Skilsmisseramte børnefamilier skal have bedre hjælp
Debatindlæg bragt i Berlingske mandag d. 12. marts 2018 af Trine Schaldemose, vicedirektør, Mødrehjælpen
Skilsmisseramte børnefamilier skal have bedre hjælp
Christiansborg er i gang med sidste runde af forhandlingerne om skilsmissepakken. Det er godt, for vi har brug for snarlig afslutning på det lange forløb. Det skylder vi børn og forældre i de konfliktfyldte skilsmisser.
En knast, der har forsinket processen, er spørgsmålet om separationsperioden. For mange familier i skilsmisse kan en tænkepause være positiv. Men de børnefamilier, vi møder i Mødrehjælpen, vil oftest blot fastholdes i konflikten. De har brug for et tilbud om rådgivning og hjælp til at nedtrappe konflikterne for deres børns skyld.
Vi møder fædre og mødre, der er så fokuserede på deres egen interne kamp, at de ikke formår at se børnenes behov. Et eksempel: En forælder, der henvendte sig til Mødrehjælpen, kunne ikke samarbejde med sin ekspartner om børnene. Skilsmissen var smertefuld og på vej i åben konflikt, bl.a. fordi den bundede i utroskab. Forælderen var fyldt op af mistillid og vrede, og kunne ikke adskille egne følelser fra børnenes behov. Dette ændrede sig markant i løbet af samtalen, hvor vi gennem konfliktnedtrappende rådgivning støttede forælderen i selv at komme med konstruktive forslag til det fremadrettede samarbejde.
Derfor bør et frivilligt tilbud om konfliktforebyggende rådgivning være del af den kommende skilsmissepakke. En rapport fra VIVE fra 2017 forklarer ganske tydeligt hvorfor: ”Sager, der i starten forekommer relativt uproblematiske, kan med tiden udvikle sig til at blive ganske komplekse”.
Den aftale, der nu er på vej, føjer sig til en lang række af reformer på området. Ingen af dem har for alvor gjort det lettere for forældre at hjælpe deres børn gennem konfliktskilsmissernes utryghed. Det vil være trist, hvis vi endnu en gang skal se en lovgivning, der lader børnene i stikken.
Et eksempel: En forælder, der henvendte sig til Mødrehjælpen, ønskede ikke længere at samarbejde med sin ekspartner om børnene. Skilsmissen var svær, smertefuld og på vej i åben konflikt, bl.a. fordi den bundede i utroskab. Forælderen var fyldt op af mistillid og vrede og kunne ikke adskille egne følelser fra børnenes behov. Dette ændrede sig markant sidst i samtalen, hvor vi gennem konfliktnedtrappende rådgivning støttede forælderen i selv at komme med konstruktive forslag til det fremadrettede samarbejde med den anden forælder.
Et frivilligt tilbud om konfliktforebyggende rådgivning bør være en del af den kommende skilsmissepakke. En rapport fra VIVE fra 2017 forklarer ganske tydeligt hvorfor: ”Sager, der i starten forekommer relativt uproblematiske, kan med tiden udvikle sig til at blive ganske komplekse,” hedder det i rapportens sammenfattende afsnit.
Den aftale, der nu er på vej, føjer sig til en lang række af reformer på området. Desværre har ingen af dem for alvor gjort det lettere for forældre at hjælpe deres børn gennem konfliktskilsmissernes utrygge voldsomhed. Det vil være trist, hvis vi endnu en gang skal se en lovgivning, der lader børnene i stikken.