Det er egentlig banalt. Voldsudsatte har forskellige behov og vil søge og tage imod forskellige former for hjælp. Men de forskellige behov rammes og rummes ikke i hverken lovgivning eller tilbud i dag. Det er et alarmerende svigt af voldsudsatte børn og voksne og af voldsudøvere i dagens Danmark.
Nogle voldsudsatte har et akut sikkerhedsbehov. De skal på krisecenter. Andre har behov for at blive i vante omgivelser – og det gælder især børnene. De har brug for et ambulant tilbud. Nogle er stadig sammen i et voldeligt forhold. Andre har forladt den voldelige partner – eller har planlagt det og skal gives styrken til at føre det ud i livet. Nogle har børn, nogle ikke. Nogle børn er selv udsat for vold. Andre er vidner til volden.
I dag har alle voldsudsatte ret til at komme på et krisecenter. Det er vigtigt. Men man har ikke ret til et ambulant rådgivnings- eller behandlingstilbud, selv om det er en både bedre og mere effektiv hjælp for en meget stor del af de voksne og børn, der udsættes for vold i deres hjem. Med andre ord: Den grundlæggende finansiering mangler, og i stedet finansierer private danskere og fonde de få tilbud, der findes om ambulante rådgivning og behandling hos organisationer som fx Mødrehjælpen og en del af kvindekrisecentrene. Ventetiderne er lange – op til seks måneder hos Mødrehjælpen.
Derfor er der brug for en selvstændig paragraf i serviceloven, der giver voldsudsatte – voksne såvel som børn – og i øvrigt også voldsudøvere, ret til ambulant rådgivning og behandling. Men det er helt afgørende, at de tilbud, der vil kunne henvises til efter en ny paragraf, har en dokumenteret virkning og er af solid kvalitet.
Der findes i dag tilbud om ambulant rådgivning og behandling både på krisecentre og udenfor centrene. Nogle tilbud er af høj kvalitet og kan dokumentere, at de virker. Nogle er af mindre god kvalitet. Mødrehjælpens rådgivning er akkrediteret af brancheforeningen RådgivningsDanmark, og forskere har dokumenteret effekterne af Mødrehjælpens behandling af voldsudsatte børn og voksne. Stilles der ikke krav om dokumenteret kvalitet, risikerer vi at svigte både voldsudsatte og -udøvere, og samtidig spilde en masse penge.
Det tager mange år at kæmpe sig ud af et voldeligt forhold. Og vi ved, at vold reproducerer vold. Derfor er det afgørende, at voldsudsatte kan få hjælp – og den rigtige hjælp – når de er klar til at bryde voldscirklen. Kun ved at sætte ind med en bredere vifte af rådgivnings- og behandlingstilbud end den, der findes i dag, kan vi sætte en stopper for reproduktionen af volden. Derfor kære politikere: Hjælp os til at hjælpe de voldsudsatte voksne og børn ved at skabe de lovgivningsmæssige rammer for det.
