I 100 år har Mødrehjælpen været en fast støtte for sårbare børnefamilier.
Et fattigt børneliv sætter langvarige spor
Et fattigt børneliv sætter langvarige spor
Blot et enkelt år i fattigdom i barndommen sætter spor langt ind i voksenlivet.
Fælles for de familier, der lever i fattigdom er, at de lider store og grundlæggende afsavn.
I Mødrehjælpens seneste Familiepanelsundersøgelse har vi kortlagt de afsavn, som mange familier med dårlig økonomi oplever.
Nogle af familierne har ikke råd til nok og sund mad. Andre har ikke varmt og passende tøj. Mange er forhindret i at have et aktivt socialt liv. Og andre igen mangler et ordentligt sted at bo eller har ikke råd til medicin.
På samme måde viser en undersøgelse fra Kraka, at børn, der vokser op i fattigdom, ikke kun lider økonomiske afsavn, men også er i langt større risiko for blandt andet højt fravær og underretninger til, at en af deres forældre sidder i fængsel.
Om Mødrehjælpens Familiepanel
I Mødrehjælpen arbejder vi med et Familiepanel, som består af mere end 2000 forældre, der har brugt et eller flere af vores tilbud. Vi spørger løbende ind til aktuelle temaer om familielivet med det formål at styrke vores viden om sårbare gravide og børnefamiliers levevilkår i Danmark.
Rådgivning og vejledning
I 2023 henvendte 11.386 forældre sig til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning.
Mødrehjælpen tilbyder rådgivning og vejledning til sårbare gravide og børnefamilier. Vi giver økonomisk rådgivning og støtte med det mål at vende underskud til overskud på både det økonomiske og det personlige plan.
Her kan du møde nogle af de forældre, som har søgt om økonomisk hjælp gennem Mødrehjælpen.
I Mødrehjælpen deler vi hvert år Julehjælp, Fødselsdagshjælp og Feriehjælp ud til de familier, som har allermest brug for det.
I 2023 modtog 38.193 børn hjælp gennem Mødrehjælpens landsdækkende kampagner.
Hvad er børnefattigdom?
Hvordan beregner man fattigdom? Er der en fattigdomsgrænse i Danmark? Og hvordan har kontanthjælpsloftet påvirket antallet af fattige børn? Her kan du læse svar på nogle af de vigtigste spørgsmål om fattigdom.
- Er der overhovedet nogen børn, der lever i fattigdom, i Danmark?
Nogle gange kan man i debatten høre spørgsmålet, om der overhovedet er nogen børn, der lever i fattigdom, i Danmark? Hertil er svaret desværre ja.
Danmarks Statistik har med sin seneste opgørelse fra 2022 dokumenteret, at 47.200 børn vokser op i fattigdom. Mødrehjælpen lægger sig op ad denne gængse forståelse af relativt økonomisk fattigdom, som er en situation, hvor man har så få økonomiske ressourcer, at man ikke har mulighed for at deltage i fællesskaber og aktiviteter. Det kan fx handle om børn, der ikke har råd til at gå til spejder eller fodbold, ikke har en telefon, hvor de kan være sammen med vennerne på sociale medier og chats, ikke kan få tre sunde måltider om dagen og måske må undvære nødvendig medicin. Det er afsavn, som påvirker børn negativt, og som trækker spor langt ind i voksenlivet.
- Skal det ikke kunne betale sig at arbejde?
I debatten om fattigdom og ydelser som fx kontanthjælp fremføres det ofte, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det har været et hovedargument i al beskæftigelsespolitik i mange år.
Men undersøgelser viser, at tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere ikke umiddelbart er i stand til at tage et arbejde eller en uddannelse enten på grund af sygdom eller sociale årsager. Det er for langt de flestes vedkommende slet ikke et spørgsmål om, hvorvidt det kan betale sig.
For det andet så kan det faktisk betale sig at arbejde for nærmest alle i den lille gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der er i stand til at arbejde. FH har opgjort, at der er en klar gevinst ved at være i arbejde i forhold til at være på kontanthjælp. Forskelsbeløbet for en enlig uden børn er 3.400 kr. om måneden, svarende til en stigning på 33 pct. ved at gå fra kontanthjælp til et lavtlønsjob. For en enlig forsørger med to børn er forskelsbeløbet 3.900 kr. pr. måned. For en gennemsnitlig funktionær er den disponible indkomst ca. 16.000 kr. højere om måneden end for en kontanthjælpsmodtager med to børn.
- Hvorfor er der mennesker, der lever i fattigdom, i et velfærdssamfund som Danmark?
Danmark er et rigt land med et udbygget velfærdssystem. Derfor kan det lyde mærkeligt, at der i 2022 findes ca. 47.200 børn, som vokser op i fattigdom. Så hvem er de, og hvorfor er de ramt af fattigdom?
Hovedparten af familier i fattigdom kendetegnes ved, at en eller flere forsørgere er på kontanthjælp eller en anden form for overførselsindkomst.
For ca. tre ud af fire ydelsesmodtagere gælder det, at de af forskellige sociale eller helbredsmæssige årsager ikke umiddelbart kan arbejde eller tage en uddannelse. Dermed blev mange også ramt af det kontanthjælpsloft, som blev indført i 2016 og fik antallet af fattige familier til at stige kraftigt.
Vil du selv læse mere om børnefattigdom i Danmark?
Svarene på spørgsmålene ovenfor er lavet på baggrund af avisartikler og kilder som Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet og Fagbevægelsens Hovedorganisation.
- Hvor mange børn vokser op i fattigdom i Danmark?
I Mødrehjælpen lægger vi os op ad den gængse definition af fattigdom, baseret på Danmarks Statistiks relative økonomiske fattigdomsmål. Med denne opgørelse er der i dag 47.200 børn, der lever i fattigdom.
Vi mener dog, at det relative økonomiske mål skal suppleres med både budgetmetoden og afsavnsanalyser.
Med budgetmetoden opstiller eksperter såkaldte minimumsbudgetter for, hvad det som minimum koster, hvis man skal opretholde et “et beskedent, men sundt liv med mulighed for at deltage i familie- og samfundsmæssige sammenhæng”.
Afsavnsanalyser kortlægger forekomsten af afsavn og sociale indikatorer for udsathed i befolkningen.
Mødrehjælpen mener, at disse tre metoder til sammen giver et retvisende billede af, hvor mange børn og familier, som lever i fattigdom i Danmark.
Vil du selv læse mere om børnefattigdom i Danmark?
Svarene på spørgsmålene ovenfor er lavet på baggrund af avisartikler og kilder som Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet og Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Vi taler gravide og børnefamiliers sag
Når Mødrehjælpen markerer sig i den politiske debat, står vi altid på et stærkt fagligt fundament, som skabes gennem vores daglige rådgivning og hjælp.
Vi arbejder for, at alle børnefamilier i Danmark skal have et økonomisk råderum, som sikrer, at ingen børn vokser op i fattigdom.
Senest har vi arbejdet for et værdigt kontanthjælpssystem. I efteråret 2023 blev der indgået en aftale om en reform af kontanthjælpssystemet. Her var vi med til at sikre:
- Afskaffelse af kontanthjælpsloftet
- Børne- og enlig forsørger tillæg
- Fritidstillæg, så alle børn i familier på kontanthjælp kan få støtte til at gå til en fritidsaktivitet
- Medicintilskud, så ingen børn skal undvære nødvendig medicin på grund af økonomi
Læs mere om vores politiske fortalerarbejde her.
Det har vi sagt om børnefattigdom
- Faktatjek: Nej, man kan ikke få 23.400 kr. i kontanthjælp
Efter Ydelseskommissionen kom med sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, har debatten raset. Ikke mindst efter artiklen ”En enlig mor på kontanthjælp med tre børn vil med nye regler få 23.400 kroner udbetalt om måneden: »Det kan ikke rigtig betale sig at tage et job«”. Det stemmer dog ikke med den virkelighed, Mødrehjælpen oplever.
- Børnefattigdom i Danmark: Hvad er op og ned?
Debatten om børnefattigdom fyger med tal og forskellige definitioner af fattigdom. Hvordan beregner man fattigdom? Er der en fattigdomsgrænse i Danmark? Hvordan har kontanthjælpsloftet påvirket antallet af fattige børn? Her er svar på de vigtigste spørgsmål om fattigdom og om, hvordan man kan sætte tal på den.
- Nødråb til Folketingets partier: Tusinder af børn bliver fattige
ÅBENT BREV: Lavere ydelser rammer tusindvis af familier og sender børn ud i fattigdom med risiko for alvorlige konsekvenser. Sammen med 16 andre organisationer har Mødrehjælpen sendt dette åbne brev - et nødråb - til Folketingets partier.