Debatindlæg i Information af Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen
For ændringsforslaget lægger op til, at der skal være et reelt potentiale for samarbejde mellem forældrene for at dømme til fælles forældremyndighed, og at der skal langt mere til at genoptage sager. Selv om vi har til gode at se det endelige lovforslag, så er vi ikke i tvivl om, at ændringerne vil komme til at skåne mange børn for langvarige konflikter og nyttesløse tovtrækkerier mellem forældrene. Selvfølgeligt under forudsætning af, at der er de nødvendige ressourcer og kompetencer i statsforvaltningerne.
Information skriver også i fredagens leder, at mødrene får forældremyndigheden i 88 % af de sager, hvor forældrene ikke kan blive enige. Det er forkert.
For de 88 % dækker over, hvor stor en del af alle skilsmissebørn i Danmark, der har bopæl hos deres mor. Men heldigvis er det jo sådan, at langt de fleste skilsmisseforældre selv bliver enige uden at myndighederne bliver involveret – og derfor siger dette tal ikke noget om, hvorvidt forældreansvarsloven virker efter hensigten.
Og i de sager, hvor loven rent faktisk er i spil – altså de ca. 10 % af skilsmissesagerne, hvor sagerne afgøres i statsforvaltningen eller retten – er tallene nogle helt andre. I statsforvaltningerne får faderen bopælen i 35 % af sagerne (Kilde: Familiestyrelsen). Og i retterne får faderen bopælen i 33 % af sagerne, når børnene er 4-7 år, og i 45 % af sagerne, når børnene er over 12 år (Kilde: SFI). Det er helt andre tal end dem, Information igen og igen bruger.
Tallet 88 % skævvrider den vigtige debat, fordi det ikke siger noget om, hvordan myndighederne afgør og dømmer – men om de vaner og normer, der gør, at skilsmissebørn typisk har bopæl hos deres mor. Det er en helt anden diskussion, som bl.a. handler om barselorlov og andre initiativer som kan give fædre en større andel i deres børns liv – og som Mødrehjælpen er stor tilhænger af.