Pressemeddelelsen er udgivet d. 22.01.2024
For halvandet år siden trådte nye barselsregler i kraft, og der tegner sig nu et klart billede af, at fædre generelt tager mere barsel, men også af, at længden af fars uddannelse er afgørende for, hvor lang barsel han holder.
Undersøgelsen er lavet af Megafon for Mødrehjælpen med støtte fra Egmont Fonden og baserer sig på et repræsentativt datagrundlag. Det er den første store undersøgelse, der sammenligner fædres brug af øremærket barsel på tværs af sektorer, regioner og alder. Over 2.500 fædre, der har fået et barn efter den 2. august 2022, har deltaget.
Undersøgelsen viser, at nybagte fædre bruger gennemsnitligt 66 dage mere med deres barn i dets første leveår end i 2021, og at tre ud af fire fædre tager de 11 ugers øremærket barsel. Men den peger også på en stor udfordring: Reglerne har en social slagside.
”Fædrebarsel er et vigtigt skridt, men den kan ikke stå alene. Vi risikerer at få et A- og et B-hold, fordi nogle vælger selv at finansiere en længere barsel til moren, mens andre ikke har samme mulighed. Det er vigtigt, at flere fædre føler sig trygge ved at tage barsel – økonomisk, men også socialt,” siger direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen.
Fars uddannelsesniveau spiller ind
Mens 82 pct. af fædre med en lang videregående uddannelse holder alle 11 uger, gælder det for 76 pct. med en kort videregående uddannelse og for 59 pct. med grundskole som højeste uddannelsesniveau.
“Det er meget positivt, at så mange fædre holder barselsorlov, men den sociale slagside er bekymrende, fordi alle børn ikke får mulighed for at nyde godt af barsel med deres far i deres første leveår. Der er brug for at understøtte, at flere fædre, uanset uddannelse og beskæftigelse, kan tage barselsorlov af hensyn til deres barn”, siger direktør i Egmonts Fondssekretariat, Heidi Sørensen.
Samtidig spiller også ansættelsesforhold ind. For de fædre, der er i ordinær beskæftigelse, holder 81 pct. 11 ugers barsel, mens det kun gælder for 26 pct. af de selvstændige fædre. Mange angiver, at der på deres arbejdsplads ikke er mulighed for, at de kan tage alle 11 uger, mens andre nævner, at det vil være et for stort økonomisk tab for familien.
En far forklarer fx, at det ikke har været et valg, at han gik på arbejde i stedet: ”Vores husstand kan ikke klare at miste 12.000 kr. efter skat, så det er ikke et fravalg, men en nødvendighed.”
Behov for nye tiltag
Den sociale slagside ved den nuværende barselsmodel kan have konsekvenser for børnene. Nogle børn risikerer at få ringere mulighed for at opbygge en tryg relation til far og at skulle starte i vuggestue eller dagpleje tidligere end deres jævnaldrende. I undersøgelsen svarer 23 pct., at reglerne betyder, at deres barn kommer tidligere af sted.
Der er i flere kommuner allerede stort pres på dagtilbud til 0-2-årige og undersøgelser har vist, at der er plads til forbedring hvad angår kvaliteten. Mødrehjælpen er derfor bekymrede for, at der kan opstå et A og et B-hold.
”Vi er nødt til at sikre en målrettet indsats til de dele af arbejdsmarkedet, som halter efter, ligesom der er behov for at se på kvaliteten af vores dagtilbud til de yngste, så vi sikrer alle børn en god start på livet – uafhængig af forældrenes uddannelsesbaggrund,” siger Ninna Thomsen.
