Uddelingen sker på vegne af Egmont Fonden, der giver økonomisk støtte til sårbare børn og familier.
Pressemeddelelse, udgivet 06.05.13.
Egmont Fonden har indgået partnerskab med Mødrehjælpen. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Røde Kors i Danmark og Børnehjælpsdagen er ligeledes blevet udvalgt som partnerorganisationer. Det er op til de enkelte organisationer at vurdere, hvilken type håndsrækning, det enkelte barn, den unge eller familien har behov for.
Det betyder, at Mødrehjælpen har mulighed for at uddele økonomiske håndsrækninger på vegne af Egmont Fonden.
Mødrehjælpen uddeler udelukkende økonomisk støtte til brugere, der får rådgivning eller er i forløb i Mødrehjælpen. Målet er, at den økonomiske håndsrækning indgår i en helhedsorienteret indsats, der gør den enkelte bruger i stand til at forsørge sig selv og hendes børn.
Derfor er det ikke muligt hverken at ansøge om økonomisk støtte hos Mødrehjælpen eller henvise brugere til enkeltstøtten.