Som frivillig i en Familiecafé skaber du en aktivitet, hvor børn og forældre kan møde op og hygge sig sammen. Du skaber rammerne for hyggeligt samvær, leg og erfaringsudveksling familierne imellem og er med til at styrke relationen i familierne gennem fx historiefortælling, kreaværksted eller gymnastik.
Familiecaféen er for familier med børn i aldersgruppen 3-18 år, men mindre søskende er også velkomne. Det kan være familier, der mangler netværk i området eller som leder efter inspiration til aktiviteter med deres børn.