Selvom I ikke skal være sammen som par, er I stadig fælles om at være forældre til jeres barn, og i langt de fleste tilfælde vil det være bedst for barnet, at det får mulighed for at have kontakt med jer begge.
Få rådgivning og støtte
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation.
Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Der er mange forskellige måder at fordele tiden med barnet mellem jer, hvis I ikke bor sammen eller er ved at gå fra hinanden.
Selvom I ikke skal være sammen som par, er I stadig fælles om at være forældre til jeres barn, og i langt de fleste tilfælde vil det være bedst for barnet, at det får mulighed for at have kontakt med jer begge.
Når I har besluttet, hvem af jer der er [bopælsforælder], skal I finde ud af, hvor meget samvær den anden forælder – altså samværsforælderen – skal have med barnet. Der er ingen regler for, hvordan I skal indrette jer, bortset fra at barnet som udgangspunkt skal se jer begge. Det gælder, uanset hvor barnet bor, og hvem der har forældremyndigheden.
Samværet skal have et omfang der passer lige præcist til jeres barn. At I har [fælles forældremyndighed] er ikke ensbetydende med, at barnet skal være lige meget hos jer begge.
På Familieretshusets hjemmeside kan du læse en guide til samvær.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger.
Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er bopælsforælder, selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv.
Hvis I har delt bopæl, skal I dog begge være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.
Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:
Fælles beslutninger
Bopælsforælderen/forældre med delt bopæl
Samværsforælderen
Børn under 18 år er under forældremyndighed.
Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
Når I ikke bor sammen, eller når I går fra hinanden, skelner man mellem bopælsforælder og samværsforælder.
Bopælsforælderen er den af jer, som har barnet boende og folkeregistreret på samme adresse.
Bopælsforælderen kan beslutte overordnede forhold i jeres barns daglige liv herunder, hvilken institution barnet skal gå i, og hvor i landet barnet skal bo (ved flytning skal den anden forælder dog varsles seks uger i forvejen).
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl betyder det, at I begge er bopælsforældre, da lovens opdeling i bopælsforælder og samværsforælder fjernes i jeres indbyrdes forhold. I skal derfor begge være enige om alle beslutninger om barnet – også om overordnede forhold i jeres barns daglige liv
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører.
Mange skilsmisseforældre laver mundtlige aftaler om samværet. Andre vælger at lave en skriftlig samværsaftale, hvor der står, hvor meget barnet er hos samværsforælderen.
Er I uenige om samværet, kan [Familieretshuset] eller [Familieretten] fastsætte en samværsordning.
Nedenfor kan du se nogle eksempler på, hvordan man kan indrette sig som skilsmissefamilie.
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører.
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.
Mange forældrepar beslutter sig for en ordning, hvor barnet tilbringer forlængede weekender – typisk hver anden – i et fast interval hos samværsforælderen. Eksempler herpå kan være en 9/5 ordning, en 10/4 ordning eller en 12/2 ordning.
Når man laver samværsaftaler eller afgørelser, tæller man antallet af overnatninger hos hver af forældrene i en 14 dages periode. Det vil med andre ord sige, at en 9/5 ordning betyder, at barnet har 9 overnatninger hos bopælsforælderen og 5 overnatninger hos samværsforælderen. Denne type ordning kan være en måde at skabe ro og stabilitet i barnets liv, idet barnet har sine hverdagsrutiner primært det ene sted. Den kan være god, især hvis I bor langt fra hinanden eller har problemer med at samarbejde.
Er barnet ikke ret gammelt, vil det typisk være sådan, at samværsforælderen ser barnet i kort tid, men flere gange om ugen.
Nogle forældrepar vælger, at barnet skal bo på skift hos forældrene, en uge eller to hvert sted i en såkaldt deleordning. Deleordninger (7/8 eller 8/6) er blevet mere almindelige de senere år, og i dag bor 41% af alle børn i skilsmisser på denne måde.
Hvis I vælger denne løsning, stiller det store krav både til jer som forældre og til barnet. Det kræver blandt andet:
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (nu VIVE) har lavet en undersøgelse blandt skilsmissebørn i deleordninger. En central konklusion i rapporten er, at både små og store børn lægger stor vægt på at kunne følges med deres søskende. Det skyldes, at søskende udgør en stabilitetsfaktor, og at de finder en tryghed i hinanden – også selvom de skændes, som søskende nu gør.
Nogle forældre vælger alligevel, at søskende har forskellige samværsordninger. Det kan fungere i nogle situationer afhængigt af børnenes forskellige behov. For eksempel kan et mindre barn have brug for hyppigere skift end et større barn, fordi det ellers kommer til at savne den anden forælder.
Det er en god idé også at aftale, hvordan jeres barn skal se samværsforælderen i ferier og helligdage.
LÆS OGSÅ: Sådan kan jeres barn reagere på samvær.
Artiklen er senest opdateret den 6. oktober 2025.
Viden
Læs, hvad du kan gøre, hvis du af hensyn til jeres barn ønsker at ændre jeres samværsordning.
Viden
Vær grundige, når I aftaler, hvor meget jeres barn skal se den forælder, det ikke bor med. En samværsaftale er nemlig bindende.
Viden
Her kan I læse om samvær med barnet, når I som forældre aldrig har boet sammen eller er gået fra hinanden før barnets fødsel.
Kontakt os
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation.
Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Beløb:
Beløb: