Høringssvar

Høringssvar: Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023

Bemærkninger til lov om ændringer af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023)

Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget om forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023.

Generelle bemærkninger

I Mødrehjælpen glæder vi os over, at det midlertidige børnetilskud forlænges med et år. Det midlertidige børnetilskud er en nødvendighed for børnefamilier, hvor forældrene modtager overførselsindkomster.

Mødrehjælpen har et bredt kendskab til børnefamilier, der modtager kontanthjælp og andre overførselsindkomster, og som står udenfor arbejdsmarkedet. Det er børnefamilier, der er hårdt udfordret af inflationen, men som desværre også ofte har flere bekymringer end dårlig økonomi. De kæmper fx med psykiske, fysiske og sociale udfordringer.

Mødrehjælpen håber, at implementeringen af det nye kontanthjælpssystem vil give en større stabilitet, så børnefamilierne ikke fortsat skal bekymre sig om, hvorvidt det midlertidige børnetilskud forlænges eller ej. Derudover mener vi, at kontanthjælp og andre overførselsindkomster bør merreguleres, og at reguleringen bør fremrykkes, så fx kontanthjælpen i højere grad følger lønudviklingen og de stigende priser. Med de voldsomme prisstigninger, vi har set i 2022, kan børnefamilierne ikke vente to år. Familierne er presset til det yderste.

Hent og læs hele høringssvaret her

Få den nyeste viden