Maven knurrer mere end klassekammeraternes, tøjet er altid lidt mere slidt end sidemandens, og ofte må de finde på undskyldninger for, hvorfor de ikke har råd til at tage med i svømmehallen eller deltage i andre sociale aktiviteter.
Det er hverdagen for alt for mange børn i Danmark. For trods gode økonomiske konjunkturer lever 47.200 børn ifølge Danmarks Statistiks definition fortsat i fattigdom. Det vil 21 organisationer ændre på med et nyt udspil til en handleplan mod børnefattigdom.
Flere af dem har i årevis foreslået, at landets politikere lavede en national plan for, hvordan børnefattigdom bekæmpes. Nu har de 21 organisationer selv lavet et bud på, hvordan en handleplan kan se ud.
Forslaget indeholder 40 anbefalinger, der tager hånd om børnenes oplevelse af fattigdom og afsavn – i hjemmet, daginstitutioner, skoler og fritidslivet, men udspillet fokuserer også på børnenes sundhed og familiernes økonomiske situation. Konkret anbefaler organisationerne bl.a. at lovsikre retten til en barndom uden fattigdom og at hæve de laveste sociale ydelser for familier i fattigdom, så de løftes over fattigdomsgrænsen.
Derudover foreslår de, at der genindføres et midlertidigt børnetilskud for at kompensere familier i fattigdom for de seneste års prisstigninger. Og så foreslår organisationerne en mere helhedsorienteret og håndholdt hjælp i hverdagen til de forældre i fattigdom, som kæmper med sociale udfordringer.
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær, udtaler:
- Fattigdom gør ikke kun ondt nu og her. Det forværrer også børns livsmuligheder i fremtiden. Det er uværdigt for det enkelte menneske, og det er uværdigt for det danske velfærdssamfund. Fattigdom er sjældent det eneste problem familierne bokser med. Det skal vi gøre op med. Det kræver at vi sikrer en rimelig økonomi ved fx at løfte de laveste ydelser, og at vi sætter individuelt og helhedsorienteret ind.
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, udtaler:
- Vi er alt for rigt land til, at tusindvis af børn hver dag oplever omfattende afsavn på grund fattigdom. Det har ofte meget store konsekvenser for deres trivsel, sociale liv, for deres fremtidsmuligheder og tilknytning til samfundet. Det er på høje tide, at vi for alvor tager livtag med børnefattigdom i Danmark, og det gør vi kun ved at sætte bredt ind og fokusere på børnenes liv og de forhold de lever under. Det kræver et opgør med ydelsesniveauer, og at vi nedbryder de barrierer, der gør, at børn fra fattige familier, står uden for fællesskaberne.
Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, udtaler:
- I et rigt land som Danmark er det ikke i orden, at børn stadig vokser op i fattigdom. Der er brug for at en national handleplan, som tager livtag med børnefattigdom og dens konsekvenser. Vi er 21 organisationer, der har samlet vores bud – nu er det politikernes tur til at komme i arbejdstøjet.
Maria Blankensteiner, direktør i Enestående Forældre, udtaler:
- Tusindvis af danske børn og unge vokser op i økonomisk trængte familier, hvor der ikke er råd til de mest basale fornødenheder. Når knap hver 10. eneforældre f.eks. ikke har råd til nok mad, så er det på tide at handle. Og med udspillet her, får vi et opdateret og samlet ståsted med en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi arbejder henimod et Danmark uden børnefattigdom, som vi støtter op om i Enestående Forældre.
Sisi Ploug Pedersen, generalsekretær i HOME-START Familiekontakt Danmark, udtaler:
- I HOME-START støtter vi alle former for familier og ikke for alle handler det om økonomisk pres. Men vi oplever en stigning i familier der før kunne spare lidt op, men hvor muligheden ikke er der længere. Det giver både forældre og børn bekymringer og øger risikoen for isolation og at stå udenfor de vigtige fællesskaber. Ingen børn skal vokse op i fattigdom, derfor er det også bidende nødvendigt med disse anbefalinger, så vi samlet kan afhjælpe børnefattigdom.
Mirka Mozer, generalsekretær i Dansk Folkehjælp, udtaler:
- Det er barskt at leve i fattigdom i Danmark. Mens de voksne kæmper en daglig kamp for at få enderne til at mødes, kæmper børnene mod fordomme og for at skjule pengemanglen og skammen. Derfor trækker de sig fra fællesskaber, som koster penge, fx udflugter med skole og fritidshjem og fødselsdage i klassen. Men fattigdom må ikke koste børns fællesskaber. Derfor er denne handleplan nødvendig.
De 21 organisationer bag udspillet er en del af netværket ‘Børn i Fattigdom? Nej tak’. De er: Red Barnet, Mødrehjælpen, Kirkens Korshær, Dansk Folkehjælp, Enestående Forældre, HOME-START Familiekontakt, Dansk Socialrådgiverforening, BROEN – Danmark, BUPL, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, DRC Dansk Flygtningehjælp, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Kofoeds Skole, Fonden LivaPeople, Foreningen Grønlandske Børn, Forældrenes Landsorganisation FOLA, Unicef, Landsforeningen Livsværk, DUI-Leg og Virke.
De 40 anbefalinger blev præsenteret på en konference på Christiansborg tirsdag den 26. november 2024.
