bo med dig. Det kan du læse mere om nederst på siden.

Husk, du er altid velkommen til kontakte Holdepunkts rådgivere her på skjultgravid.dk, hvis du har brug for råd og vejledning eller har spørgsmål til regler omkring anbringelser.

Frivillig anbringelse eller anbringelse uden samtykke

Hvis du og barnets anden forælder i dialog med kommunens familieafdeling giver lov til anbringelsen af barnet ved at give jeres samtykke, kaldes det en frivillig anbringelse.

Hvis I ikke er enige i, at jeres barn bør anbringes uden for hjemmet, kan I undlade at give samtykke til anbringelsen. Familieafdelingen kan herefter vælge at anbringe barnet alligevel. En anbringelse uden samtykke er det, der også bliver kaldt en tvangsanbringelse.

I denne pjece fra Socialstyrelsen kan du læse mere om dine rettigheder. Pjecen er udgivet i samarbejde med FBU, ForældreLANDSforeningen.

Tvangsanbringelse lige efter fødslen sker kun i særligt akutte tilfælde

Hvis en kommune anbringer et spædbarn umiddelbart efter fødslen uden forældrenes samtykke, vil det være, fordi man vurderer, at situationen er akut, og at barnet vil tage skade, hvis det kommer med forældrene hjem.

I mange tilfælde vil kommunen forsøge at hjælpe familien på andre måder, inden en anbringelse kan komme på tale.

En anbringelse er sidste udvej, men ikke en permanent løsning

Kommunen skal afsøge andre og mindre indgribende tilbud om hjælp til barnet, inden en anbringelse kommer på tale. Det kan blandt andet være støtte fra en familiebehandler i hjemmet.

Læs om mulighederne for hjælp og støtte efter fødslen her.

For at en anbringelse kan godkendes, kræver det altså, at problemerne ikke kan løses, mens barnet fortsat bor hjemme.

Selvom dit barn skulle ende med at blive anbragt, er det ikke ensbetydende med, at du ikke har mulighed for at få barnet hjem til dig.

Der skal løbende følges op på en anbringelse. Første gang efter tre måneder og herefter hver sjette måned. Her vurderer man, om barnets behov og udfordringer fortsat kræver en anbringelse, eller om barnet kan komme hjem og bo.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke til en frivillig anbringelse tilbage. Gør du det, skal familieafdelingen tage stilling til, om dit barn kan komme hjem, eller om de kan anbringe barnet uden samtykke.

Du har mulighed for at se barnet

Alle anbragte børn og unge har ret til samvær med deres familie under anbringelsen.

Det er kommunens familieafdelingen, som skal sørge for, at barnet får mulighed for det.

Sådan er dine rettigheder, hvis dit barn bliver anbragt

Disse rettighederne herunder gælder, hvis du har forældremyndighed.

  • Du bevarer forældremyndigheden over dit barn.
  • Du skal så vidt muligt inddrages i beslutninger om dit barn. Dog kan kommunen på egen hånd træffe beslutninger, hvis et hensyn til barnet taler for det.
  • Du har ret til at blive hørt, inden familieafdelingen vælger, hvor barnet skal anbringes.
  • Du har altid ret til at få begrundelserne for familieafdelingens beslutninger.
  • Du har ret til en støtteperson, så snart en anbringelse af dit barn er på tale, under en anbringelse og i en kort periode efter en afsluttet anbringelse. Støttepersonens opgave er at lytte og støtte dig. Personen er uafhængig af kommunen.
  • Du har ret til en bisidder ved møder. Bisidderen skal være din personlige støtte, og han eller hun kan for eksempel hjælpe med at huske og forstå, hvad der bliver sagt og aftalt under møderne.
  • Du har ret til gratis advokatbistand under behandlingen af sager om anbringelse uden samtykke
  • Du kan klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse

I pjecen Det har du ret til – til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt kan du på side 4 læse om rettighederne for forældre uden forældremyndighed.

Her kan barnet blive anbragt

Du har som udgangspunkt ret til at blive hørt, inden kommunen træffer beslutning om, hvor barnet skal anbringes. Der findes disse forskellige anbringelsessteder:

  • En netværksplejefamilie: Familieafdelingen skal undersøge, om dit barn kan bo hos nogen i jeres familie eller omgangskreds. Det vil kræve en godkendelse og en kort uddannelse at blive netværksplejefamilie.
  • En plejefamilie: En plejefamilie har som netværksplejefamilien gennemgået en kort uddannelse og kan have et eller flere plejebørn.
  • En kommunal plejefamilie: En kommunal plejefamilie er for børn med særlige vanskeligheder, for eksempel børn med behov for behandling.
  • En døgninstitution : Der findes specielle døgninstitutioner for spædbørn, såkaldte spædbørnshjem eller observationshjem. Her er spædbørn som oftest kun i en kortere periode, hvis det skal besluttes, om de skal hjem og bo eller bør anbringes i en plejefamilie. Den primære målgruppe på de almindelige døgninstitutioner er børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer.

Her kan du få hjælp

Klik på din region og se, hvor du kan søge støtte og vejledning eller akut hjælp.
Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland