10 års arbejde i civilsamfundet risikerer at gå tabt
800 gange dagligt er en dansker igennem på en rådgivningslinje hos en af de flere end 70 organisationer, der i dag er medlem i RådgivningsDanmark. Vores brugere er meget forskellige, men fælles for dem alle er, at de står i en svær eller ligefrem kritisk livssituation og rækker ud efter hjælp – og så opsøger de os på telefonen, sms, chat, brevkasse eller på andre måder.
For de mange børn, unge og voksne ligger der en stor tryghed i, at vi siden 2014 har samarbejdet i RådgivningsDanmark om at sikre en høj kvalitet i alle vores rådgivninger på tværs af civilsamfundet. Vi står i dag med et kvalitetsstempel, som hele branchen er enige om, og som er et pejlemærke for alle vores brugere. Både stemplet og de 10 års arbejde med udvikling af kvaliteten risikerer at gå tabt, hvis ikke politikerne beslutter at fortsætte driftsstøtten til RådgivningsDanmark.
I oktober måned sidder socialministeren for bordenden i forhandlingerne om SSA-reserven, og det er her RådgivningsDanmark indtil nu har haft en driftsbevilling. Pengene har været godt givet ud, fordi hele civilsamfundet har nydt godt af at have ét sted, hvor vi samler ekspertisen og skaber en uafhængig, uvildig afprøvning af kvaliteten af vores hjælp – til glæde og tryghed for vores brugere. Unge i mistrivsel. Økonomisk trængte familier. Voldsramte kvinder. Børn fra familier med misbrugsproblemer. Pårørende til mennesker med psykiske lidelser. Ensomme mennesker. Mennesker med selvmordstanker. Listen er lang, meget længere end der er plads til her.
Pointen er, at vi er eksperter og erfarne praktikere på hvert vores felt i organisationer som Headspace, Danner, Red Barnet, Bedre Psykiatri, Livslinien og Mødrehjælpen. Når vi finder sammen i RådgivningsDanmark for at skabe kvalitet på tværs af vores rådgivninger, er det netop fordi vi ikke kan gøre det bedre hver for sig.
Modellen med akkreditering fra en uafhængig instans sikrer, at vi alle sammen arbejder kontinuerligt med at opretholde og udvikle kvaliteten af vores gratis rådgivninger. Alle medlemmer af RådgivningsDanmark befinder sig et sted i en godkendelsesproces – enten for første gang eller på vej mod den anden eller tredje genakkreditering. Man kan ikke få stemplet, hvis man ikke lever op til den høje standard. På den måde holder vi hinanden op på, at vores brugere fortjener en støtte, de trygt kan læne sig ind i. Både brugere, politikere, fonde og andre med interesse i at skelne mellem kvalificeret hjælp og det modsatte, kan lade sig guide af RådgivningsDanmarks akkrediteringsstempel. For vores flere end 4000 ansatte og frivillige rådgivere – de varme hænder – der bemander telefoner, chatlinjer og andre rådgivningsfunktioner, er akkrediteringen både et fagligt fundament og en anerkendelse af den høje standard, de leverer hver eneste dag. Vi vil indtrængende opfordre til, at man fortsætter med at give driftsstøtte til en så vigtig fælles ordning i civilsamfundet.
Det er først og fremmest Folketingets socialudvalg – det vil sige partiernes socialordførere og socialministeren – vi appellerer til. Men organisationerne i RådgivningsDanmark rækker ind i beslægtede politikområder som sundhed, psykiatri og ældreomsorg. Det drejer sig også om mindre organisationer, som msåke ikke lige er på alles læber, men som hjælper udsatte grupper, der ikke har andre steder at gå hen med deres problemer. Hvis man som politiker mener, at samspillet mellem den offentlige velfærd og civilsamfundet er afgørende, så er det nu man skal sætte handling bag ordene. Civilsamfundet er nødt til at arbejde systematisk med kvalitet, hvis vi skal være en stærk partner for de andre sektorer. Det gør vi blandt andet gennem RådgivningsDanmark.
Hver femte dansker over 18 år havner i løbet af et år i en situation, hvor de har brug for hjælp og støtte. Og næsten hver femte oplever, at de ofte eller altid står alene med deres problemer. Det viser en befolkningsundersøgelse foretaget af Voxmeter i 2022. De mange mennesker – tæt på en million danskere årligt – har brug for at kunne stole på, at hjælpen er kvalificeret og gennemprøvet i civilsamfundet såvel som i det offentlige. Det er en gave til os alle sammen, når en hel branche går sammen, udvikler en fælles kvalitetsmodel, udsætter sig selv for kontinuerlig kontrol og høje udviklingskrav og på ti år lykkes med at skabe et bredt anerkendt kvalitetsstempel.
Den gave beder vi politikerne om ikke at kaste vrag på.
Fælles debatindlæg med:
Trine Hammershøj, direktør, Headspace
Mette Marie Yde, direktør, Danner
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
Jeppe Kristen Toft, direktør, Livslinien
Jane Alrø Sørensen, generalsekretær, Bedre Psykiatri
Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen
Trine Nyby, direktør, RådgivningsDanmark
