For et barn er fødselsdagen en vigtig dag på året.
Vi tror på, at det har stor betydning for børn at blive fejret af deres venner. Vi vil gerne være med til at sikre, at mange børn kan se tilbage på deres fødselsdag med et smil. Vi giver dig med Den Rullende Kagemand mulighed for at få hjælp til at afholde en børnefødselsdagsfest for dit barn, hvis du af en eller anden grund ikke har overskud til selv at afholde en fødselsdag.
Den Rullende Kagemand består af en fødselsdagspakke, der dækker op til max. 20 personer.
Fødselsdagspakken indeholder:
- Kagemand/-kone
- Boller med tilbehør
- Frugt
- Kakao med flødeskum
- Diverse fødselsdagspynt (fx flag og servietter)
- Gavekort til H&M eller Legekæden
Vores frivillige kagedamer sørger for indkøb og levering af varer og kagemand til fødselsdagsfesten.
Hvem kan søge?
Den Rullende Kagemand kan søges til børn, der fylder mellem 3 og 12 år og dækker op til max. 20 personer.
For at søge Den Rullende Kagemand hos os, skal du være bosiddende i København N, København NV eller Brønshøj.
Sådan ansøger du om Den Rullende Kagemand
Du finder ansøgningsskemaet (pdf) her eller ansøgningsskemaet (word) her. Når du har udfyldt det, kan du:
- Vedhæfte skemaet i en mail og sende det til nor.drk@mhj-lokal.dk
- Tage et foto af ansøgningsskemaet med din telefon og sende det som vedhæftet fil til nor.drk@mhj-lokal.dk
- Aflevere ansøgningsskemaet i Mødrehjælpens butik Jægersborggade 5-7.
Senest 1 uge inden fødselsdagen bliver du kontaktet af en af vores frivillige for at planlægge alt det praktiske angående fødselsdagen.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til nor.drk@mhj-lokal.dk.
NB! Uddeling af Den Rullende Kagemand er baseret på frivilligt arbejde og indkomne donationer. Vores mulighed for at imødekomme ansøgninger vil altid afhænge af de ressourcer, som vi har til rådighed.