Civilsamfundet er glemt i fusion mellem KORA og SFI
Debatindlæg af Mødrehjælpens direktør, Mads Roke Clausen, på Altinget.dk 2. marts 2017.
Velfærdssamfundet skal styrkes. Vi skal vide mere om hvilke indsatser, der virker ude i kommunerne og regionerne. Effektiviteten skal øges, og pengene skal bruges mere fornuftigt på tiltag, som vi ved virker.
Det er bestemt positivt, at man med fusionen mellem SFI og KORA vil blive bedre til at sikre, at vi som samfund sætter ind med hjælp der, hvor den gør størst gavn. Det skylder vi både det enkelte menneske, der har brug for støtte, og det skylder vi hinanden i samfundet som helhed.
Fravær af civilsamfund
Men et helt afgørende perspektiv glimrer ved sit fravær i fusionsplanerne: Civilsamfundet og dets store potentiale. De seneste mange år har skiftende regeringer ellers anerkendt betydningen af et stærkt civilsamfund i løsningen af sociale problemer. Mange velfungerende samarbejder mellem kommuner, regioner, foreninger og organisationer er opstået i erkendelse heraf. Derfor er det så ærgerligt at se, at lovudkastet for fusionen fremstiller velfærd som noget, der alene skabes i den offentlige sektor.
Et enkelt sted er civilsamfundet nævnt, hvor det forklares, at Økonomi- og Indenrigsministeriet også gerne vil have centret til at arbejde inden for grænseområdet mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Men, bliver det straks understreget, centerets primære formål er ”dog at bidrage til at styrke vidensgrundlaget for udvikling af velfærdssamfundet og for lovgivning og forvaltning”. Forskning og analyse ventes derfor at centrere sig om kommuner, regioner og stat.
Gammeldags tænkning
Ikke at tænke civilsamfundet ind og ikke at bruge den brede viden og erfaring, der eksisterer i civilsamfundet, hænger dårligt sammen med, at formålet med centerets etablering er, at det skal levere ”anvendelsesorienterede analyser, som er relevante i forhold til den offentlige sektors udvikling og udfordringer”. Det er en selvmodsigelse, som er udtryk for en gammeldags tænkning, der overser den velfærd, der skabes i familierne og civilsamfundet, herunder af de frivillige organisationer.
Ikke mindst overser man den store værdi, den velfærd har. Ifølge en rapport fra SFI bidrog den frivillige sektor i 2006 med mere end syv procent af BNP til den danske samfundsøkonomi. Regner man værdien af de frivilliges indsats med, var niveauet næsten ti procent. Knap hver anden dansker over 16 år (43 procent) har inden for det seneste år ydet frivilligt arbejde. Så der er altså stærke kræfter i gang.
Løsning på alvorlige sociale problemer
I Mødrehjælpen ser vi blandt andet, hvordan vi som civilsamfund bidrager med at løse alvorlige sociale problemer som ensomhed og mistrivsel i familierne. Vi ser ofte eksempler på mennesker, der slet ikke ville have opsøgt hjælp, hvis ikke det havde været for de indsatser, som civilsamfundsorganisationerne tilbyder. Enten fordi tilbuddet ikke findes i det offentlige – eller fordi man ikke har tilstrækkelig tillid til, at kommunen kan hjælpe. Vi har som civilsamfund altså en værdifuld indsigt i mennesker med sociale problemer. En indsigt, som i langt højere grad skal tænkes ind i udviklingen af velfærdssamfundet.
Det ville derfor have været oplagt at spørge civilsamfundets aktører til råds og inviteret os med i høringen om lovforslaget om fusionen. Det ville også være oplagt at tænke civilsamfundet ind i opgavedefinitionen og ikke mindst i den nye centers ledelse. Med fusionen mellem KORA og SFI er der mulighed for at tænke nyt og for at tage højde for, hvor komplekse udfordringer af det 21. århundrede er. Udfordringer, som går på tværs af sektorer og sfærer. Offentlige og private.
Udnyt civilsamfundets potentiale
Derfor bør praktikerne også blive inviteret med i ledelsen. Helt konkret burde civilsamfundet tænkes ind det fremtidige forskningscenter ved at blive tildelt en stol i bestyrelsen for det nye center. Ingen er mere oplagt til at udpege et bestyrelsesmedlem, end dem, der er sat i verden for at rådgive regeringen og Folketinget, nemlig Frivilligrådet.
En bestyrelsespost gør det ikke alene. Det er kun et enkelt skridt på vejen til et velfærdssamfund, der tager civilsamfundet seriøst. Politikernes ambitioner om at styrke velfærdssamfundet og om at skabe viden om indsatser, der virker, vil ikke lykkes uden. Så hermed en opfordring til politikerne: Udnyt det potentiale, der ligger i at involvere civilsamfundet i at opbygge fremtidens velfærdssamfund.