Jul i juli
Strik julen hjem
Vi har brug for kreative hænder for at kunne give udsatte børn en jul, der er værd at se frem til. Giv din støtte ved at strikke en nissehue og aflevere den i én af Mødrehjælpens 46 butikker landet over. Overskuddet fra salget vil gå til Mødrehjælpens julehjælp, som gennem lokale aktiviteter og økonomisk støtte giver sårbare børnefamilier en jul som alle andres. Med dit bidrag støtter du familier i din by, som er ramt af livet.
Hent nissehueopskrifterne i vores webshop fra 0 kroner her.
Del meget gerne rejsen fra garnnøgle til færdig nissehue med os på sociale medier. Tag @moedrehjaelpen.dk eller brug hashtagget #julijuli og inspirér andre til også at strikke huer for et godt formål.
Sådan gør du:
- Download nissehueopskrifterne fra 0 kr.
- Strik én eller flere nissehuer i eget garn.
- Donér huerne til din nærmeste Mødrehjælpsbutik.
- Huerne bliver sat til salg til jul til minimum 100 kr.
- Beløbet går til Mødrehjælpens Julehjælp, og du har været med til at give et barn i Danmark en glædelig jul.
Nissehuerne vil blive solgt til jul, hvor de både vil glæde køberne og de familier, vi kan hjælpe takket været din donation. For hver to nissehuer der bliver solgt, svarer det minimum til én julegave til et barn, der ellers ikke vil få nogen i år.
Bliv en del af strikkefællesskabet
Mødrehjælpens butikker modtager og sælger ikke kun strikkede nissehuer, men også meget andet kvalitetshøj strik til børn. Derfor har vi lavet en Facebookgruppe, hvor alle interesserede kan samles om at strikke og hækle til glæde for børnefamilier i Danmark. Her kan du fx dele erfaringer, få god inspiration fra andre og dele de kreationer, du har lavet og doneret til din lokale Mødrehjælpsbutik. Bliv medlem af gruppen og bliv en del af et fællesskab, der strikker og hækler til glæde for andre.
Mangler du garn?
Mødrehjælpen er indgået et samarbejde med Garnspecialisten.
Hvert år går over 1 million tons garn til spilde i verden, men hvis garnet til dit nye håndarbejde kommer fra Garnspecialisten, er du med til at gøre tallet lidt mindre, fordi du strikker eller hækler med overskudsgarn fra tekstilindustrien.
Når du handler hos Garnspecialisten gennem dette link, giver de 15 % af alt, du køber tilbage til Mødrehjælpen i form af garn til vores butikker. Det kan du og andre strikkere modtage og bruge til at skabe nye kreationer af, som sælges i Mødrehjælpen til fordel for vores arbejdet for udsatte børnefamilier.
Med købet skåner du altså miljøet, og når dit håndarbejde bliver solgt i butikken, bidrager du til vores indsats for børnefamilierne i lokalområdet
Mødrehjælpens julehjælp
Mødrehjælpen støtter de fattigste børnefamilier i landet, så børnene kan få en jul, der tilnærmelsesvis ligner andres. Med vores julehjælp vil vi tænde lys. Ikke bare juleaften. På sigt kan hjælpen med vores rådgivning og aktiviteter give en mor eller en far troen tilbage på en lysere fremtid.
Når du strikker en nissehue, bidrager du til, at vi kan hjælpe flere til jul.