Debatindlæg bragt på Altinget.dk 9/4/2015 af Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen.
Alle, der kan huske Anders Matthesens film ”Terkel i knibe”, husker nok også den Fernet Branca-drikkende onkel Stewart, der altid er klar til at give en ikke særlig brugbar hjælp til børn. Børnene tror, han kan hjælpe dem, men i virkeligheden gør han ondt værre. Onkel Stewart er selvfølgelig karikeret i voldsom grad.
Og det er bestemt mit indtryk, at den hjælp, der gives til børn af private, socialhumanitære organisationer er bedre, end den Stewart leverer. Men det ændrer ikke ved, at vi faktisk ikke har en instans, der kvalitetssikrer den hjælp, der gives til børnene. Det er et problem, som børnekontoret kunne gøre noget ved, hvis de fik mandatet til det.
Ombudsmandens Børnekontor har et alt for snævert mandat, som det er nu. Det fremgår tydeligt af de seneste ugers debat vedrørende børnekontoret. Jeg er enig i rigtig meget af det, de andre debattører har fremført i debatten. Der er for mange afviste klager fra sårbare børn, børnene kender slet ikke deres rettigheder i tilstrækkelig grad, og de ved måske ikke engang, at børnekontoret findes.
Et kæmpe etisk ansvar
Jeg fremførte selv et argument for at udvide børnekontorets arbejde til også at omfatte analyser og anbefalinger til forbedringer på børneområdet. Der tegner sig et billede af, at det er nødvendigt med et andet og mere omfattende opdrag for politisk hold. Her burde kvalitetssikring af de hjælpetilbud, der findes i private organisationer, være omfattet.
Børn, der opsøger hjælp fra andre end deres nære relationer, gør det, fordi de står i en sårbar situation og har brug for hjælp. Typisk har de ikke andre steder at gå hen. Der ligger et kæmpe etisk ansvar hos bl.a. de private organisationer, der tilbyder hjælp til børnene, om, at hjælpen skal være evidensbaseret og gøre en reel forskel for de børn, der opsøger hjælpen.
Hvis vi siger, vi kan hjælpe, så skal vi gøre os umage for at sikre, at hjælpen er bedst mulig. Der er tilsyn med offentlige tilbud til børn; f.eks. med bostederne. Men hvorfor skal den hjælp, der gives i de private organisationer, ikke ses efter i sømmene af en instans, der er 100 % på børnenes side?
Mødrehjælpen er en privat organisation, der tilbyder hjælp og rådgivning. Vi er sammen med en række andre organisationer gået sammen i brancheorganisationen Rådgivning Danmark. Øverst på dagsordenen hos Rådgivning Danmark er spørgsmålet om, hvordan vi sikrer evidens og kvalitet i de mange private rådgivningstilbud. Det er et vigtigt initiativ, der forhåbentlig kan hæve standarderne i de forskellige tilbud.
Det er en form for egenkontrol fra organisationernes side, som kan være med til at hæve niveauet for de private tilbud. Men politikerne burde også gøre en indsats for at sikre et vist niveau i tilbuddene – og gerne gennem en uvildig børneinstans. Hvem kunne gøre det? Det oplagte svar er selvfølgelig Ombudsmandens Børnekontor.
