Bragt i Berlingske den 3. maj 2022
En far med barnevogn. En far med bæresele. En gruppe fædre i flok, der diskuterer mos og putterutiner. Det er fremtidens bybillede, når vi går ned ad Nørregade i Vejle, Møllergade i Svendborg eller Enghavevej i København.
Fra august skal forældre nemlig dele barslen mere ligeligt imellem sig. Det er positivt. Barselsaftalen er et vigtigt skridt mod ligestilling i familien og på arbejdsmarkedet. Far er vigtig for barnet, også når barnet er helt lille. Det samme gælder medmor, medfar eller medforælder. Det er blevet cementeret med aftalen.
Aftalen betyder, at hver forælder får øremærket 11 ugers barsel, mens de sidste 26 uger kan deles, som det passer familien bedst. Lige nu tager fædre i gennemsnit 32 dages orlov, mens mødre tager ca. 10 måneder. Kommende fædre og børn vil derfor generelt få mere tid sammen. Det vil give mulighed for at styrke relationen og tilknytningen mellem far og barn. Samtidig vil det styrke trivslen i familien som helhed. Fx ved vi, at det mindsker risikoen for konflikter og brud i familien, hvis far tager barsel.
Men hverken regioner eller kommuner har varslet ændringer, som bakker op om, at far nu skal på barsel. Det er problematisk. For den lokale implementering med barnet i fokus er helt afgørende. Fædrene skal involveres langt mere. Og det skal ske allerede i graviditeten. Fædrene skal have deres egen invitation til konsultationer med vores dygtige jordemødre og sundhedsplejersker, så fædrene ikke blot er et vedhæng til moren. Sundhedsplejerskerne skal have mulighed for at besøge familierne og tale om barselsfordeling i graviditeten. Der skal laves tilbud i alle kommuner, som er rettet mod fædre og partnere, så der fx også er fædregrupper og ikke kun mødregrupper.
Samtidig skal der skrues op for informationen. I forvejen var det svært for mange forældre at forstå deres rettigheder i forbindelse med barsel. Vi mener derfor, at Folketinget bør tage initiativ til informationskampagner, der formidler de nye orlovsrettigheder på en enkel måde – både til fagfolk og til kommende forældre. Ikke mindst målrettet de grupper af fædre, hvor der er risiko for, at de ikke vil gøre brug af barslen.
Orlovsmodellen kan nemlig få en social slagside. Erfaringer fra Sverige viser, at ikke alle fædre benytter sig af muligheden for at tage barselsorlov. Særligt er der udfordringer med at få unge fædre, fædre med lav indkomst og fædre med udenlandsk herkomst til at tage den øremærkede barsel. Det kan få store konsekvenser for barnet. Børnene vil starte tidligere i institution. Og de vil få ringere muligheder for at opbygge en tryg relation til begge forældre. Mødrehjælpen og Dansk Mandesamfund mener, at alle børn har ret til en god start på livet og en tryg tilknytning til begge forældre. Men Folketinget, regioner og kommuner skal i arbejdstøjet, hvis implementeringen af den ny barselsmodel skal lykkes. Og tiden er knap.
