Sådan kan I fortælle barnet, at I går fra hinanden

Det er en god idé, at barnet informeres om skilsmissen i god tid, før den ene af jer – og eventuelt også barnet – skal flytte. Det giver barnet tid og ro til at tænke over det, I har fortalt, og til at få stillet alle de spørgsmål, der kan melde sig.

Børn har ofte behov for konkrete svar på, hvad skilsmissen betyder for dem. Det er derfor en god idé at afklare en række praktiske forhold, inden I fortæller barnet om bruddet. Det kan være med til at give barnet lidt ro i en ellers kaotisk situation. Sørg blandt andet for at få aftalt:

• Hvor skal barnet bo og sammen med hvem?
• Hvor skal eventuelle søskende bo?
• Hvordan og hvornår skal barnet have samvær med den forælder, som det ikke skal bo hos, det vil sige samværsforælderen?
• Hvad skal der ske med barnets kæledyr?
• Skal barnet blive i sin nuværende skole eller daginstitution?
• Hvordan skal barnets næste fødselsdag og jul foregå?

Har I aftalerne på plads er det nemmere at være konkrete, når I fortæller barnet, om de ændringer, der kommer til at ske, og den betydning de vil få for barnet.

Det er helt normalt, at forældre, der står foran en skilsmisse, har svært ved at blive enige om de praktiske forhold omkring børnene. Hvis I ikke er enige om alle praktiske forhold, når I fortæller barnet om bruddet, er det vigtigt, at I som forældre giver barnet en oplevelse af, at ansvaret for løsninger ligger hos jer voksne alene, da barnet eller kan komme til at tage ansvaret på sig, for at sikre en form for balance, harmoni og tryghed i familien.

Barnet vil sandsynligvis spørge: Hvorfor?

Sørg derfor for at aftale, hvad I vil svare på dette spørgsmål. Find en ’fælles fortælling’ om årsagen til, at I skal skilles, som ikke får den ene forælder til at stå i et dårligt lys.

Det er vigtigt, at fortællingen passer til barnets alder og udvikling.

Overvej, om du har brug for at tale med nogen om dine følelser, inden I fortæller barnet om bruddet. Hvis du føler dig svigtet eller ikke er enig i bruddet, kan du have mange negative følelser over for den anden forælder. Det er vigtigt, at de ikke kommer frem, når barnet får beskeden – her skal fokus alene være på barnets reaktion og behov.

Læs mere om, hvilke følelsesmæssige reaktioner en skilsmisse kan fremkalde hos børn.

Giv beskeden et sted, hvor barnet føler sig tryg, for eksempel i hjemmet. Det er en god idé at lave en hyggelig stemning, der samtidig signalerer alvor. Det kan også være godt, at barnet har mulighed for at drikke og spise under samtalen, og stil måske også noget legetøj eller tegnepapir frem. Det giver barnet mulighed for at sunde sig undervejs i en svær samtale.

Fortæl barnet om skilsmissen på et tidspunkt, hvor der er tid, plads og ro til, at barnet kan komme med sine reaktioner og stille spørgsmål – både under selve samtalen og bagefter.

Vær forberedt på, at børns umiddelbare reaktion på en besked som denne kan være meget forskellig. Den afhænger blandt andet af barnets alder, udviklingsniveau og personlighed. Reaktionerne kan også afhænge af, hvordan I har tradition for at udtrykke følelser i jeres familie.

Nogle børn reagerer kraftigt med gråd eller vrede, andre søger væk fra samtalen og vil ikke tale. Det kan også ske, at dit barn leger videre og først senere reagerer på det, I har fortalt.

Det er vigtigt, at I signalerer over for barnet, at I kan rumme dets følelser og reaktioner. Tilkendegiv gerne, at I også er kede af det, men forbliv rolige og bevar fokus på barnets reaktioner. Barnet skal have lov til at reagere på den måde, det har behov for. Du kan eventuelt spørge ”hvordan har du det med det, vi fortæller?” og ”er der noget, du synes, der er vigtigt, at vi tænker på?”

Når barnet har fordøjet beskeden, skal det vide, hvad der praktisk skal ske i forhold til for eksempel flytning, institution og skole. Hvis der er aftaler, som I endnu ikke har fået på plads, så vær ærlige omkring det og sig til barnet, at I gør, hvad I kan for at finde en god løsning. Undgå at komme til at love noget, som I senere ikke kan holde.

Fortæl barnet, at lærere, pædagoger og andre vigtige personer i barnets liv får besked om skilsmissen. Aftal eventuelt med barnet, hvordan I giver beskeden.

Spørg til slut, om barnet har spørgsmål til det, I har fortalt.

Mange børn føler, at de er skyld i skilsmissen eller har en andel i den, når de får at vide, at deres forældre går fra hinanden. Jeres barn har måske oplevet, at I har haft skænderier om noget, der omhandlede barnet, for eksempel opdragelse, eller hvem der skal hente og aflevere.

Det er vigtigt igen og igen at sige til barnet, at det er jeres beslutning, og ikke barnets skyld, og at I begge vil være der for barnet i fremtiden. Af samme grund er det bedst, at I giver beskeden sammen, hvis det er muligt.

Hvis barnet har veninder eller kammerater, som også har oplevet en skilsmisse, kan det være en god idé at snakke med barnet om, at de har oplevet det samme. Det kan være med til at skabe nogle billeder i barnets hoved af, hvad en skilsmisse betyder. Samtidig kan det give barnet en følelse af ikke at være alene med sin sorg – og måske hvis barnet har alderen til det, nogen at snakke med om sine følelser.