Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022.
Generelle bemærkninger
Som Mødrehjælpen har anført i høringssvar til forslag til lov om ændring af barselsloven, glæder vi os over, at far med den nye aftale får ret til mere barsel, fordi det er til gavn for barnet, at far og barn har alenetid sammen, også når barnet er helt lille. Det skaber en tryggere relation mellem far og barn, og det øger trivslen for barnet og for familien som helhed. Vi ved samtidig, at det, at far tager barsel, mindsker risikoen for konflikter og brud i familien.
Mødrehjælpen er optaget af, at de nye barselsregler bliver udnyttet i videst muligt omfang til gavn for både børn og familier. Mødrehjælpen frygter dog, at øremærkningen af barsel i nogle tilfælde kan ende med at betyde, at nogle børn vil komme tidligere i dagtilbud og dermed får kortere barsel med dets forældre.
Specifikke bemærkninger
Mødrehjælpen mener, at det kan blive en udfordring for mange kommende forældre, at udgangspunktet fremadrettet bliver, at barslen deles i en 24-24 model, hvor forældrene skal blive enige om at overdrage barselsuger til hinanden. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslag om ændring af barselslovens § 21 b, forudsætter afholdelse af barsel i praksis, at forældrene er enige herom, og at Familieretshuset og familieretten skal træffe afgørelse om samvær efter forældreansvarsloven, hvis forældrene ikke er enige om ikke-bopælsforælderens kontakt med barnet. Familieretshuset bemærkede bl.a. følgende i deres høringssvar til lovforslag om ændring af barselsloven:
”Det fremgår endvidere af bemærkninger til § 21 b, at hvis forældrene ikke er enige om ikke-bopælsforælderens kontakt med barnet, herunder i relation til afholdelse af orlov, er det overladt til Familieretshuset og familieretten at træffe afgørelse om samvær efter forældreansvarsloven. Familieretshuset skal i den anledning bemærke, at når der fastsættes samvær med et barn under 1 år må det sædvanligvis ikke forventes, at samværets omfang vil betyde, at ikke-bopælsforælder kan holde barselsorlov med barnet, mens bopælsforælder genoptager sit arbejde efter endt orlov. Ikke-bopælsforælder vil næppe få samvær i et omfang, som i sig selv gør det muligt at udnytte muligheden for orlov. Familieretshuset vil med en afgørelse om samvær, således indirekte komme til at tage stilling til spørgsmålet om ikke-bopælsforælders mulighed for at gøre brug af sin ret til barsel. Samvær i et sådant omfang og med en sådan tilrettelæggelse vil umiddelbart kræve enighed mellem forældrene.”
Det kan give voldsomme sammenstød i en familie i konflikt, at de skal nå til enighed om delingen af barslen, og reglerne skal tage højde for de forhold, der kan gøre sig gældende i højkonfliktskilsmisser. Det er afgørende, at det ikke får betydning for længden af barnets barselsorlov med sine forældre, at ikke-bopælsforælderen ikke kan få samvær i et omfang der muliggør, at ikke-bopælsforælderen kan gøre brug af barselsugerne med barnet. Barnets trivsel skal være i fokus.
En forælder der er forhindret i at afholde den øremærkede barsel inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, kan, i tilfælde af en barselshindring, afholde dem inden 3 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1. Det gælder bl.a., ifølge bekendtgørelsens § 9, stk. 2, nr. 4, når forælderen ikke har eller ikke i tilstrækkeligt omfang har fastsat samværsret med barnet. I disse tilfælde kan det konkret betyde, at barnet vil skulle starte 9 uger tidligere i dagtilbud eller andet pasningstilbud, end det ellers ville have gjort. Uden sikkerhed i øvrigt for at de 9 ugers øremærket barsel vil blive afholdt inden 3 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Den samme mulighed for senere afholdelse af barselsuger gør sig ikke gældende, hvis ikke-bopælsforælderen er forhindret i at anvende de 13 ugers overførbare uger, som, som nævnt ovenfor, der kan være risiko for, at forældre i en højkonfliktskilsmisse, ikke vil overføre frivilligt til den anden forælder. I tilfælde hvor ikke-bopælsforælderen ikke har samvær i tilstrækkeligt omfang til at afholde op til 24 ugers barsel, kan barnet med de nye barselsregler i værste fald risikere, at der ikke er en forælder til at holde barsel efter de første 24 uger.
Derfor mener Mødrehjælpen, at det bør tilføjes i bekendtgørelsens kapitel 6, at Udbetaling Danmark efter ansøgning kan tildele ekstra barselsuger, hvis ikke-bopælsforælderen ikke har fastsat tilstrækkeligt omfang af samværsret med barnet til at anvende barslen. Dette vil både forbedre barnets tilknytning til forældrene i det første år, men den øgede fleksibilitet i reglerne kan også give bedre muligheder for kompromisser i en familie i opbrud.
Mødrehjælpen vil afslutningsvis bemærke, i forlængelse af vores bemærkninger i høringssvaret til lovforslag om ændring af barselsloven, at det er vigtigt, at der fra myndighedernes side skal igangsættes en tæt, tværgående og målrettet indsats for at støtte og sikre, at alle fædre overvejer at benytte sig af barselsmuligheden, herunder særligt de øremærkede uger. Desuden vil Mødrehjælpen understrege behovet for et stærkt og helhedsorienteret fokus på implementeringsunderstøttelse på tværs af myndigheder, så omgivelserne geares til, at far nu i højere grad skal gøre brug af barslen. Det gælder bl.a. sundhedsplejersken, jordemoderen eller den privat praktiserende læges vejledning af forældre om barselsregler- og muligheder, letforståelig digital kommunikation om barselsreglerne, lokale indsatser for at etablere fædregrupper, målrettet motivation
