Høringssvar fra 18. december 2018
Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget.
Generelle bemærkninger
Forslaget om en selvstændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold markerer en milepæl i arbejdet mod vold i nære relationer. Stadig alt for mange kvinder, mænd og børn udsættes for vold i hjemmet, og en tidssvarende straffelovgivning er afgørende for, at ofrene sikres hjælp og retfærdighed. Samtidig er den juridiske anerkendelse af psykisk vold af stor symbolsk værdi for fænomenets anerkendelse i bredere kontekst, hvorfor Mødrehjælpen er særdeles positiv over for lovforslaget som helhed.
Endvidere vil Mødrehjælpen gerne takke for den inkluderende og åbne proces, som Justitsministeriet har været tovholder for, frem mod høringsfasen.
Børneperspektivet
Mødrehjælpen har tidligere på året i et fælles notat med Børns Vilkår, Red Barnet og Børnerådet peget på vigtigheden af, at kriminaliseringen af psykisk vold også rummer børn som ofre. Mødrehjælpen kan konstatere, at en del af disse bemærkninger er tænkt ind i lovforslaget.
Særligt er Mødrehjælpen positiv over for, at børn som vidner til vold nævnes eksplicit, og at det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis barnet er vidne til den psykiske vold. Lovforslaget beskriver også skismaet mellem opdragelse og kontrol, der tager karakter af psykisk vold, ligesom forslaget indeholder en fin forståelse af skadevirkningerne på barnet af psykisk vold.
Dog finder Mødrehjælpen, at det ikke alene bør være strafbart, når børn er vidne til psykisk vold mod en forælder, men ligeledes når børn er vidne til fysisk vold mod en forælder, da dette for barnet både er dybt traumatiserende og kan betegnes som psykisk vold mod barnet. Endvidere savner Mødrehjælpen fortsat flere konkrete eksempler på psykisk vold mod børn i det fremsendte materiale, da eksemplerne i forslaget i høj grad er hentet fra voksenpraksis. Mødrehjælpen frygter, at der uden en mere praksisnær beskrivelse af psykisk vold mod børn vil mangle eksempler at støtte sig til i såvel politiets sigtelse som rettens domsfældelse. Bemærkningerne til lovforslaget bør derfor inkorporere sådanne eksempler, som beskrevet i det til Justitsministeriet tidligere fremsendte notat.
I bemærkningerne til lovforslaget, § 1 stk. 2, fremgår det, at handlingerne skal foregå over tid og dermed udgøre et mønster for at indgå i definitionen af psykisk vold. Mødrehjælpen er helt enig i, at der i denne sammenhæng skal tages et særligt hensyn over for børn og unge, da psykisk vold selv over kort tid kan være skadende for barnets udvikling. Bemærkningerne rummer også en formulering om, at, i tilfælde med meget alvorlige krænkelser, vil selv enkelte tilfælde være tilstrækkelige til at udgøre strafforfølgelse. Mødrehjælpen savner dog også her et eksempel på en alvorlig krænkelse. Det kunne eksempelvis være indespærring af barnet.
Mødrehjælpen finder det rimeligt, at forældelsesfristen udskydes for en række overtrædelser begået mod personer under 18 år.
Definition af gerningsindhold
Det er Mødrehjælpens erfaring, at kontrol er et helt centralt element i den psykiske vold, hvor en voldsudøver med forskellige midler forsøger at kontrollere ofrets adfærd, sociale liv, handlemuligheder mv. Mødrehjælpen anbefaler derfor, at kontrol indskrives som en del af bestemmelsens gerningsindhold.
Straframmen
Det er forskningsmæssigt belæg for, at psykisk vold har ligeså skadelige følgevirkninger som den fysiske vold, ligesom at ofre for psykisk vold blandt andet er i risiko for at udvikle PTSD. Det er endvidere Mødrehjælpens erfaring fra vores behandlingsindsats, at den psykiske vold kræver ligeså omfattende behandling og har ligeså omfattende følgevirkninger som den fysiske vold. Mødrehjælpen finder derfor ikke grund til, at straframmen for den psykiske vold ikke automatisk sidestilles med straframmen for den fysiske vold, og der er derfor Mødrehjælpens anbefaling, at der gives mulighed for, at straframmen ved særligt skærpede omstændigheder kan sættes op til 6 år.
Afgrænsning i forhold til målgruppen
Mødrehjælpen er enig i den foreslåede afgrænsning af målgruppen jf. bemærkningerne til lovforslaget. Mødrehjælpen mener, at det er vigtigt, at fokus fastholdes på at hjælpe ofre for psykisk vold begået i husstanden eller af personer med nær tilknytning hertil, da der er en særlig belastning i disse relationer – særligt for børn og unge.
Uddannelse
I lighed med Lev Uden Vold ønsker Mødrehjælpen at påpege, at en kvalificeret implementering af den selvstændige bestemmelse er afgørende, hvilket indebærer uddannelse og opkvalificering af politi og andet fagpersonale. Uddannelsen bør indeholde såvel viden og kompetencer til at håndtere anmeldelser, men også opsporing af volden, når politi, socialrådgivere, lærere, pædagoger, læger og andet frontpersonale møder de voldsudsatte familier. Det er allerede i dag svært at spore den fysiske vold, og dette gør sig i endnu højere grad gældende for den psykiske vold, hvor bevisbyrden vil kunne være svær at løfte. Det er derfor afgørende, at de medarbejdere, der møder ofre for psykisk vold, og særligt når der er tale om børn, har viden om og indsigt i voldens dynamikker og i udgangspunktet tror på, hvad de bliver fortalt. Dette kræver såvel efteruddannelse som implementering af viden om vold på blandt andet professionshøjskoler.
Mødrehjælpen undrer sig følgelig over, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Mulighed for strafforfølgelse uden andre strafbare forhold
Mødrehjælpen undres over, at der i bemærkninger til forslaget står, at ”der forventes meget få sager efter den foreslåede § 243.”. Når undersøgelser peger på, at psykisk vold er den hyppigst forekommende form for partnervold, er det et besynderligt signal fra lovgivers side. Mødrehjælpen anerkender, at psykisk vold ofte optræder i sammenhæng med andre voldsformer, men da dette ikke nødvendigvis er tilfældet, bør strafforfølgning udelukkende på grundlag af psykisk vold være muligt. Mødrehjælpen frygter, at denne bemærkning vil gøre det vanskeligt for ofre for psykisk vold at rejse en sag, hvis de ikke samtidig har synlige skader fra fysisk vold eller fx konkrete eksempler på økonomisk eller materiel vold, hvilket udgør et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem.
Øvrige bemærkninger
Mødrehjælpen støtter den foreslåede ændring af loven om tilhold, idet psykisk vold kan påføre offeret stor skade. Det er derfor afgørende, at den voldsudsatte, samt dennes eventuelle børn, hurtigst muligt skånes fra volden. Mødrehjælpen anbefaler derfor, at strakstilhold bliver muligt også i sager, hvor der er fælles børn.
Mødrehjælpen er positiv over for den foreslåede ændring af ægteskabsloven således psykisk vold giver samme mulighed for umiddelbar skilsmisse som fysisk vold. Det er dog afgørende, at dette tænkes ind i implementeringen af det kommende familieretlige sy- stem, således at der såvel i screeningsværktøjet som i visitationssamtaler spørges ind også til den psykiske vold.
Mødrehjælpen finder det endvidere positivt, at lovforslaget beskriver digitale medier og platformes snitflade med psykisk vold, da dette er et område i stærk udvikling, og hvor det er væsentligt at rette et endnu stærkere fokus i fremtiden.
Sammenhæng med anden lovgivning
Mødrehjælpen er som beskrevet meget positiv over for forslaget. Dog finder Mødrehjælpen det særdeles vigtigt, at den tværministerielle koordinering fortsættes, således at psykisk vold samtidig implementeres som begreb i den sociale lovgivning samt i familieretten. Konkret bør det eksplicit fremgå af servicelovens § 154, at psykisk vold begået mod barn eller partner giver ret til samme hjælp og ydelser som fysisk vold, vanrøgt, mv.
Spørgsmål til høringssvaret kan stiles til politisk konsulent Jacob Holch, jho@moedrehjaelpen.dk.
Med venlig hilsen
Trine Schaldemose, vicedirektør
Jacob Holch, politisk konsulent
