Bliv frivillig i Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand

Som frivillig i Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand giver du børn mulighed for at holde en fødselsdag og blive fejret af vennerne.

Bliv frivillig i Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand

Det er en stor dag i et barns liv, når man skal holde fødselsdag med kammaraterne, og det er ofte en dag, som barnet glæder sig til. Forældrene ønsker at gøre dagen til noget særligt, men ikke alle har overskuddet. Som frivillig i Mødrehjælpens fødselsdagshjælp, Den Rullende Kagemand, hjælper du børnefamilier, der af personlige, økonomiske og/eller helbredsmæssige årsager mangler overskud til at give deres barn en festlig fødselsdag med vennerne fra skolen eller børnehaven.

  • Jeg vil gerne give børn en bedre start og håb for fremtiden.

    – Frivillig i Mødrehjælpen
  • Det var helt vildt, og det kunne jeg også se på min søn. Han var så lykkelig. At have den flotte kagemand, saftevand, frugt, boller, smør.

    – Mor, der har modtaget Den Rullende Kagemand
youtube video

Din opgave som Den Rullende Kagemands-frivillig

I Den Rullende Kagemand er det som frivillig din opgave at sørge for, at familien får pakken med materialer til en klassisk børnefødselsdag. Det er også dig, der køber ind: kakao, grønt, flag, pynt, kagemand, boller samt en gave til fødselaren. Hvis du vil være tovholder for aktiviteten får du bl.a. også ansvaret for at modtage og behandle ansøgninger fra familier.

Som frivillig deltager man ikke i fødselsdagen.

Hvem er du og hvad får du ud af være frivillig i Mødrehjælpen

  • Du har egen bil (hvis du kører ud med materialerne)

  • Du er et varmt menneske, der udviser empati og møder familierne med et smil.

  • Du er interesseret i at snakke med mange typer af mennesker

  • Du vil gøre en forskel for børn og deres forældre.

  • Du gør en forskel for lokale gravide og børnefamilier i sårbare situationer. Du er med til at skabe nærhed og gode oplevelser samt støtte familierne i at skabe netværk og nye fællesskaber.

  • Du bliver en del af et stærkt fællesskab med andre frivillige – både i din lokalforening og på tværs af landet og får mulighed for at udveksle erfaringer, sparre med konsulenter og deltage i faglige oplæg.

  • Du får udvidet dit netværk, og bidrager til at løfte dit lokalområde ved at udvikle, planlægge og gennemføre aktiviteter for lokale familier.

Tidsramme for at være frivillig i Den Rullende Kagemand

At være frivillig i Den Rullende Kagemand er meget fleksibelt. Den ene måned melder du dig måske på at køre ud med varer til én fødselsdag, og den næste måned kører du ud til tre fødselsdage. Hver fødselsdag kræver ca. 1-2 timer, hvor du handler ind og kører ud til familien. Du deltager ikke i fødselsdagen. Måske har du ikke tid til at handle, men du vil gerne køre ud. I lokalforeningen er I flere aktivitetsfrivillige og det er muligt at lave aftaler om, hvordan og hvorledes du kan være frivillig.

Vil du vide mere eller melde dig som frivillig?

Det siger vores frivillige

Som frivillig i Mødrehjælpen er motivationen forskellig – men fælles er ønsket om at gøre en reel forskel. Uanset om man engagerer sig i aktiviteter, butik eller bestyrelse, handler det om fællesskab, mening og om at være noget for andre

  • Aktivitetsfrivillig

    "De her børn har ellers ikke mulighed for at få de her oplevelser – og jeg kan se lyset i øjnene på dem. Det er fedt at kunne give sig tid til dem"

    Mød Andreas, Aktivitetsfrivillig
  • Bestyrelsesfrivillig

    ''Mit arbejde i bestyrelsen er med til at sikre, at der er penge til rådighed, og at der skabes opmærksomhed, så familierne får glæde af det, vi gør''

    Mød Pernille, bestyrelsesfrivillig
  • Aktivitetsfrivillig

    ”Jeg får nogle andre kompetencer i spil og har mere kontakt med andre mennesker, end når jeg sidder bag en skærm på mit arbejde."

    Mød Bettina, aktivtetsfrivillig
  • Butiksfrivillig

    ''Det er en gave at hjælpe familier i mit lokalområde, for vi gør en forskel for familier, der har et behov, igennem alt vores arbejde i Nørrebro lokalforening''

    Mød Lidy, butiksfrivillig