Debatindlæg fra Mødrehjælpens direktør, Mads Roke Clausen, i Dagbladet Information den 9. februar 2017.
En anspændt stemning af frygt for at udløse et raserianfald ligger som en tyk dyne over hjemmet. Det er som at træde ind i et minefelt at træde ind ad døren. Man må være årvågen. Opmærksom på næste angreb. Sådan fortæller børnene i vores projekt Ud af Voldens Skygge for voldsudsatte kvinder og deres børn.
Vi har givet børnene stemme i vores netop offentliggjorte rapport, Voldens Børn, hvor Marie på 14 år om sin far siger:
»Hvis vi fik gulvet til at knirke på det forkerte tidspunkt, så flippede han helt skråt.«
En anden fortæller om en voldsom episode, hvor mor var blevet stukket med en kniv:
»Jeg fik et chok. Mit hjerte bankede rigtig meget, fordi min mor kom ind med blod ud over det hele. Og lige pludselig hørte jeg politiet. Det var mærkeligt, at det skete i vores lille familie.«
Lange skygger
Det er hårdt for børnene at være i volden. Men at være vidne til vold kaster også skygger langt ind i børnenes liv. Også selv om de ikke selv bliver slået. Det viser en ny SFI-rapport Børn, der oplever vold i familien, lavet for Mødrehjælpen med Egmont Fondens støtte.
Af den fremgår, at børn fra voldsramte familier dobbelt så ofte anbringes uden for hjemmet som andre børn, de bliver ramt af posttraumatisk stress halvanden gang tiere og lever kortere. De klarer sig også ringere i skolen. De kan ikke koncentrere sig og er trætte. For når klammerierne begynder i stuen om aftenen, lytter de fra deres senge. Eksploderer det hele om lidt? Skal vi på skadestuen i nat?
Godt en af 20 børn, svarende til mindst ét barn i hver klasse, oplever vold i hjemmet, før de fylder otte år. Og her er kun tale om toppen af isbjerget, nemlig fysiske voldsepisoder, som har ført til sigtelser eller skadestuebesøg. Dertil kommer et stort mørketal af uanmeldt og psykisk vold.
Volden har en høj pris, både menneskeligt og for samfundet. Den koster 200.000 kroner per barn i anbringelser, forebyggende foranstaltninger og behandling frem til det fyldte 15. år, viser SFI-rapporten.
I vores naboland Norge, er man meget bevidst om, hvor svære problemer vold i nære relationer afføder på sigt. Her betragtes vold som et folkesundhedsproblem, og i 2017 alene er der afsat 200 millioner kroner til området. Til sammenligning er der herhjemme, hvor befolkningstallet er lidt højere, afsat 65,6 millioner kroner fra satspuljen i årene 2017-2020.
Styrk indsatsen
Vi er nødt til at gå stærkere til værks i indsatsen imod vold. I Mødrehjælpen har vi tre konkrete forslag:
For det første skal vi som i Norge kunne dømme voldsudøvere for at lade børn være vidne til vold. En kriminalisering vil have stor signalværdi, ligesom da vi afskaffede revselsesretten. Vi skal vise børn, at vi passer på dem, og understrege over for forældrene, at voksnes vold også rammer børnene.
For det andet skal vi blive langt bedre til at hjælpe voldsudsatte børn og deres familier. I Mødrehjælpen har vi specialiserede, forskningsbaserede indsatser med højt kvalificerede medarbejdere. Det samme har Dialog mod Vold. Vi kan dokumentere, at vores indsats virker. Børnene får barndommen tilbage. Men kun få børn kan komme med i disse programmer. De findes få steder i landet og har ofte lange ventelister.
Der er ikke behov for lovgivning på dette område, for kommunerne har allerede pligt til at hjælpe voldsudsatte børn, lyder socialministerens svar. Det er formelt set rigtigt. Men i praksis får børnene ikke kvalificeret hjælp.
Efter ti års snak om øget fokus på effekter af socialt arbejde, har vi til gode at se bare ét bevis for positive effekter af kommunal hjælp til voldsudsatte børn. Vores appel til socialministeren lyder: Lad os hæve ambitionerne og sikre, at alle børn kan få en virksom hjælp.
For det tredje skal vi udfordre vores forståelse af vold. Psykisk vold er lige så skadelig som fysisk – i mange tilfælde værre, fordi den er personlighedsnedbrydende. Alligevel bliver psykisk vold taget langt mindre alvorligt. Erfaringer fra såvel Norge som England, hvor psykisk vold også er kriminaliseret, viser, at det godt kan lade sig gøre.
SFI-rapporten er »hjerteskærende læsning«, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K). Det samme er fortællingerne fra de voldsudsatte børn. Vi ved, at vold går i arv. At voldsudøvere ofte selv er vokset op med vold i hjemmet. Lad os stoppe volden. Lad os begynde med børnene.
