Partnervold: I stedet for kampagner og oplysningsmaterialer er der behov for rådgivning og behandling til kvinder og børn, som har oplevet vold i familien.
Debatindlæg bragt i Politiken d. 9/4/2014 som svar på ligestillingsminister Manu Sareens udtalelser i Ekstra Bladet d. 6/4/2014. af Mads Roke Clausen, direktør, Mødrehjælpen
Kære Manu Sareen,
Du siger, at du allerede hjælper kvinder udsat for partnervold i stor stil (EB, 06. april 2014). Du siger, at der er lavet kampagner, oplysning og uddannelse af frontpersonale på krisecentre og i kommunerne. Men hvordan hjælper kampagner den mor, der kommer ud fra et ophold på et krisecenter med et lille barn i hånden? Hvor skal hun gå hen for at få hjælp, når hverdagen efter krisecenteret melder sig? Hvad hjælper kampagner alle de voldsudsatte kvinder, der ikke får ophold på et krisecenter? Det er dog hvert år 27.000 kvinder, der står uden hjælp. Og det er intet mindre end 28.000 børn, der hvert år faktisk ikke får hjælp.
Gør vi ikke noget, vil det få store konsekvenser både for den enkelte kvinde, det enkelte barn og for samfundet som helhed. Vi ved allerede nu, at den manglende behandling giver psykosociale problemer for 60 pct. af de børn, der oplever vold i hjemmet. Og langt størsteparten af kvinderne får pisttraumatisk stress som følge af et voldeligt parforhold, hvilket svækker deres forældreevne alvorligt.
Kan vi være det bekendt? Nej, vel. Så, Manu.
Vi er nødt at give disse kvinder og børn tilbud, der faktisk hjælper. Det er rådgivning og behandling, der skal til – ikke kampagner og oplysningsmaterialer.
