Nyheder

Mødrehjælpen åbner rådgivning i Aalborg

Aalborg bliver hjemsted for Mødrehjælpens fjerde rådgivning, som sammen med byens butik og lokalforening skal støtte og styrke endnu flere i det nordjyske.

Pressemeddelelse: 28/5/2014.

Mandag den 2. juni, 2014 åbner Mødrehjælpen sin nye rådgivning i Aalborg, der kommer til at have til huse på Boulevarden 30, 4. sal. Her vil rådmand Mai-Britt Iversen komme og klippe snoren over.

”Vi er i Mødrehjælpen rigtig glade for, at vi nu kan åbne en rådgivning i Aalborg. Vi har jo i forvejen rådgivningshuse i Aarhus, Odense og København, og det var derfor naturligt for os, at udvidelsen af vores rådgivningstilbud skulle være i Danmarks 4. største by, hvor vores frivillige allerede er blevet taget rigtig godt imod,” siger Ulla Krogager, der er rådgivningschef i den nyåbnede rådgivning i Aalborg.

I rådgivningen tilbyder Mødrehjælpen en specialiseret, tværfaglig og tidlig indsats til gravide og mødre under 30 år, hvor der også vil være et udvidet fokus på fædrene. Derudover vil Mødrehjælpen i Aalborg også tilbyde retshjælp. Rådgivning i Mødrehjælpen er gratis.

Få den nyeste viden

Fields marked with an * are required

Når du tilmelder dig Mødrehjælpens nyhedsbrev, tilføjer vi din email-adresse til vores nyhedsbrevsliste, så vi løbende kan sende dig nyheder. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs, hvordan i vores cookie- og privatlivspolitik.